Min nattevandring

Hvor solen gik ned
der fandt jeg et sted
så smukt og så gyldent
i aftenens fred
De nøgne strittende grene
får ej ramme mig
jeg sætter mig stille
på stenens glatte flade
mens stjernene tændes
og vinden sig lægger
en fremtid derude
mon vi får følges ad?
Nu går jeg alene
langs markskellets kant
jeg tænker på livet
mon jeg får lov at følges
Sorte skyer trækker op
himlen åbner sine sluser
bladene hvirvles forskræmte
og håbet svinder med lyset
dog månen sig viser
bag skyernes omrids
jeg tænder min stjerne
det føles lidt trist
jeg går her alene
vil ej følges ad
jeg vælger min sti
med efterårets svundne blad

Hvis der en dag lander en hvid due på dine skulder og visker i dit øre;
Jeg tænker på dig..!!'

Så må du vide at beskeden, kun kan være fra mig..!!

Med varme og ønsker om en god nat og gode drømme.
Kærligst Mummi /Eva