Piger bange for at svede...

Jeg kan ikke lade være med at bide mærke i en stigende tendens i samfundet, som nu er blevet yderligere bekræftet af Børnerådets rapport om overvægt blandt børn, ”Sundhed i 8. klasse”, baseret på 72 8. klasser landet rundt (rapporten kan hentes i pdf-udgave via efterflg. link).
http://www.boerneraadet.dk/sw6267.asp
Tilsyneladende er pigerne mere socialt empatiske end drengene, når det gælder andres vægt (både over- og undervægt). Næsten dobbelt så mange drenge som piger (D28,2%/P14,2 %) mener, at overvægt er ulækker. ”Dem (de overvægtige) vil jeg ikke være sammen med”, tænker også dobbelt så mange drenge if. til pigerne (D16,2%/P8,1%). Der er flere tal i rapporten, der alle fører til ovennævnte konklusion.
Samtidig er der en ”sjov” tendens til, at drengene spiser mere usundt end pigerne. Dvs. at pigerne gør sig mere umage for at spise sundt, men bliver alligevel stigmatiseret af de mere usunde drenge, hvis de (pigerne) er overvægtige. For sørme om ikke flere af de overvægtige drenge har det bedre med at være netop overvægtig, end pigerne? Er der egentlig noget at sige til det, hvis pigerne er mere tolerante og ligeglade med overvægt, end drengene omvendt er det over for pigerne? ;O)
Nu skrev jeg en stigende tendens, men lidt humoristisk set har det vel altid været sådan i større eller mindre grad: Kvinderne må ikke have et gram for meget, før det bliver bemærket, mens mændenes ølmaver bliver betragtet som nærmest et trofæ: ”Hø hø, den har været dyr”. Kvinderne bliver så tit beskyldt for at være humørforladte, når det kommer til deres egne kroppe. En mand kan efter sigende tåle, at man joker om førnævnte ølmave, mens det nærmest er en stående vittighed, at kvindens vægt ALDRIG skal påtales, for så falder der brænde ned. Kunne dette ”faktum” skyldes kønnenes lige så forskellige accept af hinandens kroppe og udseende?
Nu viser det sig så, at et overtal af piger er bange for at svede. De er flove over deres kroppe, føler et konstant pres på sig for se ”normale” ud, og de vil helst undgå al aktivitet, der vil få dem til at svede og derfor tage tøjet af i omklædningsrummene for at bade. Hvor det andet kan anses en smule humoristisk, er dette her rent ud sagt sørgeligt, for hvordan skal vi komme ”fedme-epedemien” blandt unge til livs, hvis noget nær den eneste ting, der vil virke, nemlig mere motion, er ildeset og frygtet? Det er jo en ond cirkel, der her er skabt.
Jeg så gerne meget mere idræt og motion i skolerne. Ikke at det KUN skal være skolernes ansvar, for – som børnene også er enige i – det er forældrene, der er de størst ansvarlige for at grundlægge gode og sunde kontra dårlige og usunde vaner. MEN, når vore børn nu engang er at finde i skolen størstedelen af de lyse timer, ville det vel være nærliggende at inddrage skolerne i det projekt? Trods alt så vinder skolerne også på det, da friske og raske elever, som får mere motion og luft dagligt i stedet for at sidde på deres flade i op til 8 timer, er mere lydhøre og rolige elever.
Hvad mener I? Mere motion i børnenes hverdag skal der til, ingen er vel i tvivl om det, men HVEM skal sørge for, det sker – skolen eller forældrene?
OG hvem bærer ansvaret for, at børnene får en bedre indstilling til deres egne og andres kroppe (om det så er over-, normal- eller undervægt vi taler om)?
Mvh. Deci

pigerne men modebranchen og deres idealer blir nemlig pigernes idealer, og det harmonerer ikke med virkeligheden.
faktisk hvis bare pigerne(osse drengende) kunne acceptere sig selv som de er og ikke give efter for gruppepress ville vi få et bedre samfund

der skal lære børnene at modstå det gruppepres? Jeg er slet ikke uenig med dig, jeg bebrejder også medierne for en stor del af det forkvaklede syn, mange mennesker - børn som voksne - har på deres egne kroppe. Det er ikke uden grund, at spiseforstyrrelser som anoreksi er opstået og eskaleret i takt med, at medierne fik mere magt og udbredelse.
Men jeg tænker bare, at hvis vi forældre (har selv en datter på 10) ikke fortæller OG VISER ved eget eksempel, hvordan tingene bør være, hvem skal så? Eksempelvis er børn af overvægtige oftest mere tolerante end børn af normalvægtige. Hvorfor, hvis det ikke er fordi den overvægtige forælder har mærket intolerancen på egen krop og derfor kæmper for at tilføre sit eget barn en større portion tolerance og empati?
Mvh. Deci

Har også læst et uddrag af den undersøgelse et eller andet sted, kom frem til nogenlunde de samme tanker.
Nu ved jeg ikke hvor mange timers idræt man har i skolen "nu til dags", selvom det ikke er så længe siden jeg gik ud af skolen 96/97. Men så vidt jeg er "oplyst" ,er det ikke mange timer og ofte 1 lektion af gangen.
Hvorledes skal de nå at klæde om, nå at røre sig tilpas længe til at få pulsen tilstrækkeligt op, gå i bad? Det er jo stort set umuligt, - specielt når at balladen ikke engang er nævnt. Nogle ikke gider ikke, nogle piger har menstruation for 4. gange i denne måned osv osv.
Så fra mit synspunkt, udfra mine instruktørkurser og logik, er det første, som skal laves om, at det minimum er 2 lektioner i streg. Og måske en fornyelse at idrætsundervisningen, og ikke MINDST nogle af de gamle lærer?
Dernæst skulle skoler i byerne, som bruger de kommunale haller og anlæg, måske prøve at involvere de lokale idrætsforeninger, så de også kan få ny medlemmer. De kan sikkert ikke klares i skoletiden, men evt. samarbejdende arrangementer over en fredag-lørdag med aktiviter og underholdning, kunne få nogle flere "inaktive" børn, til idet mindste at prøve nogle ting som de normalt ikke ville komme i kontakt med.
Og det kunne sågar laves som skolepligtigt?
Lige en slut "bemærkning", - muligt at pigerne bliver inspireret af moden, men hvad gælder sveden, tror i så ikke det er pigerne interne syn på hinanden, som skylde en del af deres trodsighed i idrætstimerne?

For at blive nostalgisk, og efter at have læst M47 indlæg (meget mærkeligt har været enig i nogle af indlæg på det sidste, eksempelvis dette og hende der regnede på skilsmissen), at forældre som kører for deres børn i tide og som oftest i utide. Det kan være rigtig dårligt vejr de bor uden for byen, der er gode grunde.
Anyway, mindes også at vi i de mindre klasser, 1 - 5 klasse, ofte gik tur i nogle af undervisningtimerne, biologi som man kan sige kan relateres, - men også religion hvor forstanderinden så fortalte relaterede historier og holdte undervisningen udendørs.
Og gennem helle skoleforløbet havde "p(raktiske)-fag"/valg fag, - hvor i blandt der var udendørsaktiviter af forskellige slags, idræt og "udeliv" (noget i den stil).
Nu havde vi muligvis ikke færre overvægtige dengang, inklusiv jeg selv, - men hvis man får lært børn at bruge deres krop, også selvom den er overvægtig, er det så ikke langt mere positivt set i lyset, hvis det ikke kan og vil bruge den?
Det må vel være det første mål, og så kan et evt vægttab komme senere?

Der er aldrig nogen som taler om forældres opsynsansvar, altså ansvaret for at deres barn ikke kommer til skade? Det er det ansvar man afleverer ved skolen. Så er deres sunde helbred skolens ansvar.
Men jeg tror at børnene i dagens Danmark har det for nemt, fordi forældrene gør dem det for nemt. Det virker til tider (generaliserer ikke) som om forældrene giver efter for børnenes vilje/krav langt hurtigere end dengang jeg skulle plage mine i månedsvis for at få en bestemt single/lp. Idag er der flere penge at gøre godt med, fuldt ud legitimt i og med at fristelserne/udvalget er mangedoblet fra dengang.
Vi animeres til et overforbrug, og børn er ikke dumme. Jeg har set familier, hvor børnene bare skal sige at deres venner osse har de og de ting. Det er så nok for forældrene, de vil skisme give deres børn det som vennernes forældre har råd til.
Børnene er de svageste i enhver henseende, og forældrene er SÅ eftergivende at det gør ondt at være vidne til. For de børn får det saftsusemig svært når det bliver deres tur til at følge det forbrugsmønster op, som forældrene har lagt grundstenen til.

Hej Bodega
Nu er det endnu flere år siden, JEG gik i skole *Gg*, men jeg kan da følge med på sidelinien via min datters skolegang. Og i hendes skole er der kun en times svømning om ugen, ellers intet. Mine veninders børn, som går i den lokale folkeskole, har heller ikke mere end een time om ugen, så den idræt, jeg kan huske fra min tid, er pist væk.
Vi havde dengang een time (45 min.) to dage om ugen, men det blev i sin tid sparet væk for at give plads til mere dansk- og matematikundervisning, efterhånden som samfundet begyndte at kritisere undervisningen.
Din idé om flere sammenhængende lektioner til idræt synes jeg er glimrende og meget tiltrængt. Min datter klager også over, at den tid, de har til svømningen, bliver afkortet af omklædningstiden og transporten til og fra svømmehallen. Derfor når de jo reelt kun lige at dyppe fødderne, før de bliver fløjtet op igen. Det er ingen da tjent med, heller ikke lærerne.
Om de trænger til at forny sig, vil jeg ikke komme for meget ind på, men de burde indse, at det er i deres egen interesse, at børnenes motionstimer skal være et tillæg til det nuværende timetal, og ikke noget der skal tages fra andre fagtimer.
Jeg har nemlig hørt mange lærere beklage sig over, at de ikke har tid til flere timer på skemaet, men man har vel tid til det, man er ansat til? Hvis skoletimerne blev forøget med to gange to timer, der skulle bruges udelukkende til motion, kunne der ansættes mindst een lærer mere. Selvfølgelig ville det påvirke budgettet, der i forvejen er godt beskåret, men hvis det blev gjort obligatorisk for alle skoler i landet, var der ingen nogen, der kunne komme og sige, at det skulle spares væk.
Jeg finder det bekymrende, at staten gerne vil bruge mio. af kr. på at lave kampagner - som rapporten også viser IKKE har nogen virkning - i stedet for at skyde de penge i noget mere motion til eleverne. Jeg er også overbevist om, at skulle der komme forældrebetaling på banen, ville de fleste være med på vognen, om det så skulle betales separat eller over skatten/børnepengene.
I "gamle" dage var det meget normalt at bygge en hal til gymnastik/sport, når man byggede skolen, hvorfor er det blevet sådan i dag, at man i det hele taget skal uden for skolens område for at få den motion? Jeg kan godt følge dig i, at det ville være en fordel med et bedre samarbejde idrætsforeningerne og skolerne i mellem, men problemet er vist bare, at nogle ville blive "tabt" på gulvet i den sammenhæng, fordi familiens økonomi måske ikke lige kan klare den udgift. Det er ikke helt billigt at lade barnet dyrke en hobby, og slet ikke hvis barnet gerne vil gå til flere ting af gangen.
Måske en mulig løsning ville være et statstilskud til de svage familier - altså et tilskud der er indtægtsbestemt - samtidig med et større gulvarbejde fra skolernes og foreningernes side af for at bringe mulighederne og interessen til børnene? Igen ville det være en bedre måde at bruge pengene på, end til kampagner.
Til sidst, jo selvfølgelig har pigernes interne påvirkning af hinanden da en rolle, men igen er det jo en følgeeffekt af alt anden påvirkning, de er udsat for. De selvforstærker det bare indbyrdes ved selv at videreføre det, de tror, er sandheden. Kvinder har alle dage været deres egne værste fjender. ;O)
Mvh. Deci

Nu kunne det godt se lidt paradoksalt ud, når jeg først kommenterer forældrebetaling og så nævner, at folk ikke har råd til at lade børnene gå til en hobby.
Det, jeg mener, er selvfølgelig, at en evt. merbetaling/forældrebetaling IKKE skulle være frivillig, men netop tages fra ex. børnepengene, der vel netop er til for børnenes skyld, eller over skatten via en speciel opkrævning til de mennesker, der har børn. Der er jo ingen grund til at straffe barnløse, selv om det også er i deres interesse, at samfundets fremtidige borgere bliver sundere og derved belaster det sociale og økonomiske net mindre. I forvejen får mange alt serveret på et sølvfad, når det gælder skolen til børnene, og hvis nogle kan og vil betale for privatskoler, fordi de vil have bedre undervisning, må de også være interesseret i at børnene får en sundere og mere aktiv hverdag.