Pædofile er overalt
Pædofile forekommer i alle lag af samfundet. Det er da noget underligt noget at focusere på pædofile i religion, som om det var religionens fejl. Hvis der er pædofile indenfor politik, i statsledelsen eller i en sportsklub, begynder man så at kalde dem for pædofile institutioner. Hvis der fx. bliver opdaget en pædofil i socialdemokratiet, er det så rimeligt at begynde og kalde det pædofilpartiet? Nej vel? Hvorfor så kalde en religion eller en sekt, hvor der bliver opdaget pædofile, for en pædofilsekt? Der er da noget underligt noget.
Hvis en person er pædofil er det ikke den forening, han er medlem af, der bærer skylden. Det er er vedkommendes utøjlede lyster og begær.
Og det er netop det Hare Krishna har en løsning på. Hare Krishna tilbyder en proces, gennem hvilken man kan lære at styre sine kropslige lyster.
Jamen, hvis det er tilfældet, kan nogen indvende, hvorfor er der så pædofile i Hare Krishna? Men sagen er, at for at lære at tøjle sine lyster, må man også indgå i processen og praktisere den med omhu. Blot fordi man er medlem af Hare Krishna, betyder det ikke, at man rent faktisk følger processen med omhu.
Hvis man gør det, vil den virke. Jeg taler af personlig erfaring. Før jeg blev Hare Krishna var jeg nødt til at have sex mindst en gang om dagen, ellers følte jeg det som om der var noget, der manglede. Jeg røg cigaretter og jeg røg hash.
Da jeg begyndte at praktisere bhakti-yoga - hengivenhed til Gud - som metoden kaldes, oplevede jeg øjeblikkeligt en højere indre tilfredsstillelse, og kunne opgive disse ting uden problemer. Jeg levede som munk i 5 år, og enhver, der kender mig, ved, at for mig er det en fantantisk bedrift. Det er ikke sådan at alle kropslige drifter bare går væk, det gør de aldrig, så længe man har en materiel krop. Men man lærer at styre dem. Man lærer at at sige nej.
Jeg skal heller ikke gøre mig bedre end jeg er. I Hare Krishna er der fire hovede-regler - ingen rusdmidler, ingen utilladt sex, hvilket vil sige sex udenfor ægteskabet med andre formål end at få børn, ingen kød, fisk og æg og ingen hasard.
I de 30 år, jeg har praktiseret bhakti-processen, er jeg faldet igennem masser af gange. Jeg har haft utilladt sex og jeg har røget hash. Men jeg har aldrig igen rørt kød, fisk eller æg, eller spillet om penge. Og når jeg sammenligner mit liv før og nu, er der simpelthen ingen tvivl om, at det er gået fremad.
Det siges, at selv-realisations processen er en gradvis process, des mere og med større omhu man praktisere den, des bedre virker den. Det har også noget at gøre hvilke uvaner, man har slæbt med fra sine tidligere liv. Bhakti-processen kan tage flere liv at gennemføre til din fuldendelse. Jeg har set folk komme til Hare Krishna og øjenlikkeligt blive rene hengivne, som vi kalder det. Og så har jeg set dem, der ikke kunne klare det, og så er der folk som mig selv, som er en blanding, men som gør støt og roligt framskridt. Og metoder er garanteret ultimativt at føre en tilbage til Krishna, det er blot et spørgsmål om tid.
Krishna siger:
I denne bestræbelse er der intet tab eller forringelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte en mod den største fare. (Bg 2.40)
Den største fare er, at når man en gang er blevet tildelt en menneskelig krop, igen at falde tilbage i de lavere arter.
Jeg vil afslutte med denne udtalelse fra Krishna i Bhagavat Purana, der viser hvor, venlig og nådig Gud i virkeligheden er. Han straffer ikke folk fordi de er svage i kødets. Det ved Han udemærket godt, at vi allesammen er.
Krishna siger:
Having awakened faith in the narrations of My glories, being disgusted with all material activities, knowing that all sense gratification leads to misery, but still being unable to renounce all sense enjoyment, My devotee should remain happy and worship Me with great faith and conviction. Even though he is sometimes engaged in sense enjoyment, My devotee knows that all sense gratification leads to a miserable result, and he sincerely repents such activities. --Srimad Bhagavatam 11.20.27
Hvis en person er pædofil er det ikke den forening, han er medlem af, der bærer skylden. Det er er vedkommendes utøjlede lyster og begær.
Og det er netop det Hare Krishna har en løsning på. Hare Krishna tilbyder en proces, gennem hvilken man kan lære at styre sine kropslige lyster.
Jamen, hvis det er tilfældet, kan nogen indvende, hvorfor er der så pædofile i Hare Krishna? Men sagen er, at for at lære at tøjle sine lyster, må man også indgå i processen og praktisere den med omhu. Blot fordi man er medlem af Hare Krishna, betyder det ikke, at man rent faktisk følger processen med omhu.
Hvis man gør det, vil den virke. Jeg taler af personlig erfaring. Før jeg blev Hare Krishna var jeg nødt til at have sex mindst en gang om dagen, ellers følte jeg det som om der var noget, der manglede. Jeg røg cigaretter og jeg røg hash.
Da jeg begyndte at praktisere bhakti-yoga - hengivenhed til Gud - som metoden kaldes, oplevede jeg øjeblikkeligt en højere indre tilfredsstillelse, og kunne opgive disse ting uden problemer. Jeg levede som munk i 5 år, og enhver, der kender mig, ved, at for mig er det en fantantisk bedrift. Det er ikke sådan at alle kropslige drifter bare går væk, det gør de aldrig, så længe man har en materiel krop. Men man lærer at styre dem. Man lærer at at sige nej.
Jeg skal heller ikke gøre mig bedre end jeg er. I Hare Krishna er der fire hovede-regler - ingen rusdmidler, ingen utilladt sex, hvilket vil sige sex udenfor ægteskabet med andre formål end at få børn, ingen kød, fisk og æg og ingen hasard.
I de 30 år, jeg har praktiseret bhakti-processen, er jeg faldet igennem masser af gange. Jeg har haft utilladt sex og jeg har røget hash. Men jeg har aldrig igen rørt kød, fisk eller æg, eller spillet om penge. Og når jeg sammenligner mit liv før og nu, er der simpelthen ingen tvivl om, at det er gået fremad.
Det siges, at selv-realisations processen er en gradvis process, des mere og med større omhu man praktisere den, des bedre virker den. Det har også noget at gøre hvilke uvaner, man har slæbt med fra sine tidligere liv. Bhakti-processen kan tage flere liv at gennemføre til din fuldendelse. Jeg har set folk komme til Hare Krishna og øjenlikkeligt blive rene hengivne, som vi kalder det. Og så har jeg set dem, der ikke kunne klare det, og så er der folk som mig selv, som er en blanding, men som gør støt og roligt framskridt. Og metoder er garanteret ultimativt at føre en tilbage til Krishna, det er blot et spørgsmål om tid.
Krishna siger:
I denne bestræbelse er der intet tab eller forringelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte en mod den største fare. (Bg 2.40)
Den største fare er, at når man en gang er blevet tildelt en menneskelig krop, igen at falde tilbage i de lavere arter.
Jeg vil afslutte med denne udtalelse fra Krishna i Bhagavat Purana, der viser hvor, venlig og nådig Gud i virkeligheden er. Han straffer ikke folk fordi de er svage i kødets. Det ved Han udemærket godt, at vi allesammen er.
Krishna siger:
Having awakened faith in the narrations of My glories, being disgusted with all material activities, knowing that all sense gratification leads to misery, but still being unable to renounce all sense enjoyment, My devotee should remain happy and worship Me with great faith and conviction. Even though he is sometimes engaged in sense enjoyment, My devotee knows that all sense gratification leads to a miserable result, and he sincerely repents such activities. --Srimad Bhagavatam 11.20.27