Min mor har forandret sig totalt

Til det værre...
Er der andre, der har erfaringer med det?
Jeg har det bestemt ikke særlig godt lige nu, er godt nok blevet voksen og har mit eget liv, men det påvirker mig meget at jeg næsten ikke kan tale med min mor længere.
Desuden er mit liv hårdt nok i forvejen, er arbejdsløs, har stress og har også et kompliceret parforhold, så det er virkelig ikke nemt.
Før i tiden havde vi sådan et godt mor-datter-forhold, vi kunne tale om alt.
Det er virkelig uhyggeligt.
I dag, da jeg konfronterede hende med min frustration over at vores relation har ændret sig, gik hun helt i baglås og kaldte det for forkert og at jeg tænker forkert.
Hver gang jeg bringer på banen, at hun sårer mig meget, går hun i forsvar og benægter totalt. Det er den store fornægtelse. Kan det så passe at hun har fornægtet noget i alle de år vi har haft det godt sammen?
Jeg er oprigtig ked af det, for jeg tænker jo også på fremtiden og at jeg gerne vil have at hun skal være en del af mit liv, så derfor føler jeg at jeg er nødt til at løse det. Skal tale med en psykolog nu her om en uge, og så må jeg jo nævne det for hende.
Det plager mig meget og det gør rigtig ondt indeni.
Hvordan kan en mor forandre sig så meget?
Det hun siger, det hun gør. Det virker helt sindssygt.
Ord, hun aldrig har sagt før, som "vås" og "vrøvl" og at det hele er "forkert".
Hun er begyndt at sige mange ting i retning af "ja, det skal man jo bare klare" eller "det kan man selv sørge for". Når man så ikke selv kan gøre for tingene.
Hun påstår selv at hun gør alt og at hun opofrer sig. Jamen vor herre bevares, skal hun så ikke holde op med det og bare være menneske?

vil jeg foreslå dig at slå koldt vand i blodet. Mennesker forandrer sig hele livet. At din mor er lidt anderledes kan skyldes mange ting, måske har hun en midtvejskrise (som Ernst åbenlyst også har!) og har bare ikke overskud til at tænke på andet. Husk på hun er et menneske lige som dig, hun har selv brug for opmærksomhed, kærlighed og glæde.
Men hvis du virkelig mener det er noget skidt hun har udviklet sig til, og du har prøvet at snakke med hende, er der nok ikke så meget andet at gøre mere! Eller også bør du bare vente og se om der er nogle af de andre fine mennesker herinde fra som har et forslag.

Selvom Ernsts udlægning er lige grov nok, så tror jeg han har fat i den lange ende.
Det er formentlig ikke kun din mor der har et problem, men også dig.
Hvis du går og har det dårligt for tiden, er du garanteret enormt nærtagende, og din mor føler sikkert at det er belastende at hører på hvordan du har det.
Så begynde kommunikationen at køre skævt, og i ender med en hårknude situation, hvor i ikke kan tale sammen.

hendes indlæg stinker langt væk af psykose, hendes og ikke moderens.
Hvorfor er det lige at den ældre generation skal underkaste sig den yngre generations præmisser ?
Og ja ham der, jeg mener det jeg skrev, trådstarter virker som et psykisk sygt menneske, hun kan ikke acceptere andres meninger og livsførelse.
Var det mine børn der opførte sig sådan, ville de få den besked, at de aldeles ikke skulle komme her før de accepterer at jeg er som jeg er og mit liv er MIT og ikke deres.

du har ret, jeg er noget direkte i min måde at kommunikere på, men jeg bliver så fandens rasende når et menneske med mentale problemer skyder skylden på alt og alle, det er som en alkoholiker der påstår at der ikke er noget problem, det er bare alle de andre der er galt på den.
Ok jeg er af og til barsk, men måske et kærligt spark i røven kan få andre til at fatte, at det ikke altid ens egen opfattelse er det det rigtige

Hun kan bare ikke rumme dig mere. Du har brugt hende op. Du går til hende med alle de problemer du har og det smerter hende inderligt, men hun kan intet gør ved det. Du stiller hende i en situation, hvor hun er magtesløs. Hun ser hendes barn lider og så lider hun. Du er nødt til at give hende lidt fred og positive indput.
Ring til hende de næste 8 gange, du har noget positivt at berette, så skal du se, så kommer din gode gamle mor hurtigt til live igen.

Hvor gammel er du?
Hun har også problemer "måske" især på tidspunkt ... så tag det med ro.[l]

Sådan havde min mor det med min søster, da hun blev skilt. Hun kunne slet ikke tage mere til sidst. Så måtte hun lade være med at snakke med hende. Nu er det godt igen.

Jeg er 24 og hun er 53, så ja det kan være det er noget omkring perioderne i vores liv.
Tage det roligt, ja, men vi ses som regel en gang om ugen, men måske godt med en lille pause til vi begge to får det bedre igen?