Min eks er misbruger

Jeg flyttede fra min eks i dec. månede. Han er misbruger. Det var ikke til at holde ud til sidst. Vi har 2 børn sammen, de er hos mig nu.
Genem årene har han fået et "lille" misbrug til at vokse, som startede med engang "uskyldigt" hash indmellem. Sammen m den omgangs kreds han pludslig var kommet i, blev der eksperimenteret. Når han gik i byen skulle de lige have en "bane", som blev til mange i løbet af sådan en aften.
Og da han er håndværker, blev det ikke bedre af, at der hvor han arbejede (han er arb.løs nu)blev der også drukket en del. Det endte m. at "banerne"
også blev taget på hverdage, eftersom han kunne fest fra tors. til søn.og samtidig skulle passe jobbet.
Men ingen kunne se at han havde et problem. Han var jo uadvendt, og alle kunne lide ham. Jeg fandt selv meget sent ud af det. Og han havde ingen problemer m at fungere i hverdagen eller som far.
Efterhånden var han ikke meget hjemme, og der blev ofte ringet efter ham. Det var selvfølig mig der tog telef., og fandet snart ud af, han skyldte penge, mange penge væk. Ofte blev der også ringet på døren, mennesker som han skyldte penge.
Det var så ubehageligt, ønsker ikke for andre de skal opleve det.
Men nu er det slut, slut m at tænk på, hvem der ringer på døren, og hvem der ringer hjem. Der er bare et lille men...
For faderen til børnene har det skidt, rigtig skidt. Han har brug for hjælp, og vil gerne selv nu. Siger han er på antabus, og mht. stofmisbrug er der lang ventetid på behandl. og psykolog bistand, har han fået fortalt af sin læge.
Det kan jeg dårligt tro. Mon han lyver eller?
Jeg har sagt jeg ikke kan hjælpe ham, da jeg selv har en del ar på sjælen nu.

Min søster har levet sammen med sin kæreste i snart ti år. Dvs. jeg kan ikke tælle på mine hænder hvor mange gange i den periode de har gået fra hianden. Han er misbruger af hash og jeg har indtil for et år siden ikke tænkt på det som det reelle problem. Jeg vidste godt han røg, men når jeg snakkede med min søster om det, var det ikke det reelle problem. Problemerne var mere at han havde haft en dårlig barndom og derfor var svær at være sammen med. Nu kan jeg se at det kan godt være han har haft en svær barndom og det har været med til at forme ham som den han er idag: En meget vred mand som ryger hash hver dag. Men jeg kan se at alle symptomerne som påvirker familien omkring passer på en stofmisbruger. Jeg kan se at min søster er medmisbruger, i og med hun beskytter ham og giver ham "lov" til at behandle hende dårligt. Jeg kan se at deres tre børn er påvirkede og at de vil blive mærket for resten af livet. Jeg har talt med hende, fortalt hende at der er en måde at komme ud af det på. Hun ønsker ikke længere at komme ud af det. Hun har valgt at hun vil leve sammen med en mand som behandler hende dårligt og som har et ustyrligt temperament. Jeg kan mærke at det smitter af på hende og at hun idag opfører sig efter hans humør. Han har trådt på hende så mange gange at hun ikke længere har kræfter til at være stærk. Hun ar på en eller anden måde blevet afhængig af ham som han er af stofferne. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre, for hun har valgt dette liv. Hun har valgt at får tre børn med en mand som hun hele vejen igennem har vidst hvordan var. Og alligevel bebrejder hun alle andre at de ikke er der end ham. Faderen til børnene som er ustabil, får lov at gøre som det passer ham, og alle andre omkring må samle skårene. Det er så hårdt at se på og jeg har valgt. Jeg valgte at fortælle hvor jeg står og at jeg ønsker hun skal få noget hjælp. Hun mener ikke hun er parat og jeg tror både hun selv og jeg efterhånden er i tvivl om hun nogensinde bliver parat. Jeg har valgt at jeg ikke kan tåle at se på det længere, at hun har truffet sit valg. Måske en dag hun bliver parat, og hvis den dag kommer vil jeg være der. Jeg er der også nu, men ikke som den støtte hun ønsker. Hun ønsker forståelse og støtte. Det gav jeg hende engang. Nu er jeg blevet stærk og ønsker at give hende noget af min styrke. Jeg ønsker sådan at hun en dag vil tage imod den. omend ikke for hendes egen skyld så for hendes børns skyld. For ved at blive ved med at støtte hendes mand og deres far i hans misbrug, skubber hun problemerne frem i tiden. Og hvis ikke der bliver taget hånd om dem inden længe kan jeg frygte at hun skubber ansvaret for problemerne over på deres børn. At de en dag må tage konfrontation og stilling til problemerne.