OneRepublic - skodband!

Måske det kun er mig, men jeg kaster den så lige rundt. Jeg er desværre snart færdig med at være ferieramt, men har så heldigvis fået set en masse TourDeFrance ..... og desværre incl. reklamer.
Nu er jeg så kommet dertil, at jeg slet, slet ikke kan udholde bare de indledende toner fra SKOD-bandet OneRepublic. I min optik har deres absolut uduelige pladeselskab promoveret dem i sådan ca. hver eneste reklamepause, og for hver gang er irritationen steget endnu en grad.
Jeg har tidligere med mild overbærenhed lyttet til reklamer for Kandis, Sussi og Leo ..... endog Richard Ragnwald, vel vidende at reklamebudgettet nok temmelig hurtigt blev opbrugt. Men OneRepublic bliver bare ved og ved, og det skingrer stadigt værre i ørerne .... er det slet og ret en skjult Duracell-reklame, hvor det bare handler om at blive ved og ved?

Ja, jeg er 39 år, ikke 29. Så jeg er fra en tid, hvor meget mere foregik i undergrunden og hvor JEG altid kunne finde et lille musiksted at finde mig til rette. Idag skal stort set enhver form for musikkoncert slås stort op på plakater, på Nettet og andre steder. Desværre er de små musiksteder med glimrende amatørmusikere, der spillede verdensmusik ved at være ikke-eksisterende. Idag savner jeg virkelig at vælge mellem de mange live-steder, som jeg kunne i 80erne.
Her hvor jeg bor, i Århus, har der årligt været en tilbagevendende begivenhed kaldet "SPOT Festival". Den oprindelige idé var at finde nye unge århusianske bands fra den blomstrende musikundergrund. Her de senere år har det taget en dybt kedelig drejning ved at annoncere udelukkende for allerede landskendte bands til festivallen. I år optrådte f.eks. ikke ét eneste nyt band. Det siger vel meget om tingenes tilstand, ikke kun for en SPOT festival, men generelt - at arrangører forbinder alt med økonomi og ikke tør satse. OG SLET ikke tør satse på det ukendte som man gjorde i gamle dage.
Det kan vi "takke" markedsførings-tankegangen for.