Når vi ikke er sammen...
Jeg er en pige på 23, og jeg er i et forhold med en sød og dejlig fyr på 26.
Vi set hinanden siden oktober måned, og er først blevet enige om ikke at se andre, for et par dage siden. Vi har hele tiden været meget åbne omkring, hvordan og hvorledes, at vi har det med hinanden, og det er i det anliggende, at jeg har et spørgsmål, som jeg rigtig gerne vil have lidt respons på.
Vi ses som regel kun i weekenderne, da jeg arbejder således, at andet ikke kan lade sig gøre. Problemet er, at min kæreste fortæller, at han har det sådan med mig, at han er hamrende forelsket i mig, når vi er sammen, men at han tit er i tvivl om, hvorvidt det skal være ham og jeg, når vi ikke er. (hvilket jo så er en stor del af ugen)
Jeg har det ikke helt på samme måde som ham, men kan alligevel godt identificere mig med nogle af de tanker, som han går og har sig. Jeg kan heller ikke mærke mine følelser for ham ligeså kraftigt, som når vi er sammen.
Mit spørgsmål er vel egentlig om der er nogle af jer, der har haft/har det ligesom min kæreste? Det er både en pine for ham, og for mig, da han (når vi ikke er sammen) har skyldfølelse over, "at han holder mig hen" og jeg selvfølgelig konstant render rundt med en usikkerhed omkring, hvornår/om han ender det hele. Det skal siges, at ingen af os har særlig mange erfaringer med "at være forelsket", og jeg ved ikke om det er mig, der render rundt med en idylliseret ide om, at det at være forelsket er fuldstændig altfortærende..Jeg har jo på ingen måde lyst til at min kæreste skal blive i forholdet for min skyld , men jeg vil på samme tid heller ikke miste ham. Nogen, der kan genkende det?
Vi set hinanden siden oktober måned, og er først blevet enige om ikke at se andre, for et par dage siden. Vi har hele tiden været meget åbne omkring, hvordan og hvorledes, at vi har det med hinanden, og det er i det anliggende, at jeg har et spørgsmål, som jeg rigtig gerne vil have lidt respons på.
Vi ses som regel kun i weekenderne, da jeg arbejder således, at andet ikke kan lade sig gøre. Problemet er, at min kæreste fortæller, at han har det sådan med mig, at han er hamrende forelsket i mig, når vi er sammen, men at han tit er i tvivl om, hvorvidt det skal være ham og jeg, når vi ikke er. (hvilket jo så er en stor del af ugen)
Jeg har det ikke helt på samme måde som ham, men kan alligevel godt identificere mig med nogle af de tanker, som han går og har sig. Jeg kan heller ikke mærke mine følelser for ham ligeså kraftigt, som når vi er sammen.
Mit spørgsmål er vel egentlig om der er nogle af jer, der har haft/har det ligesom min kæreste? Det er både en pine for ham, og for mig, da han (når vi ikke er sammen) har skyldfølelse over, "at han holder mig hen" og jeg selvfølgelig konstant render rundt med en usikkerhed omkring, hvornår/om han ender det hele. Det skal siges, at ingen af os har særlig mange erfaringer med "at være forelsket", og jeg ved ikke om det er mig, der render rundt med en idylliseret ide om, at det at være forelsket er fuldstændig altfortærende..Jeg har jo på ingen måde lyst til at min kæreste skal blive i forholdet for min skyld , men jeg vil på samme tid heller ikke miste ham. Nogen, der kan genkende det?