Pladderhumanister og brunskjorter

Hvorfor kan man ikke diskutere politik og samfund, i politik og samfund uden at diskussionerne reduceres til hvem man "holder med", hvilken "side" man er på, og hvilken bås man er i?
Hvad blev der af at forholde sig til det man faktisk skriver? Hvordan kan det være at fordi man f.eks. skriver noget der ikke er pro-oppositionen, så er man straks VKO-fascist/kapitalist/nazist, og hvis man argumenterer imod anti-islamisme så er man en pladderhumanist/kommunist/radikal. Hvorefter samtale bliver umulig, fordi efter ½ sekund har personen på den anden side allerede sat én i fast bås, og ignorerer derefter alt hvad man skriver fordi de ikke kan forstå at argumenterne ikke passer til deres fordom.

netop en af grundene til, at jeg ikke gider deltage i den politiske debat.

Det kunne være rart, hvis man debatterede istedet for den " Børnehave " det er/har været i meget lang tid.

Når en sag ikke nedbrydes til en konkret problemstilling vil en diskution ikke kunne være objektiv og det er ikke muligt at løse noget.
Når det ender i en diskusion omkring om den ene er et nazisvin eller en halal-hippie så fortæller det noget om hvor man er kommet i diskutionen, netop at problemstillingen ikke er nedbrudt til noget konkret man kan diskutere og een eller flere parter ikke forholder sig problemstillinger men i stedet forholder sig til dele som passer til hans eller hendes mærkesag (som ellers ikke har noget med sagen at gøre).
I øvrigt er der nogen mennesker der bare ikke vil/evner at tænke både abstrakt og konkret, og ejheller formår at tænkte: hvad er problemet, hvordan løser vi det og hvad er konsekvenserne.

men for dem der ikke kan argumentere, ender det oftest i forhånelse og mudderkast og politikerne (og deres spindoktorer) er såmænd godt med.
Du har ret i at det ofte er useriøst.

Enten er du med os eller også er du imod os mentaliteten har vundet.

du har fuldstændig ret.

at jeg sagde bravo.