5tilføjet af

Løfter man kan stole på

PROFETEN MIKA vidste at løfter ofte er utroværdige. På hans tid kunne man ikke engang regne med at ens nærmeste altid var loyale, så han skrev advarende: „Tro ikke på en ven. Stol ikke på en fortrolig. Vogt dig for at åbne din mund over for hende der ligger i din favn.“ — Mika 7:5.
Tillod Mika sig at blive skeptisk over for alle løfter på grund af dette sørgelige faktum? Nej. Han udtrykte fuldstændig tillid til sin Guds, Jehovas, løfter med ordene: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud.“ — Mika 7:7.
Hvorfor havde Mika så stor tillid? Fordi han vidste at Jehova altid holder ord. Alt hvad Gud havde tilsvoret Mikas forfædre, var blevet til virkelighed. (Mika 7:20) Fordi Jehova altid havde været trofast, havde Mika al grund til at tro at Jehova også fremover ville holde sine løfter.
Mika vidste for eksempel at Jehova havde udfriet israelitterne fra trældom i Ægypten. (Mika 7:15) Josua, som var med dengang, tilskyndede siden sine landsmænd til at tro på alle Guds løfter. Hvad var hans begrundelse? Han mindede dem om følgende: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Josua 23:14.
Ja, israelitterne vidste udmærket at Jehova havde udrettet noget storslået for dem. Han havde opfyldt sit løfte til deres gudfrygtige forfader Abraham om at hans afkom skulle blive talrigt som stjernerne og tage Kana’ans land i eje. Jehova havde også fortalt Abraham at hans efterkommere ville blive mishandlet i 400 år, men ville få Kana’ans land i eje „i fjerde generation“. Alt dette var sket. — 1 Mosebog 15:5-16; 2 Mosebog 3:6-8.
Israelitterne var blevet godt modtaget i Ægypten dengang Jakobs søn Josef levede. Senere havde ægypterne tvunget dem til hårdt trællearbejde, men som Gud havde lovet, udfriede han Abrahams efterkommere fra trældommen da fire slægtled havde levet i Ægypten.
I de følgende 40 år havde israelitterne fået flere beviser for at Jehova altid indfrier sine løfter. Da amalekitterne uprovokeret havde angrebet dem, havde Gud kæmpet for dem og beskyttet dem. Han havde dækket alle deres materielle behov i løbet af den 40 år lange ørkenvandring og derefter ført folket ind i det forjættede land. Da Josua opregnede det Jehova havde gjort for Abrahams afkom, kunne han tillidsfuldt sige: „Ikke ét af alle de gode løfter som Jehova havde givet Israels hus slog fejl; alt gik i opfyldelse.“ — Josua 21:45.
Hvordan kan vi opbygge samme tro på Jehovas løfter som Mika og Josua havde? Tænk blot på hvordan vi opbygger tillid til andre. Det gør vi jo ved at lære dem bedst muligt at kende. Når vi for eksempel lægger mærke til at nogle altid gør deres bedste for at være ordholdende, konkluderer vi at de er til at stole på. Og vores tillid vokser i takt med at vi lærer dem bedre at kende. På samme måde kan vi opbygge tro på Guds løfter.
Det kan vi blandt andet gøre ved at tænke over skaberværket og de love der styrer det. Videnskabsmændene har tillid til disse love, for eksempel dem der styrer den proces hvorved en enkelt celle gennem en lang række delinger bliver til de billioner af celler vores legeme består af. Det virker indlysende at de love der gælder for stof og energi i universet, må være fastsat af en fuldstændig pålidelig Lovgiver. Og når vi kan stole på lovene i skaberværket, må vi afgjort også kunne stole på ham der står bag dem. — Salme 139:14-16; Esajas 40:26; Hebræerne 3:4.
Gennem profeten Esajas, der levede samtidig med Mika, beskrev Jehova hvor troværdigt hans ord er, og illustrerede det med årstidernes skiften og det forbløffende vandkredsløb. Hvert år væder regnskyllene jorden og gør det muligt at så og høste. I den forbindelse sagde Jehova: „Ligesom skylregnen og sneen kommer ned fra himmelen og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden og fået den til at bære og spire, og givet sæd til den der sår, og brød til den der spiser, sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:10, 11.
At vide noget om skaberværket kan opbygge tillid til Skaberen, men der skal mere til hvis man gerne vil kende de løfter der omfattes af det „ord som går ud af [hans] mund“. Hvis vi skal kende dem så godt at vi kan stole på dem, må vi undersøge Guds inspirerede ord og sætte os ind i hans hensigt med jorden og det han har gjort for os mennesker. — 2 Timoteus 3:14-17.
Som nævnt havde Mika tillid til Jehovas løfter. Vi har adgang til endnu mere af Guds inspirerede ord end Mika havde. Efterhånden som vi læser i Bibelen og tænker over indholdet, får vi grundlag for at tro på at Gud vil indfri sine løfter. De gælder ikke kun Abrahams efterkommere, men alle mennesker. Jehova gav denne gudfrygtige patriark løftet: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (1 Mosebog 22:18) Abrahams afkom er i første række Messias, Jesus Kristus. — Galaterne 3:16.
Gennem Jesus Kristus vil Jehova velsigne lydige mennesker. Hvad er det Gud har lovet at udrette i vor tid? Mika 4:1, 2 giver dette profetiske svar: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene, og folkeslag skal strømme til det. Og mange nationer skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“
De der lærer om Jehovas veje, ’smeder deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive’. Det vil sige at de aflægger alle krigeriske tilbøjeligheder. Snart vil jorden blive fyldt med retskafne mennesker, og ingen får dem til at skælve af frygt. (Mika 4:3, 4) Ja, Bibelen lover at når Jesus er konge i Guds rige, vil Jehova befri jorden for alle undertrykkere. — Esajas 11:6-9; Daniel 2:44; Åbenbaringen 11:18.
Selv de der har måttet lide og dø som følge af menneskets oprør mod Gud, vil blive oprejst og få mulighed for at leve evigt på jorden. (Johannes 5:28, 29) Ondskabens ophav, Satan og hans dæmoner, vil blive fjernet, og Jesu genløsningsoffer vil ophæve virkningerne af Adams synd. (Mattæus 20:28; Romerne 3:23, 24; 5:12; 6:23; Åbenbaringen 20:1-3) Hvordan vil det gå de lydige mennesker? De vil få et fuldkomment helbred og komme til at leve evigt i et paradis der omfatter hele jorden. — Salme 37:10, 11; Lukas 23:43; Åbenbaringen 21:3-5.
Det er betagende løfter, ikke? Er de til at stole på? Naturligvis, for det er ikke løfter fra velmenende mennesker der ikke evner at føre deres forsæt ud i livet. Det er løfter fra den almægtige Gud, der ikke kan lyve, og som ’ikke er langsom med hensyn til sit løfte’. (Hebræerne 6:13-18; 2 Peter 3:9) Vi kan trygt stole på alle løfter i Bibelen, for de er fremsat af Jehova, „sandhedens Gud“. — Salme 31:5.
tilføjet af

Er det derfor?

------------------------------------------------------------- CITAT ---------------------------------------------------------
-----------
„Tro ikke på en ven. Stol ikke på en fortrolig. Vogt dig for at åbne din mund over for hende der ligger i din favn.“ — Mika 7:5.
------------------------------------------------------------- CITAT ---------------------------------------------------------
Er det derfor I har indrettet jer som et stikkersamfund, hvor I eksempelvis opfordrer sygeplejersker til alvorligt at overveje, om de behøver tage deres tavshedspligt alvorligt, hvis de via deres arbejde finder ud af, at et andet Jehovas Vidne har modtaget en abort eller en blodtransfusion?
tilføjet af

Enden på sagen

Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den [sande] Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har [at gøre]. For den [sande] Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult [gerning], om den er god eller ond.
tilføjet af

Salomonisk visdom

Hej ftg, med de mange navne;)
Ja, man skal frygte Gud, men der er intet i Det kristne evangelium der opfordrer til, at sygeplejersker skal droppe deres tavshedspligt for at angive deres brødre og søstre. Jeres råd betyder reelt, at JV'ere lyver når de påtager sig betroede stillinger, for hvis de er trofaste er deres tavshedsløfte noget de altid bør tage op til genovervejelse, hvis de støder ind i en situation, hvor jeres multinationale selskab fordrer stikkeri for at holde orden på tropperne! Og kristne lyver ikke, men er til at stole på!
I modsætning til jeres pengemaskines råd om at lyve og stikke, får du her aostlen Paulus gode råd om, hvorledes kristne kan forholde sig, hvis de mener næsten forbryder sig imod budene:
"Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol" Rom 14:1-10 (fortsættelsen kan varmt anbefales)
Så er vi vist samme sted som i går: Jeres pengemaskines fordringer er i modtstrid med Bibelens ord - konkret betyder Vagttårnets opfordring til at bryde sin tavshedspligt for at stikke sine medtroende, at I bryder følgende af Bibelens opfordringer:
1) At JV'ere lyver
2) At JV'ere er dømmesyge
3) At JV'ere er intolerante overfor forskellige opfattelser af Guds ord, i modstrid med det råd Paulus gav ovenfor.
tilføjet af

Men du, hvem er du, at du dømmer din næste?

Jakob
tilføjet af

Jeg dømmer Vagttårns Selskabet

Jeg dømmer ingen mennesker, men den falske afgud, Vagttårns Selskabet, kære ftg med de mange navne!
Vagttårns Selskabet lærer derimod sine medløbere, at være dømmesyge!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.