Min mor "hader" mig

Hej
Jeg er en ung pige på snart 22 år som flyttede til den anden ende af landet pga uddannelse.
efter jeg er flyttet er det som om jeg har forandret mig, jeg har den samme humor som min familie mere og ja vi kan ikke rigtig snakke sammen mere uden at komme op og skændes.
min mor ringer aldrig og når jeg ringer lyder hun så sur.
mine familie er en med stort temperament og vi blir tit uvenner i familien og jeg kan se hvor meget had de egentlig bære rundt på efter jeg er flyttet og er forandret mig.
min mor er det største problem. hun snakker til mig som om jeg er et lille barn og kritisere mig hele tiden. mens når hun snakker med min kæreste er det som om der kommer en klam facade på hende så er hun IH og åh det sødeste i verden. men hun har altid en mening omdet jeg gør.
jeg hjælper til derhjemme når jeg er på besøg og en dag havde jeg købt en is vaffel jern så jeg lavde is vafler for første gang og jeg var stolt. min mors kommentar var : jeg synes den er lidt skæv og du har givet dem for meget..
det sårede mig helt vildt og jeg ku ik stoppe med at græde. for noget er aldrig nok for hende. når jeg er deroppe forventer hun jeg gør det hele, og jeg gør som hun siger men får aldrig noget tak..
jeg føler mig så ensom.
min søster på 19 blev gravid og min mor ringede til mig og var tosset, men bag min ryg har hun købt alt muligt ting til babyen men hun siger stadig til mig hun ikke glæder sig ?? jeg forstår det ikke.
hun betaler os min søsters husleje og har sagt til min søster hun ik må sige det til mig...
jeg er ikke spor jaloux over det for jeg klare mig fint hernede med min økonomi. så forstår det bare ikke.
har tit tænkt på bar at droppe kontakten for hver gang jeg er deroppe ender det med jeg køre hjem før tid og græder i flere uger derefter. min mor er en rigtig tyran og hun forstår mig bare ikke..
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere :-( jeg prøver alt på at få hende være sødere og gladere.. men intet hjælper..
her for 6 år siden fik jeg en lillesøster mere også en igen for to år siden..
og det virker bar som om at jeg blir erstattet med det.. hver gang vi deroppe så det kun dem det gælder, og hun glemmer helt at hun os har andre børn. men det virker som hun tænker : de er flyttet hjemmefra, de behøver ikke omsorg og kærlighed mere, for det får jeg i hvert fald ikke.
og det piner mit hjerte sådan at der er så mange mødre der ude der er så stolte af deres børn selv når de er 30.. og min kærestes mor elsker min kæreste over alt.. jeg ville sådan ønske jeg havde en mor der intresserede sig for mig og gav mig kærlighed..

Det lyder rigtig træls.. : /
Kender godt lidt til det med en strid mor..
Sådan har vi det også i min familie og jeg er sjovt nok også fra Esbjerg..

jaa, jeg hader det sp meget for det tærre fuldstændig på den jeg er. blir så usikker på mig selv.
den første gang jeg havde min kæreste med hjemme ved dem efter jeg var flyttet herned, sagde min mor til ham imens jeg ikke var : du skal ikke finde dig i hvordan min datter er, hvis hun ikke er sød ved dig skal du bare gå fra hende. det synes jeg du skal gøre.
min kæreste blev helt WHAT?
og den kæreste jeg havde før det sagde hun os imens jeg var : christian kan ikke forstå du ikke går fra hende for hun fortjener dig ikke-

Jeg synes du skal sige til hende at hvis hun vil dig noget er du til at få fat på, men indtil at hun vil dig noget godt, så giver du ikke mere godt fra dig...
selvom det gør ondt, så synes jeg dog du skal prøve at holde kontakten med dine søskende, måske kan det lade sig gøre gennem din ældste lillesøster?
bor din ældste lillesøster i nærheden? for så synes jeg du skal vælge en madras hos hende frem for hos din mor når du er på besøg... din mor lyder klart til at være forvirret og indebrændt med et problem... somregl når mødre og fædre gør sådan ved deres egne børn, handler det slet ikke om børnene selv, men et problem som stammer andre steder fra...
hun bør opføre sig ordentligt! du er voksen og fortjener at blive behandlet med respekt, hvis hun ikke kan give dig det så må hun undvære...
husk dog at forholde dig åben for at hun kan kontakte dig, hvis hun bestemmer sig for at være sød. og husk dine søskende for ikke at brænde broerne bag dig :)
hvad med at stoppe med at ringe til mor, hvis du kan lade være... så må hun selv ringe på et tidspunkt!

Det lyder helt vanvittigt!
Du må endelig ikke lytte på hende,
er hun en snert som min mor har hun bare sagt lort for at sig selv op..
Stol på dig selv, og tæl til 5..
Du er meget mere end det!
Jeg har haft 5 år hvor jeg stort set ikke har haft kontakt til min mor..

Har selv en mor der er som din, desværre😖
Jeg har valgt at droppe kontakten til hende, da hun ikke havde interesse for mig (og min søn).
Det har helt klart været godt for mig, har det meget bedre i dag. Hun kan selv tage kontakt til mig, hvis hun ønsker. Men tror ærligt talt ikke min mor nogensinde bliver anderledes.
Jeg håber du finder en løsning som passer til dig🙂

hvor er jeg dog bar glad for jeg ikke er den eneste..
min mor kommer selv fra sådan en familie.
hun sagde til mig for 2 mdr siden at hun ikke snakkede med min mormor mere fordi min mormor altid kritiserede det min mor lavede og min mor sagde at det ku ikke passe at ens egen mor skulle gøre det, for det synes min mor ikke var rart.
jeg sagde til hende at det gjorde hun også ved mig, men det mente hun godt nok ikke hun gjorde så der var jeg helt forkert på den sagde hun. så endte det med vi blev uvenner - igen!
jeg vil lade være med at ringe til hende - men alligvel synes jeg os det er svært for da jeg boede tæt på hende snakkede vi sammen hele tiden. hun ringede konstant, nogen gange bare for at fortælle noget ligegyldigt og savner jeg ..
men på den anden side er jeg os utrolig glad for jeg ikke er ligeså mobset som hende mere at jeg er blevet et nyt menneske det er super skønt ! for det sidste jeg vil er at ende som min mormor og mor.. for jeg vil aldrig være på nakken af mine børn, hverken slå dem eller noget.. vil være den mor hun aldrig har været
og jeg elsker mine små søskende højere end noget andet!
min mor har total styringen over alt derhjemme.. hvis jeg leger vild leg med de bette siger min mor : stop med det, det kan de ikke li. selvom børnene griner også ender det med min søster på 6 siger , ja jeg kan ikke lig det, mooar.
og det såre mig sådan..
min far er bar en rigtig efteraber.
vi kan sidde og snakke rolig mig og ham om alt muligt dte er virkelig dejligt men ligeså snart min mor er der er ha en helt anden.. så holder han aldrig med en og lyver tit fordi han ik vil gøre min mor sur.. han kan sige det ene til mig også lyve om til min mor. mens min mor tit overdriver.. hun kan gøre en lille kylling til en hønse gård !! HADER hende for det .. !! at man kan komme til at sige noget også straks ringer hun til min far eller hendes veninder og fortæller hvad jeg har gjort også er det 1000 gange værre end det i virkeligheden var. man skal altid udsættes for at man selv er tyranen.

Kære dig,
jeg føler virkelig med dig. Jeg er en voksen kvinde på 44 år med mand og to store teenagebørn.
Fra den dag jeg flyttede hjemmefra som 21årig, så har min mor gjort en hel del for enten at gør livet sur for mig, eller give mig dårlig samvittighed.
Det har været on/off i mange år, og hver gang vi lukkede hende ind i varmen igen, gik det en periode, men pludselig vente hun på en tallerken, og begyndte at hælde spandevis af lort i hoved på mig.
I dag ser jeg hende ikke, og har ikke set hende i flere år. Hun kender næsten ikke sine børnebørn, og kan ikke være en del af deres liv. Det er synd for hende, men hun ligger som hun har redt.
Du skal først og fremmest passe på dig selv.
Hvis du har en sød kæreste, så sørg for at være noget for ham og hans familien, der vil du få en masse kærlighed tilbage, som du har brug for.
Pas godt på dine venner/veninder, for der kan du også få noget støtte.
Se dine søskende så meget du kan og orker, men uden at I skal diskutere problemerne med jeres mor hvergang, men dyrke hinanden.
Du skal tro på dig selv, og bygge din selvtillid op. Det kan du gøre ved venner, kæresten og deres familie.
Du må gøre din mor klar, at du har nogle grænser, og dem skal hun ikke overskride. Hvis hun gør det, så siger du farvel og lever dit eget liv. Det kan du godt, du er flyttet for dig selv, læser, kan klare dig selv, så du kan sagtens.
Det er hårdt, og man kan få dårlig samvittighed, men det er det eneste rigtig for dig.
Din mor må indse, at hun må opføre sig ordentlig, hvis hun vil være en del af dit liv, og det skal være på dine betingelser, ellers kan du godt undvære hende.
Man vælger ikke selv sin familien, og der er ikke nogen der siger, at man passer sammen hele livet igennem.
Hvis det fortsætter på den måde det gør nu, så vil din selvtillid lide stor skade, og du vil helt miste troen på dig selv.
Ud fra det du skriver, virker du, som en fornuftig pige med ben i næsen. Så se fremad og pas godt på dig selv, det er der ellers ingen andre der gør.
Og til sidst: Husk, at i morgen er det en ny dag. Alt kan ske [l]