Når hjælperen kommer

Alle kan komme i knibe. Måske ender man i en retssag og har brug for en der kan vidne for sig. En sådan person kan være guld værd i en retssal.
Vi har allerede tidligere set, at Jesus var jødernes Gud, Jehova, som blev menneske. Vi har også set, at Jesus åbenbarede, at Han ikke var den eneste person der var Gud: som noget nyt fortalte Jesus, at Han havde en Fader. Og ikke nok med det - Jesus talte intimt om Faderen og kaldte ham "abba". Ja, det er ikke en gammel musikgruppe, men et intimt kælenavn for sin far: det svarer vel nærmest til "papa".
Jesus åbenbarede altså nogle helt nye sider af Gud. Dels at Gud blev menneske (Jehova blev Jesus), men også at Gud er et fællesskab. I stedet for at frygte Gud, lærte Jesus mennesker at have et nært forhold til Gud - han lærte os at kalde Gud for "abba" (Rom 8:15, Gal 4:6)
Da Jesu død nærmede sig, fortalte Han disciplene, at de skulle glæde sig over Hans død:
"I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg" Joh 14:28
Medens Jesus var menneske var han jo ikke Gud - som Bibelen siger havde han for en tid aflagt sin guddommelighed (Fil 2:5-11, Hebr 1:3-8). Ved at "gå til Faderen" ville Han igen blive Gud. Jesus forklarede derfor at fordi Han gik bort (døde), ville Han altid være hos dem:
"Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer" Joh 14:18
Det kan jo godt undre. Hvordan kunne Jesus være hos dem uden at være der? Svaret er, at de kristne kan have et intimt forhold til Jesus, på samme måde som Jesus lærte dem at have et intimt forhold til Faderen ("abba"), medens Jesus gik på jord. Så ville Jesus jo være Gud (Joh 20:28) og disciplene kunne eksempelvis også bede til Jesus til den tid (ApG 7:59-60):
"Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det" Joh 14:14
Jeg startede med at skrive, at alle kan få brug for en hjælper i en retssag. Jesus er vores hjælper. Bibelen beretter, at Han tilgiver os vore mangler - at alle vores dumheder blev naglet fast til det kors Han døde på. Igen og igen gør Bibelen opmærksom på, at Jesus ville bede Faderen om dit og dat for vores skyld. Jesus er mellemmanden der hjælper os til at være tæt på Faderen:
"For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus" 1 Tim 2:5
Bemærk at der står: "mennesket Kristus Jesus". Jesus var altså vores formidler da han var menneske her på jorden. Det var ham der åbnede døren til det gode forhold til Faderen (og Sønnen, da Jesus igen blev Gud). Men hvem i alverden er så vores talsmand nu, hvor Jesus ikke længere er et menneske? Hvem skal hjælpe os. Det var det Jesus fortalte om, da Han sagde, at disciplene skulle glæde sig over Hans død, for så ville der komme en ny talsmand:
"jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid" Joh 14:16
Det ord der her er oversat med "talsmand" er "Parakletos". Det betyder en der indkaldes som vidne for en, eller en der hjælper en; se http://bible.crosswalk.com/Lexicons/Greek/grk.cgi?number=3875&version=kjv Det er med den nye Talsmand som med Jesus - der bruges sprog fra retssalen til at beskrive Ham. Jesus skulle klare vores synder for os, men Talsmanden skal vidne for os. Som Jesus forklarede:
"Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig" Joh 15:26
"Talsmanden" er altså vores karaktervidne, som leder os til troen (Joh 16:5-11). Bemærk forøvrigt, at Bibelen konsekvent omtaler Talsmanden som en "han", ligesom han kan "vidne", "bedrøves" osv. Talsmanden er altså ikke bare en slags magisk elektricitet Gud først gad tænde efter Jesu død. Nej, ligesom Jesus havde sin tid som menneske her på jorden, har Talsmanden sin tid, nemlig nu! Talsmanden er det tredie medlem af "guddommen" (Gud er et fællesskab af Faderen, Jesus og Helligånden).
Men Talsmanden gør mere end at føre os til troen. Jesus forklarede videre:
"for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer." Joh 16:13-15
Læg mærke til, at efter Jesu død, hvor Talsmanden kommer, omtaler Jesus sig selv som Faderens ligestillede. På dette tidspunkt var Jesus jo igen Gud! Men læg mærke til noget meget væsentligt: Talsmanden vil sige hvad Han hører Jesus og Faderen sige. Talsmanden har altså noget af den rolle, som Jesus havde da Han var på jord: Jesus var talsmand mellem os og Gud og Talsmanden (Helligånden) er talsmand mellem os og Jesus+Faderen (Rom 8:26)!
Talsmanden kaldes også Helligånden:
"Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer." Joh 14:26
Det er altså Helligånden, som lærer os alt, hører de vigtige ting fra Jesus+Faderen osv. Man kan spørge sig selv om personen Helligånden mon så ikke selv er Gud - hvordan skulle Han ellers vide alt det Gud vil fortælle os?
Hvis man gerne vil studere nogle af de bibelske beviser for, at Helligånden er en person, samt at Helligånden er Gud, så er en lang række af dem samlet på denne side: http://www.christiananswers.net/dictionary/holyghost.html

og henledte min opmærksomhed på hjemmehjælpen, nu hvor der er så meget fokus på pleje og plejehjem.

Det må du meget undskylde;-)

jeg tog igen skade af dit indlæg, grinte lidt af mig selv fordi jeg tog hjemmehjælpen for givet. Det har jeg hørt man ikke skal :o)

Hej again,
Jeg må sige, at du rammer.
Det er udemærket undervisning. Tak for det.
Jeg vil citere noget af det du skriver:
" .......................... Det kan jo godt undre. Hvordan kunne Jesus være hos dem uden at være der? Svaret er, at de kristne kan have et ”intimt forhold til Jesus”, på samme måde som Jesus lærte dem at have et ”intimt forhold” til Faderen ("abba"), medens Jesus gik på jord.
Så ville Jesus jo være Gud (Joh 20:28) og disciplene kunne eksempelvis også bede til Jesus til den tid (ApG 7:59-60):
Citat slut.
Ja, ”.....intimt forhold til Faderen (Abba). Jeg forstår du vil pege på det følelsesmæssige åndelige forhold og den omstændighed, at man ved den følelsesmæssige erkendelse virkelig opnår et følelsesmæssigt forhold og deraf den følelsesladede udtalelse ” Far”. (Abba).
På samme måde kaldte Maria Magdalene Jesus et personligt følelsesladet intimt navn, som for hende nok var det yderste hun kunne gå som en jødinde med den kulturelle baggrund moseloven gav mulighed for.
Hun sagde:
Jesus viser sig for Maria Magdalene.
” 11I mellemtiden var Maria vendt tilbage til graven.
Grædende bøjede hun sig og kiggede ind i gravkammeret, 12og der fik hun øje på to engle klædt i hvidt. Den ene sad ved hovedenden og den anden ved fodenden af det sted, hvor Jesus havde ligget.
13»Hvorfor græder du?« spurgte de.
»Fordi de har taget min Herre bort,« svarede hun, »og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.«
14Da hun havde sagt det, vendte hun sig og så Jesus stå der; men hun genkendte ham ikke.
15»Hvorfor græder du?« spurgte Jesus hende. »Hvem leder du efter?«
Hun regnede med, at det var havemanden, og sagde: »Herre, hvis du har taget ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan gå hen og hente ham.«
16Jesus sagde til hende: »Maria!«
Hun vendte sig mod ham. »Rabbuni!« udbrød hun på hebraisk (det betyder »Mester«).
17»Rør ikke ved mig,« sagde han, »jeg er endnu ikke vendt tilbage til min Far. Men gå hen til mine brødre og sig
til dem, at jeg går til min Far og jeres Far, til min Gud og jeres Gud.«
18Maria Magdalene løb tilbage til disciplene og sagde: »Jeg har set Herren!« Så fortalte hun dem, hvad han havde sagt.
Citat slut.
Helt ærligt, again.
Hvad føler du , når du læser dette?
Venlig hilsen
Enoch

Historien om Maria Magdalene der møder den opstandne frelser er jo for det første højdramatisk - det er vel så usædvanlig en historie, som de overhovedet kommer. Man lever sig jo ind i chokket og den næsten euforiske glæde. Man forstår, hvorfor hun bliver så intim i øjeblikket - hvem ville ikke blive det.
Men det er jo også en symbolsk tekst. Den er netop et symbol på den nærhed disciplene ville få med Jesus - nok var Han død, men Han var dog levende. Det er optakten til Faderens og Sønnens intime nærvær gennem Helligånden.
Hvad tænker du selv når du læser denne højdramatiske historie?

Hej again.
Ja, hvad føler jeg? Jeg føler tårer kommer op til mine øjne og mærker en "klump" i halsen.
Enoch