Om aften!

Aften efter aften, sidder jeg tilbage i min stol.
Alverdens tanker tager over og jeg glemmer nærmest verdens eksistens.
Selvom jeg holder af ensomhedens lune tag, ville det nu være skønt at den ku blive til tosomhed.
At putte sig op af dig og bare føle at verden er min.
Føle at du virkelig holder af mig, som jeg af dig, men aj..
Jeg forbliver inde i min ensomhed, min egen verden, mit liv.

Hedder det "om aften", "om morgen", "om eftermiddag"?
Nej, det gør det ikke. Der mangler EN i disse eksempler. Om aftenen, om morgenen, om eftermiddagen.
Bare en lille hjælp.
Ellers et smukt og dybtgående indlæg.

Mange tak for hjælpen.. (=

Dette er gruppe for mennesker der kender til følelsen af ensomhed, jeg tænkte måske, du kunne bruge denne gruppe positivt.
Det kan aldrig sked nok ved kigger på den, jeg oplever også mig selv som ensom til tider.
Mvh
http://www.groupcare.dk/da/group.asp?d=0&groupid=467171