Om at mødes med sin ex-kæreste....

Hej,
Jeg har en lidt svær situation som jeg gerne vil have vendt med nogen som har prøvet lignende.
Det handler om at jeg har været kæreste med en pige fra 2001 til 2008. Jeg var 26 og hun 23 da vi mødtes. Hun var min første rigtige kæreste. Vi var begge ret unge et eller andet sted, og jeg fik rigtig meget rum.
Anyway, gennem de sidste 2 år, fra 2206-2008, gled vi mere og mere væk fra hinanden. Ikke at vi skændtes. Gjorde vi ikke. Men jeg prioriterede hende nok mindre og mindre, mens hun stadig var totalt skudt i mig. I de 7 år havde vi også nogle on-off forhold, hvor jeg nok i højere grad i off-perioderne så andre. Men alligevel vendte jeg tilbage til hende!
Så i maj 2008 ses vi efter ikke at have set i 1-2 måneder. og jeg kan mærke at der er noget galt. hun er ikek tilsted. jeg spørger om hun har mødt en anden. det havde hun. Jeg bliver initialt ked af det, men kan godt forstå det. og accepterer det også ret hurtigt, fordi jeg jo selv godt vidste at jeg ikke var god for hende....
får en mail fra hende her for nogle 2 uger siden. Den fyr hun havde mødt i sommers som hun ikke rigtig selv mente ville blive til noget er hun blevet gift med... først ser jeg nyheden på facebook og får så en mail om det 2 dage senere.
og det gjorde dælme ondt... rigtig ondt... jeg græd, havde det skidt i maven, kvalme, hovedpine osv..
jeg kan godt intelektuelt forstå og acceptere at vi er gledet væk fra hinanden. Men hvorfor vil min krop ikke acceptere det. hvorfor er min krop ikke cool med det??? jeg har så ondt synes jeg. skammer mig, har dårlig samvittighed over at jeg ikke fik gjort noget ved tingene tidligere, selvom hun gerne ville.
det hun skriver i mailen er at hvis jeg har lyst til at mødes så vil hun stadig gerne mødes...
jeg har dage hvor jeg er cool med det, og så er der andre dage hvor jeg bare er ked af at hun er blevet gift. altså, igen intelektuelt kan jeg godt forstå og er glad på hendes vegne at hun er videre og lykkelig. Men hvorfor reagerer mit nervesystem sådan?? har ikke haft andre kæreste som jeg har haft det sådan overfor??
et eller andet sted vil jeg gerne mødes med hende.. men er også bange for at hun ser at jeg slet ikke er cool med det. jeg er bange for at jeg komme til at vise gråd og ømhed og tegn på at jeg er forelsket i hende igen.
Men jeg ved jo godt, at når jeg skal mødes med hende her på søndag om 2 dage, så handler mødet ikek om gode gamle dage. det skal heller ikke handle om hvem der gjorde hvad og hvis skyld det er osv. Det skal handle om om vi kan finde ud af få en ny fremtid sammen som venner med de nye livsomstændigheder. men jeg har det stadig svært ved det...
hvad har i andre gjort i lignende situationer? og hvorfor reagerer min krop sådan som den nu gør?
sam

Ved ikke om du har følelser endnu, men noget kunne tyde på det.
Græsset er grønnere på den anden side...: Tror du ikke hun er glad? og hvis ikke, hvorfor skulle hun så søge komfort ved det hun har kendt alle disse år? Jeg ved det ikke.
Kunne jo være hun stadig var skudt i dig... kunne være i skulle ride ud i måneskinnet hånd i hånd, og starte en familie???
anyways, hygge, Thomas

Du har brugt hende som gulvmåtte. Da hun blev stærk nok rev hun sig løs og nu har hun fundet den eneste ene (eller har hun) og har giftet sig med ham.
Når du rendte on/off - hvordan behandlede du så dem? Det du oplever nu er nemesis eller himlens straf om du vil. Jeg tror ikke du skal regne med I skal tale fremtidige venskabsformer. Hun kommer for at sige farvel én gang for alle, fordi hun har anstændighed og ved at hun har elsket dig engang. Du har ladet en storsindet pige rende dig af hænde. FORTRYD!!! MEN ENDNU VIGTIGERE LÆR AF DET.

Hvorfor ønsker du at blive hængende? Jeg er ikke sikker på, at din ny vundne interesse for hende ikke lige så meget skyldes, at hun er kommet videre. Du er ikke længere hendes førsteprioritet, og mon ikke, at det ligeså meget er det, som du savner og har svært ved at acceptere? 7 år er lang tid at have noget kørende, og så opdager du først, at du er vild med hende, når hun har fundet en anden...

hvorfor jeg vil blive hængende..? jamen, det er ikke fordi jeg ikke selv har en kæreste nu. har jeg skam. er glad for hende, bestemt da. Men 7 år er lang tid. vi havde noget unikt sammen.
Siden hun fik den nye kæreste har hun gerne ville ses, men jeg har afstået hver gang. Så er hun blevet gift og hun spørger nu for trejde gang inden for de sidste halve år om vi skal ses. og det har jeg det svært ved.. skal jeg, skal jeg ikke...? bliver meget underligt at mødes - både for mig men også for hende.
det jeg ikke kan finde ud af, er hvorfor min krop reagerer sådan som den gør. fordi vi er jo begge videre og i nye forhold. og hvorfor skulle hun kontakte mig nu, når jeg nu tidligere har frabedt mig det.
sam

Jeg forstår den helt anderledes nu. Jeg ville heller ikke mødes, hvis jeg var dig. Det er ikke formålstjenligt, når din krop reagere på hende.
Har hun giftet sig, for at "straffe" dig?

tror bestemt ikke hun har giftet sig for at straffe mig. Hun er ikke ond! så godt kende jeg hende! hun har giftet sig fordi hun føli føler for det. Tror det kom bag på mig, at hun kunne forelske sig i en fyr så kort tid efter at hun definitivt stoppede det med mig; men hun elskede stadig mig.
tror hun bil mødes nu fordi hun ikke har lyst til at sluse mig ud af sit liv....
og det har jeg nu heller ikke lyst til (at sluse hende ud) - men hvis behov skal jeg tænke på? hendes fordi hun vil mødes? mine fordi jeg endnu ikke er desensibiliseret og kan være cool med at mødes uden at det stikker og jager i mig?? og det er det der nager mig, at jeg ikek bare kan trykke på en knap og så er hun af-registreret i mit følelsesregister.
sam

I bund og grund tror jeg du bare lider af selvmedlidenhed. Du ville dengang i var sammen ikke arbejde på at få det til at køre fordi du havde så meget rum og det var jo spændende med alle de andre muligheder samtidig med du havde en "derhjemme". Du missde hende, men se at komme videre og begynd ikke at mødes med hende, Du kunne sikkert blive hendes elsker i hendes nye liv og så kunne du gå og sukke efter hende igen. Lad være med det og find en anden dejlig pige. Der er masser af dem og du kan kun glemme hende hvis du ikke ser hende. Ønsk hende tillykke med sit nye liv og lev dit eget.

jeg havde næsten glemt hende. forstået på den måde, at i de sidste 2 måneder hvor vi ikke har haft kontakt i form af sms/mails så har jeg ikek tænkt på hende. Jeg jobbet i den anden ende af landet, men er i københavn hvor jeg har min lejlighed hver anden weekend. vi bor ikke så langt fra hinanden. Men det faldt mig ikke ind at kontakte hende de gange jeg nu er i københavn. hvorfor? fordi jeg ikke tænkte på hende, og fordi jeg har frabedt mig kontakt.

men nu kontakter hun mig så for at fortælle at hendes nye mand er udstationeret i udlandet på farlig mission så de valgte at blive gift selvom de kun havde kendt hinanden under 6 måneder. Og så slutter hun mailen af med, om jeg havde lyst til at ses til kaffe næste gang jeg var i københavn.
jeg havde det godt lige indtil denne mail. rent intelektuelt kan jeg sagtens forstå og håntere at vores følelser eller mangel på samme for hinanden ikke har hændret sig bare fordi hun har gennemgået en rituel handling kaldet ægteskab.
det jeg har svært ved er at forstå hvorfor min krop reagerer på ked af det, gråd, ondt i maven, kort for hovedet osv. og så tænker jeg som bonus, hvorfor vil hun mødes nu? hun ville jo ikke tidligere...
hmm.. måske jeg bare skulle gøre som en anden vis man har sagt - tiden hele alle sår. men ville det ikke være at fortrænge det?
sam

Følelser har deres helt egen logik, og de arbejder ofte helt uafhængigt af vores fornuft. Du skal ikke have dårlig samvittighed over dine følelser, du skal bare opføre dig ordenligt overfor din ex, hvis I mødes. Du skal acceptere dine følelser og håndtere dem.
Jeg tror ikke for alvor at du vil have hende tilbage, men du har nok ubevidst tænkt at hun elskede dig så meget at hun altid ville være der. Det er hun nu pludselig ikke mere, og derfor oplever du følelsen af tab lige nu. Det er helt naturligt, og du skal acceptere og give slip.
Jeg synes til gengæld du skal mødes med din ex, ellers vil I for altid tænke på hvad der kunne have været, for det lyder ikke som om I har givet helt slip på hinanden endnu.
Der er ikke noget galt i at din kæreste ser at du er ked af det. Faktisk synes jeg hun fortjener at se det. Hvis hun ser at hun faktisk betød noget for dig, hjælper du måske også hende med at give slip på dig.
Men hvis I mødes så lad vær med at gå i panik og tro at du bare må have hende tilbage. Jeg tror som sagt ikke at du for alvor ønsker det. Du er bare ked af at du har mistet en der elskede dig så trofast som hun gjorde. Og ja, det gør sgu ondt.
Held og lykke med det, og husk træk vejret dybt - følelserne ruller ind over en som en bølge og det kan føles vildt intenst. Men spørg din fornuft om du virkelig vil have hende tilbage for alvor. Og om du kan se jer to sammen igen. Jeg tror svaret er nej. Så bare accepter og giv slip.
Hvis I havde noget specielt sammen, har I en god chance for at blive gode venner, selvom I ikke skal være kærester.
Pøj pøj

Hvis du tidligere har frabedt at mødes, så hold dog fast i det. Der er vel en grund til, at du i sin tid frabad dig det? Du er selv i et nyt forhold, siger du, og du har egentligt ikke tænkt det store på hende, før hun kommer med denne udmelding om at ville mødes. Og nu er du pludselig skrupforvirret og ved ikke, om du har forelsket dig i hende på ny... I mine øre lyder det som en dårlig idé at mødes, når du ikke selv er mere afklaret om, hvor du står.

tak anonym, du rammer helt rigtigt!
sam