Magtens tredeling

Den lovgivende - den udøvende - den dømmende
Sidstnævnte er helt adskilt fra de to første, som det bør være. Men de to andre er det sådan set ikke, da ministrene også sidder i folketingssalen og kan stemme om de forslåede love. De gør det bare ikke! Har lige læst, at statsministeren kun har stemt én sølle gang ud af cirka 200 mulige siden valget.
Burde vi ikke gå skridtet fuldt ud og adskille den lovgivende og den udøvende magt fra hinanden, således at regeringen intet havde med folketingsarbejdet at gøre? Da ville tredelingen være komplet.

Burde vi ikke gå skridtet fuldt ud og adskille den lovgivende og den udøvende magt fra hinanden, således at regeringen intet havde med folketingsarbejdet at gøre? Da ville tredelingen være komplet.

Altså Helle og Willy som enevældige ❓
Flygt hvo som kan 😃

Der er jo problemet med kongehuset, som er forholdsvis populær.
Kongehuset hører sådan set heller ikke hjemme i et demokrati, men de fleste vil bevare det.
Kan man have et kongehus i en republik?

Den lovgivende - den udøvende - den dømmende
Sidstnævnte er helt adskilt fra de to første, som det bør være. Men de to andre er det sådan set ikke, da ministrene også sidder i folketingssalen og kan stemme om de forslåede love. De gør det bare ikke! Har lige læst, at statsministeren kun har stemt én sølle gang ud af cirka 200 mulige siden valget.
Burde vi ikke gå skridtet fuldt ud og adskille den lovgivende og den udøvende magt fra hinanden, således at regeringen intet havde med folketingsarbejdet at gøre? Da ville tredelingen være komplet.

En minister har ikke stemmeret qua sin stilling, da denne ikke er folkevalgt. En minister kan dog være valgt ind i folketinget og derved have stemmeret qua sin stilling som folketingspolitiker. Der er dog intet, der forhindrer regeringen i at udnævne en minister, der ikke er folketingspolitiker (som også gør sig gældende i den nuværende regering) - disse har ikke stemmeret i folketingssalen.

En minister er ikke bare lovgiver i kraft af, at han er medlem af folketinget, for lovene bliver skrevet af embedsmænd i ministeriet, hvor ministeren har meget store muligheder for at påvirke lovene.
At en minister samtidig er øverste chef for politiet og udnævner dommerne, gør det temmelig indspist.
Nu har vi også set, at lovgivningsmagten har blandet sig i domstolenes virke ved at komme med et forbud imod religiøse symboler, selvom det er selvfølgelig i sig selv er en bagatel.

En minister er ikke bare lovgiver i kraft af, at han er medlem af folketinget, for lovene bliver skrevet af embedsmænd i ministeriet, hvor ministeren har meget store muligheder for at påvirke lovene.
At en minister samtidig er øverste chef for politiet og udnævner dommerne, gør det temmelig indspist.
Nu har vi også set, at lovgivningsmagten har blandet sig i domstolenes virke ved at komme med et forbud imod religiøse symboler, selvom det er selvfølgelig i sig selv er en bagatel.

En minister må ikke ændre den lov som folketinget vedtager. En minister har derved ingen lovgivende magt. Eftersom regeringen er den udøvende magt er det ganske naturligt, at justitsministeren er den øverste chef for politiet - politiet har intet at gøre med den dømmende magt. Dommere udnævnes efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådetder, der afgiver indstilling til justitsministeren og ikke ministeren selv.
Den lovgivende magt må gerne lovgive om dommeres uafhængighed sålænge de ikke direkte blander sig i den dømmende magt - det andet er en misforståelse af princippet om magtens tredeling.

der skal indføre Sharialov.

der skal indføre Sharialov.

Handlede tråden ikke om...
Kan i ikke holde jeres frygtsomme galde til de tusinder af tråde i allerede har oprettet til formålet?