Kærlighed og had

Ved ikke lige hvor jeg skal starte, men prøver alligevel.
Jeg har en kæreste jeg elsker utrolig højt. Han er super dejlig, hjælpsom han er bare alt det de andre ikke har været. Men får han noget at drikke bliver han modbydelig. Første gan det gik galt var vi til fødselsdag, han ville banke alt og alle. Han kunne klare dem alle, også slå dem ihjel hvis det var det der skulle til. Jeg fik ham med kamp ind i bilen, og fik låst hans dør og vi kørte hjem. Han kan intet huske, siger han.
En anden gang har vi været til skt. hans, vi kommer hjem og går i seng. Jeg vågner ved at han ligger og pisser ud over sænge kanten, jeg skubber til ham. Han siger at det må han godt for det er hans tæppe. Rejser sig og begynder at snakke om alt mulig der ikke har med sagen og gøre.
For et par måneder siden tog han min bil i en brandert og kørte galt. Heldigvis var det kun martrielskader der skete. Efter det sagde jeg til ham, at han fik en sidste chance, og dummet han sig igen røg han ud. Han sagde at det aldrig ville ske igen.
Jeg fik ham til at gå til læge og han fik en henvisning til en psykolog, og lægen sagde han havde en mindre depression.
Så i lørdags var vi til julefrokost, vi havde aftalt hjemme fra at han måtte tage et par julebryg. Han sagde at jeg ikke havde noget at være bange for. Det skete igen, han drak sig helt fra sans og samling. Det endte med jeg tog hjem. Min mor kom med ham nogle timer senere. Da hun var kørt, tog han en stol og begyndte at smadre vores køkken, og så blev jeg gal. Fik stolen fra ham, og fik ham ind i seng. Han faldt heldigvis hurtig i søvn. Næste morgen sagde han igen at han intet husker, som de andre gange. Jeg smed ham ud... Men det er sku sværet når man elsker ham så højt når han er ædru, med hader ham og er bange for hvad han finder på når han er fuld.
Er det det rigtige jeg har gjort?
Hilsen den såret

Hej sårede.
Puha det er da noget af en omgang. Det er bestemt det rigtige du har gjort og det må du aldrig tvivle på. Folk der smadrer biler, stole og vinduer i fuldskab og arrigskab har en del de skal arbejde med før de bliver klar til et seriøst og voksent forhold. Hans handlinger afspejler jo tydeligvis det kaos der er inden i ham. Og ja, det er forbandet svært at skulle leve uden den mand man elsker. For du oplever ham jo også som den kærlige og dejlige mand han er når han ikke er fuld. Det er det der gør at du får lyst til at blive og se ham igen og igen. Og tilgive igen og igen. Uh, jeg kender det! Det er meget opslidende på psyken. Det kræver en helt bestemt type person at kunne være partner til et menneske som din kæreste. Spørgsmålet er vel om du er sådan en person der vil kæmpe og kæmpe og kan tåle det. Det kræver at man kan holde fast i sig selv HELE VEJEN og sætte grænser som du VED bliver overskredet. Er det en kamp du ønsker mange år fremover?
Jeg synes du er stærk når du har smidt ham ud.
Du ved jo godt at der findes mænd som sagtens kan drikke uden at blive sådan. Som kan elske dig lige så godt og måske bedre end ham og som vil behandle dig godt. Og som ikke tisser på sit tæppe.... held og lykke :)

Det skulle vel ikke være axelsmudsnielsen?
Han mener at alt er ok, hvis man intet kan huske.
nå, er der nogen på linjen?
vh
homse

Puha det lyder helt uhyggeligt meget som min ekskæreste! Han drak sig også så fuld at han ikke kunne huske det dagen efter, kørte spirituskørsel, ville slå alle folk der kiggede på ham, kastede med ting, tissede i sengen og vasketøjskurven osv. osv. osv... Han var utroligt ubehageligt så snart han fik noget at drikke, men jeg tilgav ham gang på gang, fordi han altid var så ked af det og lovede at det ikke ville ske igen... Det tog mig et par år at komme ud af det forhold... Faktisk kom jeg først rigtigt væk fra ham den dag det gik op for mig at jeg havde mistet så meget for ham og synes han var ynkelig og kun var sammen med ham af medlidenhed!
Jeg synes du gør det helt rigtige i at droppe ham! Det er vildt hårdt og man føler på en måde at man lader ham i stikken, for han har tydeligt nogle problemer når han opføre sig sådan... Men se på det sådan her; hvordan vil du hjælpe ham, hvis han trækker dig ned? Det er svært at hive andre op, men det er sværrest at hive sig selv op! Bliv aldrig i et forhold hvis det skader dig...
Jeg kan fortælle dig så meget, at jeg den dag i dag er sammen med en helt fantastisk mand, som ALDRIG ville skade mig, tværtimod så gør han alt hvad han kan for ikke at såre mig....
Hvis din kæreste ville dig det bedste og var oprigtigt ked af den opførsel han har når han er fuld, så ville han holde helt op med at drikke!!! Medmindre han selvfølgelig er alkoholiker, for så er det jo straks en anden sag... Men hvis det blot er weekenderne med kammeraterne der kræver et par øl, så burde han sagtens kunne undvære det, hvis han på forhånd ved at resultatet bliver at han såre en han elsker!!!
SKYND DIG VÆK... også selvom det er forfærdeligt hårdt :(

Nej det er det ikke!

Tusinde tak for jeres svar. Jeg ved endnu ikke hvad jeg rigtig vil. Men han har fået en lejlighed til feb. og har fået en tid hos psykolog nu her. Og det er da det jeg kaler et fremskridt. Jeg vel helst ikke lade ham i stikke nu da han kan få noget hjælp. Han har fået lov at blive boende hos mig til han kan få sin lejlighed. Da jeg ikke ønsker at sætte ham på gaden, da han ikke har nogle forældre han kan tage hjem til. De er begge døde, og han fandt dem begge. Tror det er det der har noget af gøre med den måde han reagere når han får noget at drikke, han føler sig magtesløs. Håber meget på at det hjælper ham at komme til psykolog, og han kan komme vidre i sit liv. Og så må vi se om det bliver os eller ej ?
Tak for jeres ærlighed.