Mormonernes hjælpeprogram
Vi har tit diskuteret, hvorledes kirker bedst hjælper mennesker i nød. Efter at have kigget lidt rundt på nettet må jeg rose mormonerne for en særdeles tydelig fremstilling af, hvordan de som kirke forholde sig til det internationale hjælpearbejde. Her kommer deres forklaring:
"Fasteloven
Kirkens medlemmer afstår en gang om måneden fra at spise i 24 timer. De penge man derved sparer indbetales til kirken gennem den menighed man tilhører. Hvis der er trængende medlemmer i menigheden hjælpes de med disse midler. Alt hvad der ikke anvendes lokalt sendes til kirkens kontor i staven, dernæst region, område og til sidst kirkens hovedkontor i Salt Lake City. Beløbene sendes derefter hen til de dele af verden, hvor der er behov for hjælp. For eksempel indbragte en faste i USA og Canada 6 millioner dollars, som alle blev givet til Afrika-hjælpen, gennem de hjælpeorganisationer som i forvejen er repræsenteret i området. I forbindelse med fasten afholdes et specielt møde i kirkerne, her kan medlemmer frit stå frem og fortælle om deres tro og religiøse oplevelser.
Forråds-programmet
Forrådsprogrammet tager sigte på at kirkens medlemmer ikke kommer til at lide nød, hvis der indtræffer hændelser for familien (f.eks. arbejdsløshed, strejke, sygdom eller naturkatastrofer) som ellers ville betyde, at de kom i en uheldig situation.
Forrådsprogrammet kan opdeles i 2 hovedpunkter, nemlig hjemmeproduktion og hjemmeforråd.
Hjemmeproduktion
Kirkens medlemmer opfordres til at producere så meget i hjemmet som muligt, både af fødevarer, tøj og hvad familien iøvrigt kan klare.
Det at dyrke jorden, bliver derfor af betydning. Ligeledes må man lære sig at henkoge, sylte og tørre de produkter der er avlet.
For at kunne reparere og fremstille sit eget tøj, må man lære reglerne for syning, både med maskine og hånd.
Kirken opfordrer sine medlemmer til at lære sådanne færdiheder, så de kan være så godt forberedte til at hjælpe sig selv.
Alle familier opfordres til at have forråd på lager. Dette forråd skulle kunne dække et års forbrug af fødevarer, tøj, brændsel, sengetøj og medicin.
Det fundamentale forråd betår af grundlæggende fødemidler som korn (hvede, majs og ris m.m.) skummetmælkspulver, tørret fisk, bælgfrugter (bønner og ærter), sukker og salt. Også tøj, brændsel og medicin indgår heri.
Nødforråd betår af fødevarer, som er lette at opbevare (f.eks. kiks, dåsefrugt og dåsekød) tøj, medicin, toiletsager, førstehjælpsartikler, lys, tændstikker og tæpper. Det skal kunne strække til 3 til 6 dage.
Udvidet forråd omfatter f.eks. fødevarer som kan supplere den daglige kost eller indgå i denne. Disse fødevarer behøver ikke være langtidsholdbare, blot de anvendes inden de bliver fordærvede. I det udvidede forråd kan også indgå rengøringsmidler og toiletartikler.
Varehus-programmet
Kirken ejer farme, som producerer råstoffer. Eksempelvis kvægfarme med kødproduktion eller mælkeproduktion. Frivillige arbejdere fra alle samfundslag giver et ekstra nap med. De arbejder med at fremstille varer, som aldrig bliver solgt.
På kirkens fabrikker forarbejdes de produkter, der er fremstillet på velfærdsfarmene.
Også her er de medlemmer af kirken som yder en ekstra indsats uden at blive betalt derfor.
De forarbejdede varer sendes til kirkens varehuse. Her kan de af kirkens medlemmer, som er kommet i nød, få alle deres fornødenheder dækket. Dette foregår ved at deres biskop, som er den person, der har indsigt i familiens behov, udsteder en rekvisition til varehuset. De som modtager hjælpen bliver anmodet om en gentjeneste, oftest ved at yde andre medlemmer en hjælpende hånd. På denne måde undgår man at folk føler de får almisser. Den, som har modtaget hjælp, har nu arbejdet for hjælpen og derved tjent den.
I 1985 blev kirken skænket 244.766 arbejdsdage. Biskopperne udstedte 344.562 rekvisitioner" http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=30025
Man kan være enig eller uenig i deres facon, men de må roses for at give en klar fremstilling af, hvordan de ser på det. Ikke noget røgslør her (som man ellers indimellem kan opleve)
"Fasteloven
Kirkens medlemmer afstår en gang om måneden fra at spise i 24 timer. De penge man derved sparer indbetales til kirken gennem den menighed man tilhører. Hvis der er trængende medlemmer i menigheden hjælpes de med disse midler. Alt hvad der ikke anvendes lokalt sendes til kirkens kontor i staven, dernæst region, område og til sidst kirkens hovedkontor i Salt Lake City. Beløbene sendes derefter hen til de dele af verden, hvor der er behov for hjælp. For eksempel indbragte en faste i USA og Canada 6 millioner dollars, som alle blev givet til Afrika-hjælpen, gennem de hjælpeorganisationer som i forvejen er repræsenteret i området. I forbindelse med fasten afholdes et specielt møde i kirkerne, her kan medlemmer frit stå frem og fortælle om deres tro og religiøse oplevelser.
Forråds-programmet
Forrådsprogrammet tager sigte på at kirkens medlemmer ikke kommer til at lide nød, hvis der indtræffer hændelser for familien (f.eks. arbejdsløshed, strejke, sygdom eller naturkatastrofer) som ellers ville betyde, at de kom i en uheldig situation.
Forrådsprogrammet kan opdeles i 2 hovedpunkter, nemlig hjemmeproduktion og hjemmeforråd.
Hjemmeproduktion
Kirkens medlemmer opfordres til at producere så meget i hjemmet som muligt, både af fødevarer, tøj og hvad familien iøvrigt kan klare.
Det at dyrke jorden, bliver derfor af betydning. Ligeledes må man lære sig at henkoge, sylte og tørre de produkter der er avlet.
For at kunne reparere og fremstille sit eget tøj, må man lære reglerne for syning, både med maskine og hånd.
Kirken opfordrer sine medlemmer til at lære sådanne færdiheder, så de kan være så godt forberedte til at hjælpe sig selv.
Alle familier opfordres til at have forråd på lager. Dette forråd skulle kunne dække et års forbrug af fødevarer, tøj, brændsel, sengetøj og medicin.
Det fundamentale forråd betår af grundlæggende fødemidler som korn (hvede, majs og ris m.m.) skummetmælkspulver, tørret fisk, bælgfrugter (bønner og ærter), sukker og salt. Også tøj, brændsel og medicin indgår heri.
Nødforråd betår af fødevarer, som er lette at opbevare (f.eks. kiks, dåsefrugt og dåsekød) tøj, medicin, toiletsager, førstehjælpsartikler, lys, tændstikker og tæpper. Det skal kunne strække til 3 til 6 dage.
Udvidet forråd omfatter f.eks. fødevarer som kan supplere den daglige kost eller indgå i denne. Disse fødevarer behøver ikke være langtidsholdbare, blot de anvendes inden de bliver fordærvede. I det udvidede forråd kan også indgå rengøringsmidler og toiletartikler.
Varehus-programmet
Kirken ejer farme, som producerer råstoffer. Eksempelvis kvægfarme med kødproduktion eller mælkeproduktion. Frivillige arbejdere fra alle samfundslag giver et ekstra nap med. De arbejder med at fremstille varer, som aldrig bliver solgt.
På kirkens fabrikker forarbejdes de produkter, der er fremstillet på velfærdsfarmene.
Også her er de medlemmer af kirken som yder en ekstra indsats uden at blive betalt derfor.
De forarbejdede varer sendes til kirkens varehuse. Her kan de af kirkens medlemmer, som er kommet i nød, få alle deres fornødenheder dækket. Dette foregår ved at deres biskop, som er den person, der har indsigt i familiens behov, udsteder en rekvisition til varehuset. De som modtager hjælpen bliver anmodet om en gentjeneste, oftest ved at yde andre medlemmer en hjælpende hånd. På denne måde undgår man at folk føler de får almisser. Den, som har modtaget hjælp, har nu arbejdet for hjælpen og derved tjent den.
I 1985 blev kirken skænket 244.766 arbejdsdage. Biskopperne udstedte 344.562 rekvisitioner" http://www.kristus.dk/jkk/text.php?id=30025
Man kan være enig eller uenig i deres facon, men de må roses for at give en klar fremstilling af, hvordan de ser på det. Ikke noget røgslør her (som man ellers indimellem kan opleve)