Salen ovenpå

"Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?« Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.« Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet" Mark 14:12-16
Nogle gange betaler det sig at lægge mærke til de små "ligegyldige" detaljer, når man læser i Bibelen. Det ovenstående citat er et af dem. Manden de skulle finde ville være ret let at få øje på: At bære vand var et kvindejob, så en mand med en vandkrukke var et særsyn. Dvs, der var en gruppe mænd der bar på vandkrukker, nemlig essæermunkene. Ledte disciplene efter en essæermunk?
Havde Jesus overhovedet noget med essæerne at gøre? Mange har spekuleret over, om Johannes Døberen mon var essæer og han døbte jo Jesus. Jesus døbte også selv folk - en typisk essæerskik. Men evangeliernes Jesus afviger også fra essæerne på en lang række afgørende punkter. Men der er nu alligevel nogle interessante små bemærkninger i teksten, der antyder, at Jesus måske alligevel havde en del med essæerne at gøre. Et eksempel er noget uenighed med Jesu brødre om, hvornår man skulle holde løvhyttefesten. Jesus gik i hemmelighed til løvhyttefesten efter at hans brødre var taget afsted (Joh 7:2-10).
Han kan naturligvis have valgt at ankomme et par timer senere. Men det er også muligt, at hans brødre var essæere - så fulgte de nemlig ikke den officielle månekalender, men en solkalender, så de holdt festen nogle dage tidligere end de "almindelige" jøder. Hvis Jesu brødre var essæere, kan det forklare vers 5: "For ikke engang hans brødre troede på ham". Var Jesus en udbryder fra essæersamfundet? Var det derfor Han døbte? Og blev døbt af Johannes Døberen?
Lad os se på nogle flere detaljer i teksten. Jesus fulgte tydeligvis normalt den almindelige jødiske månekalender. Men da Han erfarer, at jøderne vil slå Ham ihjel, fejrer Han undtagelsesvis påsken nogle dage tidligere - måske samtidigt med den essæiske påske, som netop begyndte tirsdag aften, modsat den "almindelige" begyndelse fredag aften? Var det derfor disciplene skulle finde en mand med en krukke, som skulle føre dem til et "rum ovenpå", hvor alt var parat til at holde påske? Havde Jesus arrangeret noget via sine brødre (måske Jakob)? Det kunne i hvert fald forklare, hvordan retssagen mod Jesus kunne nås, for en sådan ville tage mindst to dage iflg. datidens jødiske retspraksis. Oldkirkelige tekster siger forøvrigt også, at retssagen faktisk strakte sig over 2 dage.
På Zions bjerg ved man, at der var en essæisk gruppe. Måske har disse hvert år arrangeret påske for essæiske pilgrimme, og så har Jesu brødre arrangeret det sådan, at der blev plads til Jesus og Hans disciple? I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at de holdt påske i et stort rum "ovenpå" (citatet i starten af indlægget).
Også efter Jesu død og opstandelse hører vi om en sal ovenpå:
"Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig" ApG 1:13
Var det den samme sal, som Jesus havde holdt sit sidste påskemåltid i? Var der i så fald en masse kontakt mellem essæerne og de første kristne? Der findes endnu en interessant bemærkning fra de tidlige kristne:
"Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen" ApG 6:7
Hvad var det for nogle præster? Var det mon intellektuelle saddukæiske præster? Eller var det de langt mere jordnære, men asketiske essæerpræster? Hvis Jesu disciple mødtes blandt essæerne på Zions bjerg, og disse vidnede en total begejstring for alt det nye de kunne berette om, er det jo ikke utænkeligt, at en del essæere blev påvirkede af det?
Interessant er det også, at Jesu moder og Jesu brødre nu ikke længere er modstandere af Jesu gerning: de har nu tilsluttet sig de første kristne:
"De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre" ApG 1:14
Det er naturligvis spekulation, men det er muligt at de mange ligheder mellem Jesus, Johannes Døberen og essæerne skyldtes en del interaktion mellem dem. Samtidigt er der tegn på rivalisering imellem Døberen og Jesus, men også et vist samarbejde. Var Jesus en udbryder? Var Johannes Døberen? (Johannes Døberen tiltrak store masser, medens essæerne levede afsondrede i ørken). Johannes Døberen levede jo i ørkenen og Jesus startede tiden efter sin dåb med 40 dages faste i ørkenen.
Der er et spændingsfelt i Evangeliernes tekster der kunne antyde noget sådant. Bar dette samarbejde frugt efter Jesu opstandelse, således at essæere blev nogle af de første kristne?
Det er forøvrigt interessant, at essæerne aldrig nævnes ved navn i Det Nye Testamente, trods det at alt tyder på det var en ret væsentlig gruppe på den tid. Skyldes det at de første kristne følte et vist slægtskab med essæerne (i modsætning til farisæerne og især saddukæerne)? Vi ved det ikke, og hele dette indlæg skal naturligvis opfattes som spekulativt.
Men det interessante er, at man på "Zions bjerg" har fundet resterne af det der tyder på en meget tidlig kristen kirke (fra det første århundrede, men efter Jerusalems ødelæggelse). På den nederste del af væggen findes blandt andet noget grafiti som kan tydes: "Oh Jesus, herskerens (Davids) Herre gid jeg må leve."
Den nederste etage af denne "urkirke" rummer det man idag fejlagtigt bilder turister ind er kong Davids grav. Men øverst er den såkaldte "nadversal". Bygningen bærer præg af, at nogle af kvaderstenene er "genbrugssten" fra templet som blev ødelagt i år 70. Forsøgte de første kristne at genopbygge deres "kirke" efter år 70? Og hvorfor bærer den både præg af, at have været en synagoge, men har kristen grafiti? Er det en essæersynagoge, som blev til en kristen kirke?
Flere spørgsmål end svar, naturligvis. Men sådan er historie og arkæologi jo. Men jeg synes tanken er fascinerende....

Disse spekulationer er slet ikke utænkelige.....
Ud over de 40 dage i ørkenen læser vi at Jesus gik til, eller opholdt sig i, øde egne. Måske netop hos - essæere. Vi ved også, der var områder, hvor han følge sig mere udsat, eller forfulgt, end andre områder, li'som vi husker den berømte sætning om en profet ikke er velset i sin hjemby.
Så der kan nemt opstå tanker om hvor, eller hos hvem Jesus, så opholdt sig, selv om essæere ikke er nævnt i evangelierne. Hvorfor mon. Så er det godt arkæologien kommer ind som et supplement til større viden om Jesu liv og færden og de første kristne.
For det er jo virkelig spændende beretninger i Biblen, hvor man ser og lærer nyt for hver gang der læses i den.

Hej again,
Det er jo lidt ærgerligt, at et så godt indlæg ikke følger en livlig debat.
Det kan da bruges til meget i mange henseender.
Det jeg gerne ville spørge dig om i din forbindelse er vedrørende essæernes dåbshandling.
Har du nogen sinde gjort dig tanker om hvorfor man begyndte at døbe folk?
Også, har du lyst til at fortælle lidt om dem Jesus døbte og hans måde at døbe dem på?
Venlig hilsen
Enoch

Essæernes dåb var en gentagen renselsesproces. De havde såkaldte rensebade, hvori de ofte blev "vasket rene" for deres synder. Bemærk i den forbindelse, at Johannes Døberen døbte til syndernes forladelse.
Jeg er ikke bekendt med, at dåben skulle have en tidligere oprindelse end dette, men jeg er naturligvis ikke alvidende.
Så spørger du mig, om jeg vil fortælle lidt om den måde Jesus døbte på. Det er jo et lidt bredt spørgsmål, så du må protestere, hvis jeg misforstår det.
For det første anerkendte Jesus Johannes dåb (han blev jo selv døbt af Johannes - se også Luk 7:29). Jesus gav sine disciple befaling om, at de ville døbe efter hans opstandelse (Matt 28:19), men det er ikke sikkert om Jesus selv døbte med ånd (Matt 3:11) i levende live (faktisk er der intet der tyder på det, og det ville da også teologisk være underligt, hvis han gjorde).
Men vi ved at Jesus døbte folk (Joh 3:22) - og at han i den forbindelse var sammen med Johannes Døberen (Joh 3:22-30). Jesus havde ovenikøbet så stor succes, at det tilsyneladende skabte undren (jalousi?) hos Johannes disciple.

Faktisk er det interessant, at ikke særligt mange nævner ordet "essæer". Josefus er en af de få. Men hvis vi nu antager (især pga Philo) at essæerne var dem der gemte Dødehavsrullerne (hvilket er hvad forskerne almindeligvis antager), så kunne man jo se om ordet essæer egentligt findes blandt rullerne. Svaret er nej!
Dødehavsrullerne identificerer i stedet sine tilhængere som "vejen", "de fattige" og "Guds kirke". Det er jo unægteligt ord der lyder kristne, men var det termer de første kristne kaldte sig selv? Lad os se på det:
"Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem" ApG 9:1-2
Dem Paulus ville fængsle var dem der hørte til "vejen". Men det var jo dødehavsrullernes betegnelse for de sande tilbedere (essæerne). Se også ApG 16:17, 18:25-26, 19:9, 19:23, 24:14, 24:22. Før de kristne blev kaldt for kristne, kaldte de sig altså vejen - det styrker unægteligt teorien om en tæt forbindelse mellem de første kristne og Qumram (essæerne). Husk også at Jesus tit refererede til som selv som en vejviser - "Jeg er vejen, sandheden og livet" er nok det mest kendte af disse steder.
Kaldte de første jødiske kristne sig for "de fattige"? Her er beviserne mere uklare, men der er dog lidt støtte:
"og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne. Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre" Gal 2:9-10
De jødekristne ledere gav altså grønt lys for at Paulus kunne prædike til hedningene - men han måtte ikke glemme "de fattige" (som der står på græsk). Han måtte ikke glemme de jødekristne, som jo var den allertidligste del af kirken. Se også Rom 15:25-27
De første kristne kaldte sig også for "Guds kirke", ligesom essæerne:
"Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod" ApG 20:28
Måske er det slet ikke så interessant, at Det Nye Testamente slet ikke henviser til essæerne, for det gør Qumramteksterne heller ikke. Det er måske i virkeligheden langt mere interessant, at de termer Qumramsamfundet benyttede om sig selv også er termer de allertidligste jødekristne brugte om sig selv. Måske er der et eller andet om den kristen-essæer forbindelse?

Noget andet man kan gøre er at sammenligne essæernes og de første jødekristnes levevis. Her kommer lige lidt om, hvad Philo skrev om essæerne:
"According to Philo of Alexandria and other writers of the 1st century AD, the Essenes shared their possessions, lived by agriculture and handicrafts, rejected slavery, and believed in the immortality of the soul. Their meals were solemn community affairs. The main group of Essenes opposed marriage. They had regular prayer and study sessions, especially on the Sabbath. Transgressors were excluded from the sect" http://mb-soft.com/believe/txo/essene.htm
Lad os sammenligne med Bibelens beskrivelse af de første jødekristne:
"Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest" ApG 2:44-47
Der er mange lighedspunkter mellem de første kristne og Philo's beskrivelse. I dette citat kan vi allerede identificere to, nemlig:
1) De delte alt
2) De havde ceremonielle måltider sammen
Det står ikke direkte i dette citat fra Bibelen, men Jesu skeptiske holdning til ægteskabet er velkendt (omend han bestemt ikke forbød det), de første kristne lagde også vægt på at studere Guds ord og bede. Essæernes levevis og de føste kristnes levevis mindede altså en del om hinanden....

Tak for dine indlæg, again.
Du nævner Jesu skeptiske holdning til ægteskab. Lidt i samme forbindelse kan det måske?? gå an at nævne hvad Paulus skriver i 1 Kor 7 "Om ægteskab og ugift stand". Jeg mener - der kommer også en holdning frem i hans vejledning til menigheden i Korinth.

Det er jo interessant, at vi ved Paulus var en farisæer. Alligevel ser vi hans lidt skeptiske holdning overfor ægteskabet.
Det mine indlæg (forhåbentligt) antyder er, at den tidligste kristendom bærer meget præg af en eller anden form for kontakt med essæerne. Jeg har i mine indlæg forsøgt at beskrive lidt om, hvordan man kan forestille sig (det står naturligvis for min egen regning) en sådan er foregået.
Omvendt er der jo mange ting i den tidlige kristendom, som intet har med esæismen at gøre. Jesus siger iflg. Bibelen selv på et tidspunkt:
"For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!«" Luk 7:33-34
Kristendommen er et opgør med asketismen som Johannes (essæer?) stod for. I den forbindelse er det interessant, at Paulus var en eksponent for de hedningekristnes ret afslupne forhold til de jødiske regler (ApG 15; Gal 2:11-21). Paulus citeres også for, at det er forkert at forbyde ægteskab og forskellige spiser (1 Tim 4:3). Paulus er nok påvirket af essæismen, men tager også tydeligt afstand fra den.

"Essæernes dåb var en gentagen renselsesproces. De havde såkaldte rensebade, hvori de ofte blev "vasket rene" for deres synder. Bemærk i den forbindelse, at Johannes Døberen døbte til syndernes forladelse".
Citat slut.
Svar: Ja, jeg kender godt til dette og har selv set både deres Dødehavs-lokalitet med de foreløbige udgravninger og de bassiner og "kar" de brugte til dette formål.
Det som jeg kom til at tænke på i forbindelse med dit indlæg var, om denne renselsesceremoni kunne tænkes sig, at have direkte tilknytning til dåben?
Jfr. 1.Peters brev kap. 3 vers 21. ....der er et forbillede på det vand, som nu frelser også jer, nemlig dåben, som ikke er en fjernelse af legemets smuds, men en god samvittighedspagt med Gud ved Jesu Kristi opstandelse.
Altså om man "gik over til at døbe", sådan "en mas" da "samfundet" sådan set bredte sig. Det ser ud til, at du er inde på den tanke.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Jeg er ikke bekendt med, at dåben skulle have en tidligere oprindelse end dette, men jeg er naturligvis ikke alvidende".
Citat slut.
Svar: OK, det troede jeg! Det er jeg imidlertid. Så jeg kan da give dig en begivenhed hvor dåben blev udført 1.500 år før Kristus.
1.Korinter brev kap. 10 vers 2. "....og alle blev døbte til Moses i skyen og i havet og alle spiste den samme åndelige mad og alle drak den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe som fulgte med og den klippe var Kristus.
Citat slut.
Nu er der jo mange (6 millioner Jehovas Vidner) der vil mene, at den Klippe der fulgte med var Jehova (Yahveh), da ingen kendte til Kristus før Jesus blev født, men her står altså, at dette ikke var tilfældet. Kristus var og er den Klippe, der fulgte med og som omtales konstant hele vejen igennem Bibelen.
Så Guds navn kan altså også være "Klippen" (Kristus)
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Så spørger du mig, om jeg vil fortælle lidt om den måde Jesus døbte på. Det er jo et lidt bredt spørgsmål, så du må protestere, hvis jeg misforstår det.
For det første anerkendte Jesus Johannes dåb (han blev jo selv døbt af Johannes - se også Luk 7:29). Jesus gav sine disciple befaling om, at de ville døbe efter hans opstandelse (Matt 28:19), men det er ikke sikkert om Jesus selv døbte med ånd (Matt 3:11) i levende live (faktisk er der intet der tyder på det, og det ville da også teologisk være underligt, hvis han gjorde).
Men vi ved at Jesus døbte folk (Joh 3:22) - og at han i den forbindelse var sammen med Johannes Døberen (Joh 3:22-30). Jesus havde ovenikøbet så stor succes, at det tilsyneladende skabte undren (jalousi?) hos Johannes disciple".
Citat slut.
Svar: Johannes Evangeliet kap. 3 vers 26 : "Og de gik til Johannes og sagde til ham: " Rabbi, ham, som var hos dig på den anden side Jordan, han, som du har vidnet om, se, han døber, og alle kommer til ham".
Citat slut.
Ja, her står i hvert fald at ..........ham, som var hos dig (Johannes) på den anden side Jordan, .............se, han døber. Det synes underforstået, at i hvert fald selve ceremonien var som den Johannes brugte, hvor man skulle ned under vandet (begraves i vand) for at videreudvikle renselses ceremonien.
Med hensyn til om Jesus døbte med Helligånd, synes jeg ikke det "....ville være teologisk underligt, hvis han gjorde (døbte med Helligånd)". Nej, det synes jeg ikke det ville være.
At "falde" i Helligånden eller blive "fyldt" med Ånden, var jo ikke noget der var et særsyn hverken før eller under (eller efter) Jesus.
Dommerbogen kap. 3 vers 10: " Herrens Ånd kom over ham og han blev dommer i Israel........". Citat slut.
Profeterne Elias og Elisa og
Saul
Jfr. 1.Samuelsbog kap. 10 vers 10: "...Da han (Saul) kom hen til Gibea, se, da kom en flok profeter ham i møde, og Guds Ånd overvældede ham, og han faldt i profetisk henrykkelse midt iblandt dem......". Citat slut.
I Markus Evangeliet kap. 1 vers 8 udtaler Johannes den Døber: "Jeg her døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånd". Citat slut.
Her synes jeg det fremgår tydeligt, at Jesus skulle døbe med Helligånd. Lige, som han selv blev det, da Duen "faldt" over ham.
Nu kan det så diskuteres om Jesus virkelig i det hele taget selv døbte folk? Det er klart, at en sådan indvending vil blive brugt.
Især i samhold med følgende skriftord:
Johannes Evangeliet kap. 4 vers 2:
"Da Herren nu fik a vide, at farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes dog var det ikke Jesus selv, der døbte, men hans disciple". Citat slut.
Så, denne "enestående" kommentar danner vel ikke præcedens for, at Jesus "aldrig" døbte nogen, da han jo var en Rabbi og som du er inde på med mulige forbindelser til "Lysets Sønner" i Qumram.
Jfr. 1.Korinter brev kap. 1 vers 14: "Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, så ingen skal kunne sige, at I blev døbt til mit navn, dog jeg har også døbt Stefanas` hus; ellers ved jeg ikke om jeg har døbt nogen.
Thi Kristus har ikke sendt mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet,..........." Citat slut.
----------------------
Nu tales der om flere dåb og flere "grader" (ikke temp.) af vanddåben.
I Apostlenes Gerninger kap. 19 vers 32: " Der traf han (Paulus) nogle disciple og spurgte dem: " Fik I Helligånden, da I kom til troen"? De svarede: "Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd".
Han spurgte så: " Hvilken dåb blev I da døbt med"? De svarede: " Med Johannes ` dåb".
Da sagde Paulus: "Johannes døbte med omvendelses dåb og han sagde til folket, at de skulle tro på den, som kom efter ham, det vil sige; på Kristus.
Da de hørte dette, lod de sig døbe i Herren Jesu navn. Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Citat slut.
Andre dåb:
Markus Evangeliet Kap. 10 vers 38: " .....Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, som jeg skal døbes med"?
Lukas Evangeliet kap. 12 vers 50: "Men en dåb skal jeg døbes med, og hvor knuger det mig, indtil den er fuldbragt".
---------------------------------
I dag døber vi små børn for at udtrykke vor værdsættelse og tro på hvad Herren Jesus har gjort for os og ikke så meget hvad vi kan gøre for Jesus i den sammenhæng.
Venlig hilsen
Enoch

Tak for dit grundige indlæg. Dit eksempel med jødernes dåb under skyen opfattter jeg som et muntert indslag (andre har foreslået, at jordens dåb var under syndfloden).
Så er der det med Helligåndens dåb fra ApG, som du selv gennemgår rimeligt detaljeret. Det vil jeg ikke kommentere så meget på, men blot forklare, hvorfor jeg mener det ville være underligt, hvis Jesus døbte med ånd, da han gik omkring som menneske.
Jesus lagde selv vægt på, at det var nødvendigt han døde, for ellers ville talsmanden ikke komme. Disciplene lagde også vægt på, at noget nyt skete ved deres dåb med ildtungerne på pinsedagen. Derfor ville det være mærkeligt, om der alligevel ikke skete noget nyt angående Helligåndend dåb efter Jesu opstandelse.
Det udelukker naturligvis ikke, at noget lignende kan være foregået før Jesus blev menneske. Men hvis beretningen skal "hænge sammen" har Jesus næppe døbt med ånd.
Vi ved at Peter kaldte Jesus Kristus, og at det var noget Ånden havde åbenbaret ham, så der er omvendt ikke belæg for at sige, at der slet ikke var noget ånd da Jesus var menneske. Men beretningen er skrevet sådan, at det i det mindste i en periode var mindre udtalt, hvor direkte talsmanden agerede i verden...