Lægeerklæringer og troværdighed
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2008/UFL_EKCMA_2008_12/UFL_EKCMA_2008_12_53689
Ugeskr Læger 2008;170(12):1069
Lægeerklæringer og troværdighed
DEBAT
ª Læge Jytte Hestbech, Frederiksberg, E-mail: jyttehestbech@dadlnet.dk
Med dette debatindlæg ønsker jeg at gøre opmærksom på, at også læger uden for asylcentrene arbejder med dobbelt loyalitet og ofte presses til at udelade væsentlig lægelig viden. Der er tale om de såkaldt »administrative« læger, som arbejder som lægekonsulenter i den sociale sektor eller i andre stillinger, hvor deres lægelige arbejde udelukkende består i at vurdere papirer, især andre lægers erklæringer.
Myndighederne har helt ulovligt lavet et skel i lægestanden, således at lægeligt arbejde, hvor lægen ikke selv undersøger eller behandler patienten, er blevet fritaget for lægeløfte, lægelov og lægernes etiske regler.
Dette har krævet en manipulation med lægeloven, idet man har kaldt en del af Lov om Patienters Retsstilling for lægelovens »ansvarsregler«. Se Patientklagenævnets hjemmeside, nyhedsbrev februar 1998.
Man har givet lægekonsulenter/administrative læger samme status som den cand.med., som ikke har ønsket at aflægge lægeløftet og derfor ifølge lovgivningen aldrig kan få autorisation som læge.
Lægelov, lægeløfte og lægernes etiske regler er i sin tid sat op omkring lægerne for at beskytte borgerne og sikre en høj kvalitet af det lægelige arbejde. Men samtidig er det et regelsæt, som støtter læger, så de ikke lader sig friste eller presse til korruption.
De pågældende læger står, helt ulovligt, kun til ansvar i forhold til deres ansættende myndigheder, som ikke er læger, og som ikke kan vurdere den lægelige kvalitet men udelukkende de økonomiske konsekvenser af den pågældende læges arbejde.
Yderligere gav Lægeforeningen i december 1998 med Fælleserklæringen opbakning til, at sociale myndigheder udfører lægeligt arbejde, idet de alene må udtale sig om en sygdoms eller ulykkes konsekvenser for erhvervsevne og behov for hjælp.
Ofte ser vi mennesker i medierne, som i afmagt og undren fortæller, at en læge, som de aldrig har set, har fejet en eller flere speciallægeerklæringer af bordet og skrevet en erklæring, som ikke harmonerer med den pågældendes tilstand. De er aldrig blevet forstået, for ingen har anet, at netop det, at en læge selv har undersøgt vedkommende, er diskvalificerende hos disse myndigheder. For i den situation gælder lægeloven, og så tør lægen ikke arbejde med »ført hånd«.
Der kan spares ganske betydelige summer på budgetterne ved at presse læger til at skrive erklæringer, som helt eller delvist udelader invaliderende symptomer eller dokumenterer, at objektivt målte fysiske symptomer er tegn på »dårlige nerver«.
Yderligere dokumentation i min bog »Velfærd eller Svindel?«, som blev anmeldt i Ugeskrift for Læger den 26. november 2007 (Ugeskr Læger 2007;169:4203).
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Støt op om krav på retfærdighed i kommunerne - skriv under på http://www.borgersagsbehandling.underskrifter.dk/
Ugeskr Læger 2008;170(12):1069
Lægeerklæringer og troværdighed
DEBAT
ª Læge Jytte Hestbech, Frederiksberg, E-mail: jyttehestbech@dadlnet.dk
Med dette debatindlæg ønsker jeg at gøre opmærksom på, at også læger uden for asylcentrene arbejder med dobbelt loyalitet og ofte presses til at udelade væsentlig lægelig viden. Der er tale om de såkaldt »administrative« læger, som arbejder som lægekonsulenter i den sociale sektor eller i andre stillinger, hvor deres lægelige arbejde udelukkende består i at vurdere papirer, især andre lægers erklæringer.
Myndighederne har helt ulovligt lavet et skel i lægestanden, således at lægeligt arbejde, hvor lægen ikke selv undersøger eller behandler patienten, er blevet fritaget for lægeløfte, lægelov og lægernes etiske regler.
Dette har krævet en manipulation med lægeloven, idet man har kaldt en del af Lov om Patienters Retsstilling for lægelovens »ansvarsregler«. Se Patientklagenævnets hjemmeside, nyhedsbrev februar 1998.
Man har givet lægekonsulenter/administrative læger samme status som den cand.med., som ikke har ønsket at aflægge lægeløftet og derfor ifølge lovgivningen aldrig kan få autorisation som læge.
Lægelov, lægeløfte og lægernes etiske regler er i sin tid sat op omkring lægerne for at beskytte borgerne og sikre en høj kvalitet af det lægelige arbejde. Men samtidig er det et regelsæt, som støtter læger, så de ikke lader sig friste eller presse til korruption.
De pågældende læger står, helt ulovligt, kun til ansvar i forhold til deres ansættende myndigheder, som ikke er læger, og som ikke kan vurdere den lægelige kvalitet men udelukkende de økonomiske konsekvenser af den pågældende læges arbejde.
Yderligere gav Lægeforeningen i december 1998 med Fælleserklæringen opbakning til, at sociale myndigheder udfører lægeligt arbejde, idet de alene må udtale sig om en sygdoms eller ulykkes konsekvenser for erhvervsevne og behov for hjælp.
Ofte ser vi mennesker i medierne, som i afmagt og undren fortæller, at en læge, som de aldrig har set, har fejet en eller flere speciallægeerklæringer af bordet og skrevet en erklæring, som ikke harmonerer med den pågældendes tilstand. De er aldrig blevet forstået, for ingen har anet, at netop det, at en læge selv har undersøgt vedkommende, er diskvalificerende hos disse myndigheder. For i den situation gælder lægeloven, og så tør lægen ikke arbejde med »ført hånd«.
Der kan spares ganske betydelige summer på budgetterne ved at presse læger til at skrive erklæringer, som helt eller delvist udelader invaliderende symptomer eller dokumenterer, at objektivt målte fysiske symptomer er tegn på »dårlige nerver«.
Yderligere dokumentation i min bog »Velfærd eller Svindel?«, som blev anmeldt i Ugeskrift for Læger den 26. november 2007 (Ugeskr Læger 2007;169:4203).
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Støt op om krav på retfærdighed i kommunerne - skriv under på http://www.borgersagsbehandling.underskrifter.dk/