Problemstillingen i biblens budskab
Hvordan skal biblen læses.
Ud fra en tilpasning til dogmer der har et bestemt sigte? Eller gennem søgen efter nøjagtig kundskab opbygget af åbenhed uden forudfattede holdninger?
Guds ord fordrer indleven og føjelighed. Guds ord er levende og trænger ind og former ens sind.
Man er nødsaget til at tro på budskaberne, og lade sig overbevise om det. Det medfører at de spørgsmål og forbehold man måtte have, skal der løses op for.
Hvis ikke, ændrer du ikke sind, og så giver biblen ikke mening for dig. Du vil lægge den fra dig, hvor vi andre har den som en del af os selv.
Læser man biblen med en forudfattet mening om man selv ved bedre, eller man slet ikke accepterer biblen som et åndeligt budskab, men benægter eksistensen af en åndelig verden som biblen informerer om, skal man ikke regne med biblen kan forstås af dig.
Hvis man vil tilpasse tanker der ikke kan henføres til biblen, kommer man i konflikt med
det der står skrevet. Det går rent galt hvis man ser bort fra skriftsteder.
Biblen taler til både hjerte og forstand. Hvor man bør indse vi har fået en forstand for den skal bruges.
Da Jesus hørte om sin ven Lazarus død, blev han naturligvis grebet at stor sorg, og følelserne overvældede ham.
Læg så mærke til beretningen fra Johannes kap 11.
"Han fremholdt dette, og derefter sagde han til dem: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ 12 Så sagde disciplene til ham: „Herre, hvis han er gået til hvile, vil han blive rask.“ 13 Jesus havde imidlertid talt om hans død. Men de mente han talte om søvnens hvile. 14 Så sagde Jesus da rent ud til dem: „Lazarus er død.
Disciplene misforstod hvad der var sket, hvor Jesus er jordnær og siger det ligeud. Lazarus er død.
Det var ligetil, og biblens ord er ligetil, når man bevarer sin sunde fornuft. Tro uden fornuft og forstand er overtro.
Biblen kan kræve forklaring, men som Jesus skærer igennem, med en enkelt og tydelig forklaring, gør biblen det faktisk også. Biblen er ikke gåder man skal fantasere sig frem til, men nok meditere over med eftertænksomhed og sundt ræsonnement.
Jehovas vidner læser biblen og kommer ikke i konflikt. Vi siger biblen er korrekt.
Vi tilpasser os biblen, ikke omvendt.
Betød episoden med Lazarus han levede videre på et andet plan. Nej Lazarus var død.
Når Jesus sagde til disciplene "lad os spise" betød det så noget filosofisk? Næh, det betød de var sultne.
Hvad kan man så uddrage af dette skrifsted.
Åb 11:18
"Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid til at de døde skal dømmes, og til at give lønnen til dine trælle profeterne og til de hellige og til dem som frygter dit navn, de små og de store, og til at ødelægge dem der ødelægger jorden."
Hvis jeg skal forklare hvad der står her i almindelige jordnære vendinger, uden en overbygning af filosofi, dogmer og andet står der, om noget der vil ske engang i fremtiden.
Alverdens lande gik i krig, og det vakte Guds vrede, der udløste tidspunktet hvor han ville gøre op med en ond og fordærvet verden. Tiden var kommet til at lade retfærdigheden råde. De der var loyale overfor biblens lære og havde valgt at leve efter det, fik nu deres gode løn.
Alle de andre der havde ødelagt jorden med krig, vold og kriminalitet blev ødelagt af Gud.
Biblen siger de bliver tilintetgjort, også på et højere plan, vil satan og hans tilhængere blive ødelagt, tilintetgjort, destrueret eller hvad man vil kalde det.
Her er det Jesus der bemyndiges til at binde/fængsle satan, Jesus er den der har fået magten til det.
Han har fået nøglerne til afgrunden, og er dermed kongen eller magthaveren.
Men den endelige dom og straf er Guds egen handling.
(Mattæus 10:28)
Jehovas vidner har disse enkle forklaringer.
Gud er den almægtige skaber.
Jesus er Guds søn.
Helligånden er Guds kraft.
Ødelæggeren identificeres i biblen med Gud, Jesus og hvem det nu måtte være der ødelægger. Da Jerusalem blev ødelagt af romerne i år 70, var det de romerske hære der var ødelæggeren. Helt elementært.
Når satan og hans organisation ødelægges i ildsøen som total tilintetgørelse kaldes i biblen, er det Gud der er ødelæggeren. Så enkelt er det.
Hvem ellers, det kan ikke være satan selv.
Vil du vide mere?
Ud fra en tilpasning til dogmer der har et bestemt sigte? Eller gennem søgen efter nøjagtig kundskab opbygget af åbenhed uden forudfattede holdninger?
Guds ord fordrer indleven og føjelighed. Guds ord er levende og trænger ind og former ens sind.
Man er nødsaget til at tro på budskaberne, og lade sig overbevise om det. Det medfører at de spørgsmål og forbehold man måtte have, skal der løses op for.
Hvis ikke, ændrer du ikke sind, og så giver biblen ikke mening for dig. Du vil lægge den fra dig, hvor vi andre har den som en del af os selv.
Læser man biblen med en forudfattet mening om man selv ved bedre, eller man slet ikke accepterer biblen som et åndeligt budskab, men benægter eksistensen af en åndelig verden som biblen informerer om, skal man ikke regne med biblen kan forstås af dig.
Hvis man vil tilpasse tanker der ikke kan henføres til biblen, kommer man i konflikt med
det der står skrevet. Det går rent galt hvis man ser bort fra skriftsteder.
Biblen taler til både hjerte og forstand. Hvor man bør indse vi har fået en forstand for den skal bruges.
Da Jesus hørte om sin ven Lazarus død, blev han naturligvis grebet at stor sorg, og følelserne overvældede ham.
Læg så mærke til beretningen fra Johannes kap 11.
"Han fremholdt dette, og derefter sagde han til dem: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ 12 Så sagde disciplene til ham: „Herre, hvis han er gået til hvile, vil han blive rask.“ 13 Jesus havde imidlertid talt om hans død. Men de mente han talte om søvnens hvile. 14 Så sagde Jesus da rent ud til dem: „Lazarus er død.
Disciplene misforstod hvad der var sket, hvor Jesus er jordnær og siger det ligeud. Lazarus er død.
Det var ligetil, og biblens ord er ligetil, når man bevarer sin sunde fornuft. Tro uden fornuft og forstand er overtro.
Biblen kan kræve forklaring, men som Jesus skærer igennem, med en enkelt og tydelig forklaring, gør biblen det faktisk også. Biblen er ikke gåder man skal fantasere sig frem til, men nok meditere over med eftertænksomhed og sundt ræsonnement.
Jehovas vidner læser biblen og kommer ikke i konflikt. Vi siger biblen er korrekt.
Vi tilpasser os biblen, ikke omvendt.
Betød episoden med Lazarus han levede videre på et andet plan. Nej Lazarus var død.
Når Jesus sagde til disciplene "lad os spise" betød det så noget filosofisk? Næh, det betød de var sultne.
Hvad kan man så uddrage af dette skrifsted.
Åb 11:18
"Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid til at de døde skal dømmes, og til at give lønnen til dine trælle profeterne og til de hellige og til dem som frygter dit navn, de små og de store, og til at ødelægge dem der ødelægger jorden."
Hvis jeg skal forklare hvad der står her i almindelige jordnære vendinger, uden en overbygning af filosofi, dogmer og andet står der, om noget der vil ske engang i fremtiden.
Alverdens lande gik i krig, og det vakte Guds vrede, der udløste tidspunktet hvor han ville gøre op med en ond og fordærvet verden. Tiden var kommet til at lade retfærdigheden råde. De der var loyale overfor biblens lære og havde valgt at leve efter det, fik nu deres gode løn.
Alle de andre der havde ødelagt jorden med krig, vold og kriminalitet blev ødelagt af Gud.
Biblen siger de bliver tilintetgjort, også på et højere plan, vil satan og hans tilhængere blive ødelagt, tilintetgjort, destrueret eller hvad man vil kalde det.
Her er det Jesus der bemyndiges til at binde/fængsle satan, Jesus er den der har fået magten til det.
Han har fået nøglerne til afgrunden, og er dermed kongen eller magthaveren.
Men den endelige dom og straf er Guds egen handling.
(Mattæus 10:28)
Jehovas vidner har disse enkle forklaringer.
Gud er den almægtige skaber.
Jesus er Guds søn.
Helligånden er Guds kraft.
Ødelæggeren identificeres i biblen med Gud, Jesus og hvem det nu måtte være der ødelægger. Da Jerusalem blev ødelagt af romerne i år 70, var det de romerske hære der var ødelæggeren. Helt elementært.
Når satan og hans organisation ødelægges i ildsøen som total tilintetgørelse kaldes i biblen, er det Gud der er ødelæggeren. Så enkelt er det.
Hvem ellers, det kan ikke være satan selv.
Vil du vide mere?