Når man har brugt hinanden op

Jeg har i 15 år levet sammen med verdens dejligeste mand. HAn er det sødeste, kærligeste, betænksomme og støttende væsen jeg nogensinde har mødt.
Vi har gennemlevet nogle af de største sorger og kriser man overhovedet møder, og vi har altid gjort det sammen. Os mod resten af verden, og vi har været gode til det.
Nu sidder vi i den underlige situation, at vi pludselig ikke lever sammen mere. Vi bor godt nok under samme tag, men det er som om vi eksistere hver for sig. Der er ikke mere at tale om, ikke mere at byde ind med, alt står i stampe.
Vi er holdt op med at udvikle os, både sammen og hver for sig.
Det at vi før kunne være stille sammen, er pludselig blevet til en akavet og pinlig mangel på noget at tale om, og vi ender i hver sin ende af stuen og bare er.
Jeg kan mærke desperationen vokse i mig, og trangen til at bryde fri vokser sig større og større hver dag. Jeg føler en trang til at være alene med mig selv og mine tanker. Finde ud af hvad mit liv skal indeholde, hvad der interessere mig, hvem jeg er når jeg ikke er en del af OS og I.
Vi har talt og talt om hvad vi hver især kunne gøre, men det er alt for nemt, bare at falde tilbage i vante rytmer når hverdagens stress og rutiner tager over, og der sker intet, hverken fra ham eller mig.
Jeg elsker ham stadig, men kan for første gang i mit liv, ikke se OS i fremtiden og det skræmmer mig.
Jeg ved han elsker mig, men han er heller ikke tilfreds med tingene som de er.
Vi føler begge to at vi har brug for luft fra hinanden for at tænke og finde vores vej i livet, men vi kan ikke så snart vi er sammen. Vi har snakket om at flytte hver til sit, finde os selv, og så se om vi igen kan finde hinanden, men det er jo med en alvorligt stor risiko indbygget.
Er der nogensinde nogen der er sluppet godt fra at gøre det... Et det bare en lang pinefuld død....?
Hvad gør man når kærligheden bare ikke længere er nok....???

så er i begge særdeles fornuftige mennesker.
Det giver jeg muligheden for at være væk fra hinanden,og få jeres liv tænkt igennem.
I har sansynligvis haft nogle problemer,som i sammen kunne løse og det tomrum der kan opstå,efter den slags,kan være ganske svært at håndterer.
Prøv at give hinanden en tiltrængt pause og se hvad der sker.
Enten vil i opdage at der ikke er mere at give af,eller i vil opleve at i ikke kan leve uden hinanden.
Uanset hvad,så sender jeg de bedste tanker til jer.
Vh.Drude

I har bare ikke mere at byde hianden.
Bedst i går fra hianden nu.[:*(]

men tror bare ikke han er klar over det, jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre,

For det er rigtig svært.
Jeg tog hul på bylden, efter jeg hørte en i fjernsynet sige " når folk går fra hinanden, kommer det oftest som et chok for manden, mens kvinden har vist det i flere måneder"
Det kunne jeg bare ikke byde min kæreste, så jeg besluttede at dele mine tanker med ham, inden vi kom så vidt at der skulle smækkes med døre.
Det har selvfølglig givet os nogle rigtig hårde måneder, hvor vi har talt rigtig meget sammen, søgt at finde løsninger, talt fremtid, ønsker og behov.
Ligegyldigt hvad vi ender med, ved jeg at vi kommer til at gøre dét som tjener OS bedst, også selv om det betyder at vi måske skal have noget tid hver for dig. Der skal ikke brændes broer eller siges ting der ikke kan tages tilbage, for grundlæggende elsker vi hinanden og ønsker at være sammen, vi kan bare ikke få det til at lykkes lige i øjeblikket, og prisen ved at bide tænderne sammen og bare fortsætte, bliver med størst sandsynlighed en meget langsom og pinefuld død, hvor vi ender med at såre hinanden.
Men jeg havde sgu godt nok forestillet mig, at kærlighed overvinder alt, og at kærlighed var nok. Det er det bare ikke........[:*(]

Hvor må det være forfærdeligt.. Men jeg tror at en ille pause fra hinanden vil hjælpe. Tag ud at oplev verden, hver for sig.. Rejs et par måneder til udlandet, hver for sig.. Og når I er væk fra hinanden, så kan I finde ud af om I stadig savner hinanden eller hvis det ikke er noget savn, så er forholdet måske opløst... men prøv det, ku forestille mig i ville være som nyforelsket igen når I ses igen, og hvis det ikke hjælper så må jeg desværre sige at så er forholdet nok slut...

Der er for mig at se kun en udvej. Jeg har selv været i din situation så jeg taler af bitter erfaring..........Tag tyren ved hornene og se at komme afsted