Livet er - det vi måske håber

Jeg synes livet går i den gale retning. Har levet sammen med en (dejlig) kvinde og fået to utrolige dejlige børn.
Disse to unger er faktisk det der holder det hele i gang i øjeblikket (jeg ser dem to dage hver 14. dag).
De tre rigtige venner jeg troede jeg havde, forsvandt på grund af ting som netop skulle få os til at holde sammen.
Jeg har et fast arbejde (12 år), som dog efterhånden er blevet noget af et venstre-hånds job.
Det hele virker som en karussel der drejer rundt og rundt uden at komme videre.
Jeg ved godt at ingen har lovet at livet skulle være let, men jeg er meget tæt ved at give slip på den line der binder det hele sammen.
Poul Dissing skrev engang - Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.
Jeg ved ikke rigtig. Lige nu tror jeg det bedste er at kaste en livline ud - og håbe man kan holde fast, det må være det sidste strå.

Jeg har en fornemmelse af, at du bruger for meget af dit liv foran denne maskine som vi kalder computer - og det er jo ikke sådan at der kommer en sød pige/kvinde dumpende ind ad din brevsprække vel?
måske skulle du bare bevæge dig noget mere ud i livet.
Gå i byen med nogle venner
meld dig i en klub, feks. sport og dyrk venskaber der
meld dig til nogle singleaftener osv osv - der er jo mange muligheder.
Med hensyn til dit arbejde, så lyder det for mig som om du skulle begynde at se dig om efter noget andet. Kast dig ud i det, tag nogle chanser og mød dermed nogle nye mennesker.
lad være med at gå og sukke efter kærligheden, for det er ikke på det tidspunkt den dukker op. Den kommer til dig når du mindst venter det.
Livet er kort, så spild det ikke med at vente og ærgre dig, - dertil er det for kort kan jeg love dig for.
Ud i livet med dig min ven!
held og lykke

Det er dog den mest intelligente besvarelse, jeg har læst her på debatten. Og nøøj, hvor har du dog ret. Go go girl ;o)