Køhlerts udfordring
Lad mig starte med at stille et par af de spørgsmål, der rumsterer i Brøndby og omegn lige nu. Og som er blandt SAS Ligaens mere interessante:
Er Tom Køhlert manden, der fjerner alle Brøndbys problemer?
Er Per Bjerregaard manden, der fører Brøndby tilbage til toppen af dansk fodbold?
Er Anders Bjerregaard sportschefen, der kan udstikke retningen for Brøndby anno 2010❓
Er Per Nielsen og Marcus Lantz ledertyperne, der rejser Brøndby❓
Og endelig: Har Brøndby set rigtigt ved at satse så hårdt på spillere fra spilleragenten Karsten Aabrinks stald: Thomas Rytter, Kim Christensen, Mikkel Bischoff og Stephan Andersen❓
Lad mig uddybe lidt:
Tom Køhlert har rejst Brøndby op på den korte bane. Han har fået holdet til at spille fremragende kampe især på hjemmebane (nej, ikke den mod Viborg!). Han fik hevet især midtbanen med Ericsson, Retov og Lantz op på et niveau, der gav løfter.
Men han har i den grad også arvet dels udebaneproblemet og nu også bundniveauet fra sine forgængere Michael Laudrup og René Meulensteen. Det sætter i mine øjne et kolossalt pres på Køhlert og holdet før søndagens kamp mod Esbjerg. En ny skuffelse her, og Brøndby vil nærme sig det udgangspunkt, som René Meulensteen efterlod. At alle spillere tvivler på sig selv. At selv ledertyperne som Per Nielsen og Lantz underperformer markant. Og ja, at skaderne vælter ind.
Nu begynder det at kilde lidt: Men i mine øjne var Meulensteen ikke nødvendigvis helt idiot, da han talte om udrensning. Han var bare ikke nogen dygtig toptræner. Hollænderen havde kig på Per Nielsen, der er anfører, men en ekstremt gammeldags en af slagsen på de indre linjer. Han samler efter sigende ikke holdet, men kun toppen af det.
Marcus Lantz er sammen med Per Nielsen den, der skal sikre det høje bundniveau. Men han svinger overraskende meget i sine præstationer. Og så har målmandsskiftet vist sig - på kort bane - at være en misforståelse. Casper Ankergreen, som jeg har kritiseret for internationale problemer, var efterårets mest stabile spiller. Han fremstår nu nærmest som en martyr i Stephan Andersens problemfyldte aktioner.
Bjerregaard og Bjerregaard? Jeg tror de fleste kender min holdning: Det var en kæmpefejl af Per Bjerregaard alene at løbe risikoen for nepotisme-anklagerne ved at sætte sin søn i den position.
Og med en forholdsvis svag sportschef og en bestyrelsesformand, der gentagne gange har latterliggjort sig selv i offentligheden står Per Bjerregaard i midten af et spørgsmålstegn. Et tegn, der hurtigt kan blive til et udråbstegn.
Første afgørelse følger på søndag. Brøndby og Køhlert kan lægge afstand til efteråret med en sejr over forårets suverænt mindst succesrige hold, Esbjerg. Sniger problemerne sig også ind på hjemmebanen, vil hele området omkring Brøndby begynde at tvivle på, om løsningen med Køhlert som permanent træner også var det rigtige. Jeg tror stadig på Køhlert på grund af mandens faglige niveau og effektive old school-filosofi, men jeg er også 100 procent overbevist om, at succes især handler om højt bundniveau.
Er Tom Køhlert manden, der fjerner alle Brøndbys problemer?
Er Per Bjerregaard manden, der fører Brøndby tilbage til toppen af dansk fodbold?
Er Anders Bjerregaard sportschefen, der kan udstikke retningen for Brøndby anno 2010❓
Er Per Nielsen og Marcus Lantz ledertyperne, der rejser Brøndby❓
Og endelig: Har Brøndby set rigtigt ved at satse så hårdt på spillere fra spilleragenten Karsten Aabrinks stald: Thomas Rytter, Kim Christensen, Mikkel Bischoff og Stephan Andersen❓
Lad mig uddybe lidt:
Tom Køhlert har rejst Brøndby op på den korte bane. Han har fået holdet til at spille fremragende kampe især på hjemmebane (nej, ikke den mod Viborg!). Han fik hevet især midtbanen med Ericsson, Retov og Lantz op på et niveau, der gav løfter.
Men han har i den grad også arvet dels udebaneproblemet og nu også bundniveauet fra sine forgængere Michael Laudrup og René Meulensteen. Det sætter i mine øjne et kolossalt pres på Køhlert og holdet før søndagens kamp mod Esbjerg. En ny skuffelse her, og Brøndby vil nærme sig det udgangspunkt, som René Meulensteen efterlod. At alle spillere tvivler på sig selv. At selv ledertyperne som Per Nielsen og Lantz underperformer markant. Og ja, at skaderne vælter ind.
Nu begynder det at kilde lidt: Men i mine øjne var Meulensteen ikke nødvendigvis helt idiot, da han talte om udrensning. Han var bare ikke nogen dygtig toptræner. Hollænderen havde kig på Per Nielsen, der er anfører, men en ekstremt gammeldags en af slagsen på de indre linjer. Han samler efter sigende ikke holdet, men kun toppen af det.
Marcus Lantz er sammen med Per Nielsen den, der skal sikre det høje bundniveau. Men han svinger overraskende meget i sine præstationer. Og så har målmandsskiftet vist sig - på kort bane - at være en misforståelse. Casper Ankergreen, som jeg har kritiseret for internationale problemer, var efterårets mest stabile spiller. Han fremstår nu nærmest som en martyr i Stephan Andersens problemfyldte aktioner.
Bjerregaard og Bjerregaard? Jeg tror de fleste kender min holdning: Det var en kæmpefejl af Per Bjerregaard alene at løbe risikoen for nepotisme-anklagerne ved at sætte sin søn i den position.
Og med en forholdsvis svag sportschef og en bestyrelsesformand, der gentagne gange har latterliggjort sig selv i offentligheden står Per Bjerregaard i midten af et spørgsmålstegn. Et tegn, der hurtigt kan blive til et udråbstegn.
Første afgørelse følger på søndag. Brøndby og Køhlert kan lægge afstand til efteråret med en sejr over forårets suverænt mindst succesrige hold, Esbjerg. Sniger problemerne sig også ind på hjemmebanen, vil hele området omkring Brøndby begynde at tvivle på, om løsningen med Køhlert som permanent træner også var det rigtige. Jeg tror stadig på Køhlert på grund af mandens faglige niveau og effektive old school-filosofi, men jeg er også 100 procent overbevist om, at succes især handler om højt bundniveau.