Når den du elsker ikke er fri.

Han fik øje på hende, den dag den første sne faldt
Fra den dag, blev han varmere indeni, for hver dag der gik.
Tilsidst blev han enig med sig selv om at han ikke kunne glemme
denne kvinde.
Han måtte spørge, måtte vide, ligemeget hvad svaret så end blev, kunne han ikke længere sidde den følelse indeni overhørig.
Har jeg ret til at føle sådan, har jeg ikke på tro og love givet mig selv til en anden.
Har jeg ikke elsket den kvinde og givet os børn som bevis derpå.Er jeg ikke blevet elsket og draget omsorg for i alle de år vi har været sammen.
Jo
Og nu... kærligheden er ikke der længere, vi ser ikke hinanden, er bare en maskine der tænder hver morgen, fordi det har den altid gjort..
Har jeg ret til at føle den kærlighed som blomstrer indeni mig for denne nye kvinde?

og at stå med skægget i postkassen.
Det er 2 sider af samme sag.

kan du da sagtens klare to kvinder.

hvorfor folk i faste forhold får den slags tanker? Har du for lidt at lave siden du spekulerer sådan? Alle forelskelser ender i rutine, vågn op tudeprins og elsk din partner. Hvordan? Start med en invitation ude uden jeres forkælede børn. Barber dig og køb en lækker duft, skift det slidte tøj, ikke. Nul hængerøv, tak.

Ja den var nok ikke så gennensigtig som den kunne have været. Indlægget gik faktisk ud på at høre fra andre om de har stået i et følelses-dillemma som lige den her mand gør. Og hvad de i det givne tilfælde har ladet råde. Kærligheden / det faste men afdøde.