Jeg hører ikke til nogen steder! :-(
Jeg tror jeg har en depression og egentlig har haft det igennem lang tid. De mørke og triste tanker overskygger tit alt.
Tror det bunder i at jeg ikke føler jeg på nogen måde hører til nogen steder.
Jeg kommer fra en arbejder-familie, men er blevet akademiker.
Så min familie opfører sig total i modstrid med de folk jeg møder i min dagligdag på jobbet. Har ikke rigtigt noget at snakke med min familie om, og de har ingen interesse i hvad jeg laver, og jeg vil aldrig kunne forklare dem, hvad det er mit job og hverdag går ud på.
På mit job, kan man godt mærke, at jeg har en anden baggrund. Har helt andre måder at agere på, og være sammen med andre mennesker på.
Jeg har det på den ene side dårligt og utrygt med at være sammen med "dumme" mennesker. De snakker om ting, som er mig totalt ligegyldigt, som jeg ikke finder sjove og som jeg på ingen måde kan engagere mig i. På den anden side oplever jeg tit, at jeg selv ikke kan være med til at snakke på samme niveau, som de højt-uddannede mennesker jeg så endelig møder.
Når folk ikke tager noget seriøst er jeg træt af at de ikke kan tage tingene mere seriøst, og når jeg er sammen med mennesker, som tager alting seriøst ville jeg ønske at de tog alting mindre seriøst.
Når jeg er til en fest sammen med stille og rolige mennesker, ville jeg altid ønske at jeg kunne snakke med de mere hippe, trendy og gang-i-den mennesker til festen, når jeg så endelig snakker med dem, synes jeg de er for overfladiske og har ikke selv nok "go" og "gang" i mig og udadvendthed nok til aat kunne følge med i deres tempo.
Ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver dette indlæg. Måske for at nogle kan komme med nogle indspark til min situation. Eventuelt nogle der har samme erfaringer.
Tror det bunder i at jeg ikke føler jeg på nogen måde hører til nogen steder.
Jeg kommer fra en arbejder-familie, men er blevet akademiker.
Så min familie opfører sig total i modstrid med de folk jeg møder i min dagligdag på jobbet. Har ikke rigtigt noget at snakke med min familie om, og de har ingen interesse i hvad jeg laver, og jeg vil aldrig kunne forklare dem, hvad det er mit job og hverdag går ud på.
På mit job, kan man godt mærke, at jeg har en anden baggrund. Har helt andre måder at agere på, og være sammen med andre mennesker på.
Jeg har det på den ene side dårligt og utrygt med at være sammen med "dumme" mennesker. De snakker om ting, som er mig totalt ligegyldigt, som jeg ikke finder sjove og som jeg på ingen måde kan engagere mig i. På den anden side oplever jeg tit, at jeg selv ikke kan være med til at snakke på samme niveau, som de højt-uddannede mennesker jeg så endelig møder.
Når folk ikke tager noget seriøst er jeg træt af at de ikke kan tage tingene mere seriøst, og når jeg er sammen med mennesker, som tager alting seriøst ville jeg ønske at de tog alting mindre seriøst.
Når jeg er til en fest sammen med stille og rolige mennesker, ville jeg altid ønske at jeg kunne snakke med de mere hippe, trendy og gang-i-den mennesker til festen, når jeg så endelig snakker med dem, synes jeg de er for overfladiske og har ikke selv nok "go" og "gang" i mig og udadvendthed nok til aat kunne følge med i deres tempo.
Ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver dette indlæg. Måske for at nogle kan komme med nogle indspark til min situation. Eventuelt nogle der har samme erfaringer.