Nyforelsket....

Jeg en pige på 22, der lige har mødt en deeejlig fyr, som jeg er ved at blive rigtig glad for.. Han er 26, fraskilt og far til to tvillingedrenge på 2,5... Alts¨har han meget i bagagen, og han er først lige flyttet fra hans og eks'ens hus.
Jeg kan mærke på mig selv at jeg ikke er helt sikker på, om jeg tør give mig helt hen i det her, jeg er bange for at skilsmissen stadig er for tæt på til at han er klar til et nyt forhold, vi er godt nok vilde med hinanden og er næsten sammen hele tiden og idag fortalte han mig så at han var forelsket, hvilket er gengældt. Jeg har før været papmor, hvor det ikke rigtig gik, da jeg gang på gang blev skubbet i baggrunden af min eks og følte mig meget alene. Det vil jeg ikke igen, nok også derfor jeg er lidt forbeholden med at kaste mig ud i endnu et forhold hvor der er børn.
Jeg har også svært ved at forholde mig til at han har været gift, jeg vil gerne giftes engang, men er bange for at hvis det bliver med ham, om det vil betyde det same for ham når det er anden gang...
Puuuha... Ved ikke om det her bare var noget jeg skrev for at få luftet ud, men kommentarer, og her menes ordentlige, altså ikke svinere, er velkomne...

Men alt det du skriver om ham,er du slet ikke voksen nok til ham.
Hvorfor vil du have ham,når du ikke kan forholde dig til han har været gift,og har børn??
Mon ikke det er bedst du finder en anden mand som ikke har været gift,ej heller have børn.Med den indstilling du lægger til ham,ville jeg skride,hvis jeg var ham.En ting er sikkert.Hans børn vil altid komme i første række,og det vil du ikke kunne klare i det lange løb.Du virker meget barnlig og naiv,så se du hellere om efter en anden mand.

Du er jo netop opmærksom på at han er skilt fornyelig og hvad der af følger.Og vel kan børn fra tidligere skabe problemer.At det for ham vil være anden gang han eventuelt skal giftes behøver ikke at betyde at det bliver et andenrangsægteskab.Det er vel lidt lige som med sex, første gang behøver absorlut ikke være topdollar, der er da masser af ting der bliver bedre af øvelse.Der er ikke andet og gøre end at tage tingene i rækkefølge som de opstå.Og pøj pøj

Jeg har også prøvet at være "papmor", det gik da heller ikke i det lange løb. Jeg var 21 og alt for ung.Jeg holdt rigtig meget af min ex datter og gjorde meget for at hun skulle have det godt, når hun var der. Hendes forældre kunne ikke døje synes af hinanden ,og der var hele tiden problemer med samvær osv. Det var i sig selv hårdt og sled på forholdet.
Jeg vil sige til
dig at, du skal tænke dig godt og grundigt om inden at du går ind i sådan et forhold hvor der er børn. Du skal være sikker på at, det er det du vil for du kommer efterfølgende i anden række og sådan bliver det fremover. Børnene vil altid komme først det er både logisk men også svært,hvis man har problemer i sit parforhold hvilket vi havde masser af. Så er det sgu svært at være overbærende nogen gange, hvis det hele er ved at ramle ned om ørene på en.
Jeg lærte at ,jeg ikke ville/kunne være papmor igen. Jeg vil have mine egne børn.
Men gør op med dig selv om du vil prøve igen eller finde en kæreste uden børn.
Held og lykke til dig.

ikke en men mange gange, hav ikke for travlt,lad være med, at involvere dig alt for hårdt i starten, forstået på den måde,( lad være med at flytte sammen over hals og hoved), lær hinanden godt at kende, snak, snak, snak, om tingene, om hvordan I sammen kan løse de problemer, som der vil komme, og de kommer, vær vis på det, det være sig jalusi i forhold til hans ex, når han nødvendigvis må se hende, i forbindelse med børnene og mange andre situationer, Men ellers nyd jeres forelskelse, det er dejligt at være forelsket, men vær forberedt på problemerne.Mange hilsner. Irene