9tilføjet af

Kærestens "bedste" ven - hader ham desvære

Ja som teksten siger, så har der været noget bøvl med min kærestes bedste ven. Eller i mine øjn så har han ALTID været et problem. 😕
Mit problem er han er den her type menneske, der er bedre end alle, hvis du har købt noget så rakker han det ned fordi han ved hvor du kan få noget der er bedre. Hvis du har haft en fed oplevelse og brænder for at fortælle om den, så rakker han din oplevelse ned fordi han har prøvet noget der var bedre og federe.
Men han er også en... For at sige det PÆNT, han er fed.... Han er IT- computer noget. (aner ikke hva det hedder) Og han er skide dygtig til det.
Men til det har han valgt en livs stil på fast food, og 100% duk HVER weekend (han er typen der til "forfesten" drikker en flaske, for at købe en mere i byen, for at drikke videre når man morgen fester)osv osv. Og det sætter jo sit præ og spor... Og når man så er sammen med ham, sidder han og ynker sit liv, og sin krop, langt væk. Han har sådan en selv medlidenhed over han ikke kan finde en kæreste. Men dem der vil have ham bliver svinet til, fordi de er tykke eller for dumme osv osv. Men hvis man så snakker med ham om det, om hva han evt kunne gøre ved F.eks sin vægt osv. Så bliver han sur, og så starter tromlen forfra med at det er verdens skyld og hvert fald ikke hans egen osv osv...
Men vi kom stolte da vi testede positiv, og fortalte vores venner at vi skulle være forældre, og vi var så glade. Jeg var nu spændt på hva min kæresten ven ville sige til det, men han så ud til at tage det pænt nok. TROEDE JEG!!!! Han endte med senere på aften og snerre af mig og sige at det var min skyld, at min kæreste og ham ikke havde samme venskab som de engang havde. Og at jeg hellere ikke lavede andet end at tage min kæreste fra ham. Og det ville jo ikke blive nemmere nu hvor vi skulle have børn.
Jeg blev hammer sur, og gik til min kæreste og sagde det ville jeg ikke finde mig i. Så havde de lige et periode hvor kammeraten ikke var velkommen, men det er ovre nu, og der er sagt "undskyld" Men kan se på ham når jeg er i nærheden at hvis han fik muligheden så ville han kvæle mig...
Er det kun mig der oplever sådan nogle "venner"
tilføjet af

Hvorfor hader du ham

Du skal lære at elske din fjende. [l] 😉
Prøv at fortælle ham, hvorfor han ikke
har en kæreste!
1. Du drikker som en hul i jorden, selvom
man sagtens kan have det sjov uden alkohol.
2. Du rakker alt og alle ned, og skræmmer
alle potentielle kærester væk.
3. Du er så dygtig og frembrusende, at kvinderne
føler sig som et nul. På den måde får du aldrig
en kæreste.
4. Hvis du vil have et forhold, så skal du lære small talk.
5. Du skal lære at være på "bølgelængde" med kvinderne.
6. Du skal lære at rose kvinderne og tænke positivt.
Hvis det siver ind i hans kvikke hoved, og han
får en kæreste. Så er du blevet gode venner med ham
for altid. 😉
Held og lykke med ham! [f][s][l]
tilføjet af

hehe

det er prøvet, og af rigtig mange mennesker.
Men det hjælper ikke noget...
tilføjet af

Jeg forstår ikke du hader ham

- hans negative udladninger, kan du hoppe op og falde ned på. Hans vægt og manglende kærester er ikke dit problem. I bund og grund er hele mislyden kommet af, han er jaloux på dig, fordi du har taget hans kammerat fra ham. Det er jo synd for ham. Lad da være med at hade ham. Ynk ham lidt og lad det være ved det. Det er den nemmeste måde at holde ham fra livet.
tilføjet af

Prøv lige at læse din ejen beskrivelse af ham

hvis jeg var din kærestes ven ville jeg sikkert heler ikke synes specielt godt om dig.
tilføjet af

Lige mine ord

Sådan ville jeg også have udtrykt det. Men kan godt forstå det kan være belastende med sådan en type. Kender selv en pige som altid har prøvet noget sjovere og altid har købt noget bedre. Jeg har dog med tiden lært bare at smile og glæde mig over mine egne ting. Men hvis der bliver for meget vrøvl med vennen, så må din kæreste jo fortælle ham at det kaldes udvikling det der med at få kæreste og barn og ikke være sammen med vennerne hele tiden. Pøj pøj med babyen 🙂
tilføjet af

Jeg er bare

kommet dertil at jeg ikke kan ryste på hovedet af ham mere, eller kan "holde" af ham som det menneske han er.
Der skal meget til før jeg ikke bryder mig og de mennesker jeg har omkring mig. Men efter godt 8 år hvor jeg kun er blevet "svinet" til af ham, hvor jeg bare har set mellem fingrene med det, og bare været ligeglad. Og det er først nu jeg bare ikke kan mere, og mit bære bare er fyldt. Min beskrivelse af ham er, sådan som han er som person og menneske. Jeg syntes bare jo mere jeg efterhånden kigger på ham, og tænker på hvordan han behandler andre. Så bliver han bare mere og mere, et væmmeligt menneske, men en væmmelig personlighed.
tilføjet af

Sikke noget skidt

Du skal igonere ham.
Der er ikke andet at gøre. Han har det skidt med sig selv, mend e rer kun end er kan ændre hans liv. Og det er ikke dig.
Glæd dig over det gode der er i dit og din kærstes liv. Og lad ham være.
Det er nemmere skrevet, end sagt. Det ved jeg godt. 😉
Han behandler andre som han behandler sig selv. Og det er synd.
Hold ham mentalt på afstand med en ildtang og snak ikke med ham. Han er din kærstes ven og dermed hans ansvar at underholde og snakke med. Du køre fuldstændigt frihjul og hygger dig med dit.
tilføjet af

overgå ham

hvis han er så provokerende og irreterende og du bare ikke KAN overse ham, så overgå ham...
Ved godt det er meget barnligt, og det er kun et spil man skal indlede hvis man mener at kan vinde det..
havde lidt det samme problem med min svoger..
jeg var ikke god nok, og da vi så gik hen og blev gravid var det mig der havde snydt min kæreste ind til det og han mente jeg engang havde stålet noget i hans lejlighed.. og det gik han så og hviskede rundt i krogende.. han var dybt jaloux.
jeg blev til sisdt så træt af det men ville ikke indblande min kæreste i det for det var hans bror og de havde altid hængt sammen som ærtehalm og min kæreste var før det sorte får i familien, men efter han fandt mig gik det rigtig godt..
så det brugte jeg imod min svoger... jeg fremhævede alt det gode vi havde sammen, som han ikke var en del af.. hver gang jeg så ham til enten familie komsammen eller andet fortalte jeg vidt og bredt til dem der var interesseret om hvor godt det gik og alle vores planer og ønsker for fremtiden, og min kæreste gav mig ret, kunne se at det ikke var noget der faldt i god jord.. det gjorde det selvfølgelig ikke bedre at resten af familien kunne lide mig...
tilsidst stoppede det og vi har intet imod hinanden nu... og det er kun blevet bedre efter at han selv har fundet en han er glad for..
ved det er barnligt og det er et personligt valg man skal tage om man tror det hjælper..
jeg så det bare som den eneste mulighed for mig til at lukke munden på ham..
men det bedste er selvfølgelig altid at hæve sig over den slags men fuld af hormoner er det svært..
held og lykke
tilføjet af

Jeg har en veninde, der er på nøjagtig samme måde

Hun fremhæver altid sig selv. Hendes hjem er meget mere praktisk end vores, og de har jo mere plads, en weber grill osv osv. De har jo firma-fordele og diverse frynsegoder. En veninde kan man desværre ikke slå op med. Hun er en del af en større vennekreds. Men jeg giver hende bare samme behandling som hun giver mig. Glemmer at høre til hendes ferie eller hvordan hun har det. Interesserer mig ikke for hendes liv længere, og ville egentlig ønske at hun var ude af mit. Jeg bliver i dårligt humør af at være sammen med hende. Hun går kun op i sig selv og PENGE. Jeg er bare glad for, at jeg ikke selv er så et selvoptaget menneske. Hun vil helst kun bruge penge på sig selv, og ikke på andre, så jeg gør akkurat det modsatte. Forkæler mine venner med opmærksomhed, gaver og lækre middage. Håber, at hun kan se pointen og savner mit venskab. Fatter ikke at andre kan holde ud at høre på hendes ævlen og kævlen... Jeg har i hvert fald fået nok🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.