15tilføjet af

Min kat er tynd

Min dejlige MCO hunkat på lidt over et år er alt for tynd
Hun har fået sine vaccinationer, ormekure og er ellers sund og rask med smuk pels, men det er faktisk lidt pinligt at hun mangler noget på sidebenene.
Man kan ikke lige se det da hun er langhåret, men kæler man med hende mærker man det med det samme, og jeg har oplevet underlige blikke fra kattekælende folk et par gange, så man får den der følelse af at de tænker: "nå, hun passer da ikke sin kat ordentligt".
Det overlever jeg fint, for jeg ved jo bedre, da hun altid har fri adgang til både mad og vand, og man kan jo ikke tvinge sin kat til at spise mere end den selv vil.
Det der er mit problem er bekymringen over det, for hun er vitterligt så tynd at man tydeligt kan mærke hendes hofteben, og jeg er nervøs for at det skal give helbredsmæssige problemer.
Da jeg fik hende var hun endnu tyndere på grund af forkert foder, men jeg satte hende straks på Royal Canin killingefoder, og hun begyndte da også at få mere muskelmasse og voksede i en fart.
Idag får hun Royal Canin Outdoor fordi der er lidt flere kalorier i end det til indendørskatte + at jeg giver hende et tilskud af lakseolie.
Det skal lige "siges" at hun kun vil have tørfoder, og at det ikke nytter at kræse for hende med diverse våde lækkerier.
Kender du til et foder der egner sig til at fede en kat lidt op, og som er et kvalitetsfoder?
For jeg er lidt blank på hvad jeg ellers kan fodre hende med.
tilføjet af

Et par idéer

En æggeblomme hver måned. Det hjælper på pels og appetit.
Vand fra rejespanden. De elsker det. Giver appetit på mere.
Prøv dig frem med forskelligt. Kylling er de fleste katte vilde med. Hæld noget flydende fedt over det. Plejer at virke appetitvækkende. Det samme med en theske fuld hakket oksekød - men overdriv ikke, da de kan få orm af det.
Katte får af og til perioder hvor de er meget kræsne. Ved ikke hvorfor. Men det ændrer sig lige pludselig. Ellers kan jeg ikke se du kan gøre ret meget andet end at vente.
pøj pøj. :o)
tilføjet af

Hvis du er sikker på

at din kat ikke fejler noget, så kan du - udover de for øvrigt gode råd du fik ovenover, spørge dyrlægen til råds, det koster ikke noget at ringe og spørge hvilket foder du kan give din kat for at tage på. Derudover vil jeg sige, at hvis din kat trives fint og leger og opfører sig som om intet er i vejen, så ER der nok ikke noget i vejen. Hun er ikke så gammel, så hun kan godt nå at få mere sul på kroppen. Det tager ikke lang tid for katte at tabe sig hvis de er syge (taler af smertelig erfaring), men det tager lang tid for dem at tage på, husk på, at en så ung kat ligger jo ikke bare stille og venter på at blive tykkere - de bevæger sig meget. Du skriver selv at hun har fået mere muskelmasse og det i sig selv er et godt tegn på at katten er ved at komme sig. Vær lidt tålmodig og prøv de råd du har fået. Held og lykke fra en katteelsker, som savner sin gamle kat.
tilføjet af

Tak for ideerne

Men de er faktisk prøvet af, og hun snuser lige til det prøver nogle gange en mundfuld og så går hun igen, uden at røre maden mere.
Den første uge jeg havde hende ville hun gerne have Whiskas killingefoder i poser som jeg supplerede det tørre med, men efter den uge var det slut.
Kun tørfoder får hende til at spise.
Jeg håber at hun snart ændrer spisevaner :o)
tilføjet af

Jeg er sikker

Hun er sund og rask, en meget kærlig og livlig kat, og også dyrlægen har sagt god for hendes helbred, selvom hun var en af dem der sendte mig det der underlige blik som jeg har skevet om.
Som du selv skriver så taber en kat sig hurtigt hvis sygdom kommer til, det er jo netop hvad jeg er bekymret for, fordi hun ikke har ret meget andet end muskler at give af, der er ikke noget fedtlag overhovedet at tære på først.
Det kan godt være at det bare er mig der tager sorgerne lidt på forskud, men jeg hader at være bagklog.
Trist med din misser, man kommer jo til at holde så meget af sine firbenede venner.
tilføjet af

hejsa

har du prøvet med tun? eller laks, du er desuden rigtig køn
tilføjet af

Samme 'problem'

Jeg har en hunkat, som også er meget tynd, til trods for at hun har en glubende appetit.
Hun har lige rundet 18 år og har det glimrende! I følge dyrlægen skal man være glad for, at ens kat hører til i den slanke/spinkle udgave - forudsat at appetitten er intakt og han/hun kan 'godkende' dens sundhedstilstand - da der så er mindre risiko for, at den får div. fedmerelaterede sygdomme (ligesom os andre :-) som er typiske for neutraliserede katte - de bliver jo generelt mere dvaske efter sterilisation/kastration.
Så det behøver ikke nødvendigvis være negativt, at ens kat er tynd - faktisk lyder det som om, at din kat har det super fint i sin slimline udgave beklædt med smuk pels :-) Jeg tror ikke, du behøver at bekymre dig om hendes vægt.
tilføjet af

Tak :o)

Det er da en dejligt positiv vinkel at få med på problemet.
Jeg ønsker hende ikke overvægtig, bare normalt vægtig, så der er lidt at tage af i eventuelle dårlige tider.
Hovedsagen er jo at katten er sund og rask og ellers trives, det gør min heldigvis :o)
18 år det er en imponerende alder, så længe lever en kat ikke hvis den ikke har det godt.
tilføjet af

et godt råd jeg har fået...

jeg har nemlig også en stor maincoon, der efter sygdom var frygtelig tynd, ca 4 kg -( han ligger normalt på omkring 9 kg) var at give ham killingefoder, og suplere med vådkost som hedder AD.
Det er en kost som syge afkræftede katte får hos dyrelægen, der er meget næring i. Han er ligsom din mis KRÆSEN!
Men han slugte det rub og stub :-)
Der har faktisk taget ca 4 mdr før han er blevet fin og stor igen - kan du ikke give hende en ekstra omgang lakseolie???
Hvis du er blevet anbefalet det af din dyrelæge - jeg spurgte min dyrelæge om jeg kunne suplere med en god mandelolie, det er en meget fed olie, og smagsneutral.
Min dyrelæge sagde dog at katte ikke kan optage fedtstoffet i olie som vi kan?
Men som sagt AD vådkost hos dyrelægen, og killingeforder i en tre mdr har gjort underværker for min store tiger.
Har du talt med din dyrelæge om det?
Enya-
tilføjet af

og ja..

du er meget køn på dit billede :-)
tilføjet af

Foder

Det foder du skriver om som hedder AD, det har jeg ikke hørt om, men jeg har mine anelser om at det ikke vil passe damen at det er vådfoder, da hun som skrevet nægter alt andet end sit tørre.
Men det er da en god ide at gå tilbage til killingefoder, ihvertfald i en periode for at se om det hjælper, skade kan det vel ikke håber jeg.
Med hensyn til olie i maden så er den olie du ville bruge jo planteolie (vegetabilsk) og den jeg bruger animalsk, så der er en væsentlig forskel.
Grunden til at jeg bruger det er fordi at da jeg fik hende var hendes pels mat og trist, det hjælper lakseolien så imod, og jeg er fortsat for at give hende det ekstra fedtstof i maden.
Jeg tror at jeg vil prøve med killingefoderet.
tilføjet af

hm vi må da prøve at købe noget lakseolie til vores katte.

Hvad med da du fik hende? vi har en mis der levede elendigt da han var killing, han bliver aldrig stor - vi kan desværre ikke gøre noget ved det.
Forsøg med det AD foder - min vil udelukkende også kune spise hans elskede tørkost - og så lige dette AD.
Så du kunne jo blive overrasket :-)
Held og lykke med hende - de er nogle skønne kloge misser.
Enya-
tilføjet af

Hej Lala

Vil lige spørge om din kat drikker meget vand og hvordan hendes afføring ser ud/lugter?
Jeg vil anbefale dig, at passe lidt på med at give hende killingefoder over en længere periode. Jeg læste engang, at det kan skade nyrerne, da det indeholder for meget protein. Jeg kan desværre ikke finde huske hvor jeg læste det, men du vil kunne finde det på nettet.
Hill`s tørkost fra dyrelægen er rigtig godt, min er super krædsen, men spiser det med glæde.Men igen, katte er vane dyr hvad mad angår, men prøv det.det har små smagsprøve poser du kan tage med hjem.
tilføjet af

Nu ved jeg ikke helt....

hvor tynd din kat er, men en kat er aller mest sund, hvis den går lidt indad før bagbenene. Hvis den bare gør det, behøver du overhovedet ikke være bekymret - nærmere stolt.
tilføjet af

Min kat er tynd

jeg har samme problem ( 1 af mine er for tynde .. har givet ormekur + det andet )
men altså jeg har selv været ude i maxi zoo idag og de vil have jeg giver min kat det dyreste fodder
250kr for 2 k ..(væk på en uge) har prøvet en md nu og kan intet se
der må da være en anden løsning ..
tilføjet af

Min kat er tynd

en anden måde at "fede en kat op" på er at erstatte vand med fløde, det er de fleste katte vilde med. en magnum er også noget de fleste katte "kan bruge"... ;)
Der er dog nogle katte som har nogle ret underlige "regler" for hvad der kan spises eller ABSOLUT IKKE SPISES.
Jeg havde engang en kat. Den var ganske vidst ret gammel - omkring 11 år - og den ville udelukkende have Aldis billige dåse-foder. Selv Royal kanin eller Whiskas fra købmanden efterlod den og så nærmest fornærmet ud, hvis man forsøgte at servere "det lort for den".
Tun på dåse er som regel også et sikkert hit...
Jeg glemmer aldrig en bestemt kat jeg havde. Den havde "fødselsdag", og skulle derfor have tun - for at min anden kat ikke skulle føle sig snydt havde jeg naturligvis købt en dåse til hver.
Naiv som jeg var åbnede jeg bare dåserne i sengen og lod dem spise... Den ene gjorde det da også stille og roligt, mens den anden nærmest "tyrede" sit hoved ned i dåsen og der kom tun overalt😉Den nåede da også lige at spise 70% af den anden kats dåse ;)
Det kom der en oprydnings-opgave ud af.
Jo den kat var vidst glad for tun skal jeg love for ;)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.