Nepotisme i DK?
Hej.
Først vil jeg sige at jeg mener, at man i DK eller generelt i Norden stadig har et samfund hvor der er gode muligheder for at uddanne sig, realisere sig selv og bryde social arv. Det er ikke perfekt, men i forhold til så mange andre steder tæt på.
Men - og uden at det gør mulighederne mindre - så synes jeg alligevel at man forholdsvis tit støder på nogle navne som går igen og igen og igen. Prøv bare at slå op i nogle Blå Bog fra forskellige årtier, hvor visse efternavne vil være repræsenteret af flere personer gennem tiderne eller også samtidigt.
Der er også tit historier om at folk havde en startfordel, f.eks. flyselskabet hvis ejers søn helt "naturligt" bliver pilot, dyre sportsgrene hvor sønnike arver "talent" (vi taler jo ikke om pengene og kontakterne der skal til, for selvfølgelig er det kun vores vilje og kunnen der har givet os succes...) osv.
Den slags findes svf. overalt, men efter at have levet i forskellige lande, føler jeg dog at man i nogle kulturer går lidt mere stille med den slags fordi det har en lidt usmagelig undertone - det er ikke direkte GALT, men man skilter ikke med at man havde det lidt nemmere end så mange andre.
Der synes jeg at DK er meget mere rask til at - ja, nogle gange nærmest fejre disse mennesker, i hvert fald nogle medier gør.
Er vores opfattelse af nepotisme mere "so what..."?
Først vil jeg sige at jeg mener, at man i DK eller generelt i Norden stadig har et samfund hvor der er gode muligheder for at uddanne sig, realisere sig selv og bryde social arv. Det er ikke perfekt, men i forhold til så mange andre steder tæt på.
Men - og uden at det gør mulighederne mindre - så synes jeg alligevel at man forholdsvis tit støder på nogle navne som går igen og igen og igen. Prøv bare at slå op i nogle Blå Bog fra forskellige årtier, hvor visse efternavne vil være repræsenteret af flere personer gennem tiderne eller også samtidigt.
Der er også tit historier om at folk havde en startfordel, f.eks. flyselskabet hvis ejers søn helt "naturligt" bliver pilot, dyre sportsgrene hvor sønnike arver "talent" (vi taler jo ikke om pengene og kontakterne der skal til, for selvfølgelig er det kun vores vilje og kunnen der har givet os succes...) osv.
Den slags findes svf. overalt, men efter at have levet i forskellige lande, føler jeg dog at man i nogle kulturer går lidt mere stille med den slags fordi det har en lidt usmagelig undertone - det er ikke direkte GALT, men man skilter ikke med at man havde det lidt nemmere end så mange andre.
Der synes jeg at DK er meget mere rask til at - ja, nogle gange nærmest fejre disse mennesker, i hvert fald nogle medier gør.
Er vores opfattelse af nepotisme mere "so what..."?