rejsebrev burma 5
Hej alle
i tog en bus kl 16.00 og ankom til Mandalay kl 5 om morgenen. Igen rod med taxa, det er det værste ved at rejse at man bliver overfaldet af taxachauffører der selvfoelgelig vil lave penge, men der er ogsaa grænser for hvor mange. De ligger altid busstationerne saa lang fra byen at man er nødt til at finde transport ind til byen, særligt kl 5 om morgenen. Vi tog til vores hotel og sov et par timer. Projekt nr. 1 undersøge om Ullas safirer var solgt, det var de ikke og det blev de ved med. Vi blev straks genkendt paa gaden og de spurgte til Kristian. Vi lejede et par cykler og kørte ud til Mara Muni Pagoda, som er Mandalays største og mest berømte pagode. Lige da vi ankom kom en lille munk og tilbød at vise os rundt, saa vi fik en god sigtseing og Kim fik lov til at komme ind til den mest berømte Buddha Maha Myat Muni, det var stort at staa klods op ad budhaen og med alle folk der bad bagi. Han inviterede ogsaa Kim til komme næste morgen og se at de vaskede buddhas hoved, saa i solidaritet med Ulla blev Kim hjemme i sengen næste morgen. Vi kørte forbi et gammelt meget smukt palads, der var i forfald. Vi har kørt forbi før men vidste ikke hvad det var. Dennegang mødte vi et par arkitekturstuderende, der fortalte at det var bygget til den sidste konge af Mandalay Mindon Mint. Huset er engelsk inspireret og utrolig smukt, det bliver idag brugt til lagerrum.Som saa mange gange tidligere var næste projekt at finde en postkasse til Kristians kort, det kan godt tage lang tid. Pludselig kunne vi mærke uro hos folk, der var en stor røgsky over Mandalay og folk racede mod den, os inklusiv. Pludselig var der en rød postkasse nær branden, kortet blev postet og vi satte os ned for at faa en kop kaffemix. Her mødte vi en sjov mand, professor i matematik, straks hentede han en studerende som han ogsaa underviste i engelsk. Han havde kun faet 2 maaneders undervisning men talte utroligt godt ( han havde knækket koden til at komme paa nettet udenom regeringens censur). Professorer havde en vidunderligr form for sort humoer som man ellers ikke finder i østen, saa vi havde et par morsomme timer. Citat man skulle slaa øst og vest samme, saa er der ikke plads til Tyskland, men dem kan man bare sende til Burma, for de er nazister alle sammen citat slut. Oh my Buddha, der var flere af den slags. Vi har mødt Coco som var trishawdriver første gang, denne gang kørte han os bare til busstationen. Vi startede vores tur mod Yangon kl 14.00 og var paa busstationen kl 8 om morgenen, forkert busstation, skide tysker som havde givet os forkert besked. Derefter mange forskellige busser til Patein, som stadig er en god lile by. Vi mødte en sød ældre herre paa 68 aar, som boede i et meget smukt gammel teakhus, hvor vi fik en kop te. Han har haft en god stilling som embedsmand og har nu en pension paa ca 15 kroner om maaneden, saa skal der spares. Det var det kinesiske nytaar, normalt er det dødsygt, men her var der fest og stemning. Næste morgen tog vi videre mod Chaunta beach, vejen er blevet repareret saa nu tager det kun 2 1/2 time med bus, foer 8 timer. Da vi kom blev vi straks genkendt og de blev meget glade, de sagde at dette aar har vaeret et sjovt aar fordi har været gengangere som er kommet. Vi har en dejlg bungalow med badekar, der er kun varmt vand i en time, men det er jo ogsaa nok. Flodboelgen har ikke ramt saa meget her, vandet forsvandt til stor undren, men der kom ingen bølge, vejene gyngede og er er revner i de helt nye stenhuse. Her mødte vi den skide tysker igen, som er meget sød, hun er kæreste med en lokal og han har en bror der fisker, saa han hentede fisk, hummer, rejer og krabber hver dag og bad restauranten om at tilberede dem, saa vi har levet godt og billigt. Efter nogle afslappende dage tog vi mod Yangon. I bussen var en munk som talte med Kim i en pause. Han var saa benovet over den store velvilje og de mange penge som Europa sendt til Asien. Normalt tiltalte han ikke turister men han syntes at som gengaeld for den store hjaelp ville han invitere paa middag. Han boede nær Swedagon pagoden, saa vi fik en traditionel burmesisk middag, det var godt. Dette hører I mere om naar vi kommer hjem for vi sender nogle billeder. Vi tog til Bangkok og havde en shoppingdag. Ulla prøvede at faa en storre bunke end Kristian, men hun tabte med 2 cm, Kim er slet ikke med i opløbet, han fik kun en ny lommelygte. Vi ville en tur til Phnom Penh i Cambodia, men det var saa besvarligt at vi fandt paa at tage bussen til Siem Reap ( Angkor vat)og derfra videre til Phnom Penh. Næste morgen kl 7 tog vi bussen med Siem Reap. De er verdensmestre i at trække tiden ud saa vi først ankommer i mørket. Ved grænsen er det blevet moderne tider, et lille træskur, paa størrelse med vores kolonihavehus, er blevet computerlised og med webkamera, Kim fik med stor latter lov til at se sit eget billede. I bussen mødte vi en italiener som arbejde paa Annamarias fabrik, hvor er verden lille. Vi ankom selvfølgelig til et guesthouse for langt udenforbyen, men direktøren havde spottet os, saa han startede sin bil og kørte os derhen hvor vi ville, vi skulle ikke give andre gode ideer ogsaa.
Kim og Ulla
i tog en bus kl 16.00 og ankom til Mandalay kl 5 om morgenen. Igen rod med taxa, det er det værste ved at rejse at man bliver overfaldet af taxachauffører der selvfoelgelig vil lave penge, men der er ogsaa grænser for hvor mange. De ligger altid busstationerne saa lang fra byen at man er nødt til at finde transport ind til byen, særligt kl 5 om morgenen. Vi tog til vores hotel og sov et par timer. Projekt nr. 1 undersøge om Ullas safirer var solgt, det var de ikke og det blev de ved med. Vi blev straks genkendt paa gaden og de spurgte til Kristian. Vi lejede et par cykler og kørte ud til Mara Muni Pagoda, som er Mandalays største og mest berømte pagode. Lige da vi ankom kom en lille munk og tilbød at vise os rundt, saa vi fik en god sigtseing og Kim fik lov til at komme ind til den mest berømte Buddha Maha Myat Muni, det var stort at staa klods op ad budhaen og med alle folk der bad bagi. Han inviterede ogsaa Kim til komme næste morgen og se at de vaskede buddhas hoved, saa i solidaritet med Ulla blev Kim hjemme i sengen næste morgen. Vi kørte forbi et gammelt meget smukt palads, der var i forfald. Vi har kørt forbi før men vidste ikke hvad det var. Dennegang mødte vi et par arkitekturstuderende, der fortalte at det var bygget til den sidste konge af Mandalay Mindon Mint. Huset er engelsk inspireret og utrolig smukt, det bliver idag brugt til lagerrum.Som saa mange gange tidligere var næste projekt at finde en postkasse til Kristians kort, det kan godt tage lang tid. Pludselig kunne vi mærke uro hos folk, der var en stor røgsky over Mandalay og folk racede mod den, os inklusiv. Pludselig var der en rød postkasse nær branden, kortet blev postet og vi satte os ned for at faa en kop kaffemix. Her mødte vi en sjov mand, professor i matematik, straks hentede han en studerende som han ogsaa underviste i engelsk. Han havde kun faet 2 maaneders undervisning men talte utroligt godt ( han havde knækket koden til at komme paa nettet udenom regeringens censur). Professorer havde en vidunderligr form for sort humoer som man ellers ikke finder i østen, saa vi havde et par morsomme timer. Citat man skulle slaa øst og vest samme, saa er der ikke plads til Tyskland, men dem kan man bare sende til Burma, for de er nazister alle sammen citat slut. Oh my Buddha, der var flere af den slags. Vi har mødt Coco som var trishawdriver første gang, denne gang kørte han os bare til busstationen. Vi startede vores tur mod Yangon kl 14.00 og var paa busstationen kl 8 om morgenen, forkert busstation, skide tysker som havde givet os forkert besked. Derefter mange forskellige busser til Patein, som stadig er en god lile by. Vi mødte en sød ældre herre paa 68 aar, som boede i et meget smukt gammel teakhus, hvor vi fik en kop te. Han har haft en god stilling som embedsmand og har nu en pension paa ca 15 kroner om maaneden, saa skal der spares. Det var det kinesiske nytaar, normalt er det dødsygt, men her var der fest og stemning. Næste morgen tog vi videre mod Chaunta beach, vejen er blevet repareret saa nu tager det kun 2 1/2 time med bus, foer 8 timer. Da vi kom blev vi straks genkendt og de blev meget glade, de sagde at dette aar har vaeret et sjovt aar fordi har været gengangere som er kommet. Vi har en dejlg bungalow med badekar, der er kun varmt vand i en time, men det er jo ogsaa nok. Flodboelgen har ikke ramt saa meget her, vandet forsvandt til stor undren, men der kom ingen bølge, vejene gyngede og er er revner i de helt nye stenhuse. Her mødte vi den skide tysker igen, som er meget sød, hun er kæreste med en lokal og han har en bror der fisker, saa han hentede fisk, hummer, rejer og krabber hver dag og bad restauranten om at tilberede dem, saa vi har levet godt og billigt. Efter nogle afslappende dage tog vi mod Yangon. I bussen var en munk som talte med Kim i en pause. Han var saa benovet over den store velvilje og de mange penge som Europa sendt til Asien. Normalt tiltalte han ikke turister men han syntes at som gengaeld for den store hjaelp ville han invitere paa middag. Han boede nær Swedagon pagoden, saa vi fik en traditionel burmesisk middag, det var godt. Dette hører I mere om naar vi kommer hjem for vi sender nogle billeder. Vi tog til Bangkok og havde en shoppingdag. Ulla prøvede at faa en storre bunke end Kristian, men hun tabte med 2 cm, Kim er slet ikke med i opløbet, han fik kun en ny lommelygte. Vi ville en tur til Phnom Penh i Cambodia, men det var saa besvarligt at vi fandt paa at tage bussen til Siem Reap ( Angkor vat)og derfra videre til Phnom Penh. Næste morgen kl 7 tog vi bussen med Siem Reap. De er verdensmestre i at trække tiden ud saa vi først ankommer i mørket. Ved grænsen er det blevet moderne tider, et lille træskur, paa størrelse med vores kolonihavehus, er blevet computerlised og med webkamera, Kim fik med stor latter lov til at se sit eget billede. I bussen mødte vi en italiener som arbejde paa Annamarias fabrik, hvor er verden lille. Vi ankom selvfølgelig til et guesthouse for langt udenforbyen, men direktøren havde spottet os, saa han startede sin bil og kørte os derhen hvor vi ville, vi skulle ikke give andre gode ideer ogsaa.
Kim og Ulla