Lad beskyldningerne splintre

Spejlet kæntrer til svidende fordømmelser,
lad en glødende økse glider igennem jer to,
smeltende jeres obligatoriske had og jalousi,
forgabt i hinandens manglende gerninger og fejl,
søger i i virkeligheden blot hinandens bekræftelse,
i alt for mange spildte ensomme timer.

Forskyder spillets reaktioner,
bryder de normale mønstre og starter i stedet et nyt,
åbner af hjertet med hånden på brystet,
de ærlige forsikringer ord kan bryde,
i en ugjort eller en gjort handling,
tom som fyldt.

Det er ligevægten i en fælles interesse,
der bærer frugten i det smagfulde præg,
som livet krydrer vor tunger med,
samt når i smager på hinandens løgnagtige kys,
og i glemmer at berøring er yndefuldt.

Lad lyset brænde igennem jeres infektion af mørke,
i omgiver jeres sygelige sjæl med,
og lad giften vige bort,
med ord af lyst og begær,
lad læberne svulme i sekret,
og beskyldninger splintre i kys.

Svøm ind i de tomme ord som drømmenes blikke skaber,
når i igen begynder at hæve stemmen og dømme hinanden,
med alle de forpinte forventninger der er lamslåede,
glem ej mennesket er en slave af vores latente følelser,
skab et kompromis og forcer barrieren,
mellem barn og voksen,
af kærlighed til livet.
http://anglicismo.smartlog.dk/lad-beskyldningerne-splintre--post212777

virkelige skønne digte du skriver, om den håbløse kærlighed og splittelse, og hvor svært det er at finde troen, håbet og kærligheden til den som man godt kan lide, men for meget forskelligheder og meninger til livet, kan splittet og skabe kaos og fortvivlelse. Jeg lever mig lidt ind i dine digte, da jeg har kendt en person, som har nogle problemer som jeg ikke selv har, så det er svært at takle, så man kommer til at fordømme og tage afstand fra smerterne, så man bliver kold som is, og giver op.

Er glad for du kan lide dem. Tak.
De handler nu ikke alle om håbløs kærlighed og splittelse... 🙂
Hvad angår din bekendte er jeg ked af at høre at tingene endte som de er gjort. At fordømme og tage afstand hjælper desværre sjældent. Men vi er jo mennesker, og vi kan jo naturligvis aldrig give mere end hvad sundt er for os selv, så forståeligt nok at man kun kan hjælpe til en vis grad. Jeg beder blot til der er en sjæl derude der har styrke til at hjælpe ham eller hende op. ;o)
Rigtig god weekend - og tusind tak for kommentaren.
//M