Lovligt nødværge?
Universel lovgivning om menneskerettigheder har forskellig virkning i forskellige stater og kulturer.
Menneskerettighederne omhandler individets ret overfor staten.
Men staten og individet er ikke ensartede størrelser.
Omfatter individet også vedkommendes spirituelle værdier?
Eller er et individ blot et umælende eksemplar af dyrearten homo sapiens?
Bør mennesker have ret til at være mere end dyr?
Så skal rettighederne vel også omfatte individets spirituelle værdier – såsom religion?
Er kulturen individuel?
Eller er individet en delmængde af et lukket kollektiv blandt andre lukkede kollektiver, der alle søger autonomitet og tilsammen udgør helheden/staten?
Vil menneskerettighederne i givet fald virke som rettigheder for sådanne kollektiver, der dermed bliver i stand til at fungere som konkurrenter til statsmagten?
Menneskerettighederne er i dag betinget af statens ret til nødværge.
Kan samfundet vedblivende bestå, hvis disse rettigheder implementeres?
Det forekommer indlysende, at de eksisterende samfund ikke alle kan bestå i deres nuværende form, hvis rettighederne gennemføres som lovgivning.
Har de så ikke ret til at afvise menneskerettighederne under påberåbelse af nødværge?
Eller til at søge en ny definition af rettighederne, som de kan overleve?
En sådan ny definition vil så medføre, at de samfund bukker under, der kan leve med den nuværende definition.
Menneskerettighederne kan således uden videre opfattes som aggressiv kulturimperialisme, der fremprovokerer forsvar og gengældelse.
Som ovenfor nævnt, åbner rettighederne muligheder for destabilisering af de stater, der implementerer dem.
En anden individopfattelse og indføring/opmuntring af lukkede kollektiver, der søger autonomitet, giver det ønskede resultat.
Menneskerettighederne omhandler individets ret overfor staten.
Men staten og individet er ikke ensartede størrelser.
Omfatter individet også vedkommendes spirituelle værdier?
Eller er et individ blot et umælende eksemplar af dyrearten homo sapiens?
Bør mennesker have ret til at være mere end dyr?
Så skal rettighederne vel også omfatte individets spirituelle værdier – såsom religion?
Er kulturen individuel?
Eller er individet en delmængde af et lukket kollektiv blandt andre lukkede kollektiver, der alle søger autonomitet og tilsammen udgør helheden/staten?
Vil menneskerettighederne i givet fald virke som rettigheder for sådanne kollektiver, der dermed bliver i stand til at fungere som konkurrenter til statsmagten?
Menneskerettighederne er i dag betinget af statens ret til nødværge.
Kan samfundet vedblivende bestå, hvis disse rettigheder implementeres?
Det forekommer indlysende, at de eksisterende samfund ikke alle kan bestå i deres nuværende form, hvis rettighederne gennemføres som lovgivning.
Har de så ikke ret til at afvise menneskerettighederne under påberåbelse af nødværge?
Eller til at søge en ny definition af rettighederne, som de kan overleve?
En sådan ny definition vil så medføre, at de samfund bukker under, der kan leve med den nuværende definition.
Menneskerettighederne kan således uden videre opfattes som aggressiv kulturimperialisme, der fremprovokerer forsvar og gengældelse.
Som ovenfor nævnt, åbner rettighederne muligheder for destabilisering af de stater, der implementerer dem.
En anden individopfattelse og indføring/opmuntring af lukkede kollektiver, der søger autonomitet, giver det ønskede resultat.