Kære pige

Jeg har besluttet, at det er definitivt slut mellem dig og mig. Jeg vil aldrig se dig igen.
Da vi først mødte hinanden forelskede vi os. Jeg forstår godt, at du ikke ville have mig på det tidspunkt: meget ung, uerfaren, sresset og med store problemer i mit studie som først måtte overstås.
Jeg fik et chok, da du fik vores fælles veninder til smilende at få mig med til velkommenhjemfesten, hvor du så ignorerede mig og gik i seng med en anden. Jeg bærer ikke nag over, at du droppede mig set i retrospektiv, som sagt du var lagt over mit niveau på det tidspunkt, jeg frisk fra gymnasiet, du langt inde i universitet. Og derefter havde jeg faktisk afskrevet dig. Vidste godt hvad der ville ske første barnat i sommerferien og til sommerfesten og det generede mig ikke synderligt, havde andre piger i tankerne og i min seng på det tidspunkt.
Men selvom jeg var instillet på, at det var urealistisk mellem dig og mig, kunne du ikke opgive mig. Var der altid, når jeg var der. Fortalte folk rundt om mig, at du vil have mig og fikr dem til at hindre mig i at finde et nyt forhold. Jeg har hellere aldrig opgivet dig, jeg har altid været så forelsket i dig; du er smuk og intelligent. Når vi var i baren virkede det som om du forsøgte at komme i kontakt med mig, stillede dig ved siden af mig eller noget.
Men når jeg forsøgte at tale med dig, var det så svært, du ignorerede mig bare. Jeg læste en bog om, hvordan man snakker med indadvente mennesker og forsøgte at stille åbne spørgsmål. Så forsøgte jeg at køre på med charmen og jeg har da aldrig set en pige le så hjerteligt, men ingen respons. Tværtimod dine veninder dissede mig. Var de misundelige? Så prøvede jeg at være stille og rolig; hun var nok utryk overfor mig og hvis jeg var passiv kunne jeg måske komme tættere på hende. Heller ikke.
Jeg har altid måtte stille mig det spørgsmål, om jeg ville forsøge at gå efter dig, vel vidende at du nok ville ignorere mig og droppe mig til fordel for en af dine utallige elskere, eller skulle jeg komme videre med en anden?
Men du gjorde alt for at undgå, at jeg kom videre bag kulisserne. Jeg ved det, fordi jeg overhører samtale, når jeg sover med åbne vinduer om sommeren og i øvrigt er det nemt at se, at folk som du kendte og som jeg lagde an på, betragtede mig som reserveret område. Kvinder jeg mødte andre steder var så vilde med mig. Ja jeg har udviklet mig meget siden første gang vi sås; ikke som person, men har fået mere overskud i mit liv, til at være den jeg er.
Omvendt når jeg forsøgte mig med dig, måtte jeg jo spørge mig selv, hvad jeg egentligt havde på dig. Hvis du nogensinde har haft nogen som helst form for positive følelser overfor mig, har du aldrig gjort noget konkret ved det. Var du for usikker på dig selv?
Du benyttede dig ofte af indirekte meddelelser gennem vores bekendte, hvilket resulterede i, at jeg ofte syntes de havde en mærkelig opførsel. "Kan du så gøre noget ved hende du har gang i", "gang i hvad?" og den konstante stressen rundt med mig gjorde mig mistroisk: jeg har kun dårlige minder med dig, så når folk ønsker, at jeg skal se dig, er det så for at jeg kan få et nyt dårligt minde?
Jeg har derimod aldrig opført mig ligesådan overfor dig. Altid forsøgt ikke at lægge an på andre, når du var der. "et øje for et øje og hele verden bliver blind" som Gandhi sagde. Sågar undladt at gå i seng med en fra din gang, selvom du ikke var tilstede.
Jeg har to gange overbevist mig selv om, at jeg ville spille det indirekte spil. Engang sendte jeg en besked til en fælles ven. Jeg er der på det tidspunkt og klar hvis nu... Tidspunktet kom og du viste dig ikke. Ok tænkte jeg, jeg overfortolkede nok og vendte mig mod en anden pige. Vores ven kom meget hurtigt hen til mig: Asger tror du det er smart, kan du huske hvad vi snakkede om? Hvis nu hun skulle dukke op! Så jeg lod en chance gå forbi for at vente på dig, du kom aldrig, ventede hele natten og vågnede med halsbetændelse næste morgen. Følte mig så røvet, så jeg ikke gad se dig igen de næste måneder. Jeg blev engang afhørt af en vores veninder: hvorfor jeg ikke var der, havde jeg noget imod dig osv. Jeg svarede nej, det virkede omvendt. Skrev et brev til hende som svar på de mærkelige anklager. Jeg var parat. Men så dig så ikke de næste 3 uger, så jeg tænkte jeg hellere ville koncentrere mig om min BA og min nye kæreste, som fyldte den plads, jeg helst ville have dig til at udfylde.
Det var som om mit private liv blev et offentligt anliggende på kollegiet, hvor vi bor. Alle havde en mening. Jeg forstod ikke en pind, hvad folk insinuerede, hvorfor kunne de ikke bare lade mig være i fred.
Her i december forsøgte jeg så en sidste gang. Jeg fik direkte at vide,at du var meget vild med mig og det lykkedes at overbevise mig selv om at gøre et nyt forsøg. Første fredag i december sætter du dig helt hen til mig. Jeg forsøger igen at begynde en samtale som så mange gange før, du har benene over kors, kigger den anden vej og svarer nødigt. Jeg opgiver. Næste fredag samme spil. Sidste fredag går du op til mig og begynder at snakke lige foran mig med din veninde. Jeg husker, at sidste gang jeg prøvede at samtale med jer to på samme tid, så blev jeg svinet til af hende og gider ikke at prøve igen.
Nytårs aften. Igen du kommer hen ved mig helt alene. Jeg tager chancen og lægger an på dig, forsøger at tale. Jo du smiler og ler og fremstammer et par sætninger, men går så i stå. Jeg tænker jeg hellere må vente til et bedre tidspunkt, når du er mere klar og rejser mig. 15 minutter så er du igang med at kysse hedt med en af mine ældre "venner", som du slet ikke kender.
Jeg bliver vred. Ja indrømmet rigtig vred. Du har ødelagt mine chancer hos alle dem, som jeg kunne tænke mig her på stedet, så jeg praktisk set kun kan komme videre med dig og du vil ikke og opfører dig sådan. Jeg føler rent ud sagt, at det er et overgreb og jeg ved også med mig selv, at jeg vil blive meget ked af det og undgå dig i et halvt år, før jeg får lyst til at se dig igen og du vil fortryde det bittert. Jeg åbnede mit hjerte for dig og har ikke det følelsesmæssige skjol, som ellers gør, at jeg kan tolerere, hvor ligeglad du er.
Så I går alligevel i seng sammen. Og her er vi så nu.
Jeg gider ikke mere. Jeg føler at jeg har gjort en stor indsats for at få det til at fungere og har aldrig nogensinde fået andet igen end en spand lort ned af nakken. Hvordan kan det være, at du behandler mig så dårligt, når andre kvinder synes jeg er så lækker.
Jeg ser jer to for mit indre hele tiden og det hjælper at skrive om det, men jeg ved ikke om jeg orker at gøre et nyt forsøg. Det tog så lang tid at overbevise mig selv om, at det virkelig skulle være dig og mig og nu kan jeg så begynde forfra. Hver gang jeg smider paraderne sårer du mig. Når du kan droppe mig, til fordel for en som du har kendt i mindre end en time, så er det jo ikke mig du vil have og jeg beder dig indtrængende om at forstå det.
Jeg har meget brug for at se en anden, få lidt af selvtilliden igen og så kan det være at det bliver mig og hende eller vi måske på et senere tidspunkt kan ses, når det er kommet på afstand og hvis du gør en indsats for at forbedre dig, men jeg tror ikke på dig og mig i øjeblikket, så lad være med at lægge planer i den retning. Lad mig selv leve mit liv og når du jo ikke er kvinde nok til at binde mig, så accepter at jeg ikke er i din fold.
Undskyld mit lange indlæg men det har faktisk hjulpet at få det ud.

Hej du.
Ja det tror jeg sku gerne det er ret at få det ud🙂
Meningen du også vil sende det til hende❓
//Rom

Du kan hvis du virkelig vil.
Det er ikke sundt at holde fast i smerte. Det romantiske i det er stærkt overdrevet.
Bliv stærk - Giv slip[s]

det er mig ubegribeligt at du kan skrive så meget om en pige, som har såret dig så dybt, hun har jo aldrig haft seriøse kærlige følelser for dig.
du ahr været en brik i et spil, et spil som mange kvinder bruger, blot for at de selv kan komme i kontakt med et udvalgt offer senere.
selvom du har haft omgang eller sex med andre piger så er det jo ikke kærlighed, ihvertfald ikke i mine øjne, man kan sagtens duske en pige, og næste morgen kan man ikke huske hendes navn.

det er lykkeligt at du kan skrive dine følelser ned, så du kan få fred for det misbrug som pigen har udsat dig for, men lov mig at du aldrig sender det tl hende, eller deler det skrevne med nogle af hendes veninder.
jeg har selv været hele møllen igennem flere gange, når man er væk i 8 måneder af gangen så bliver man blot reduseret til et skaffedyr der sender hele lønnen hjem, for heroppe kan vi ikke bruge penge, medmindre man er med i et pokergame, hvilket flere fyre har oplevet på den hårde måde.
vi havde en fyr, en forlinemand, kasper guldtand, han skulle hjem på ferie, men natten før skulle hab lige spille poker med de skrappe drenge, han tabte så meget at han ikke havde råd til ferie, så han måtte låne penge af chefen, hvilket faktisk var meget smart, for så kunne han jo ikke fyres før hans gæld var betalt.
han havde lige fået et nyt checkhæfte op med den maskine han skulle flyve hjem med, men dengang kunne man kun hæve 300 kr. om dagen på check hos KGH, så vinderen fik et helt underskrevet checkhæfte, og så måtte han hver dag gå ned og hæve den usle mamon, for guldtand skyldte betydeligt mere, end checkhæftet kunne indfri.
jeg har også brugt utallige timer på at skrive alle de negative tanker ned, når damen derhjemme ikke svarede på telefonen, det kostede 39 kr i minuttet at ringe dengang, og senere fandt jeg ud af at en af mine kollegaer lavede bollesuppe med hende.
rent tilfældigt ringede jeg hjem på et tidspunkt jeg normalt ikke ville ringe på, jeg skulle møde på natholdet kl 18.30 grønlandsk tid, altså 22.30 i danmark, telefonen blev taget og en mandstemme sagde forkert nummer.
fyren kom tilbage igen efter 28 dages ferie, men han havde ingen besked eller hilsener med til mig.
han kom op med flyet om onsdagen, og lørdag kom han ikke på arbejde så jeg spurgte crewchefen hvor han var henne, jo han stod oppe i hangar 7, han havde pludselig fået besked om at hans forældre var alvorligt syge.
jeg kunne ikke forlade mit arbejde, fordi lørdagen bød på et større arbejdspres, så jeg måtte tigge og bede crewchefen og køkkenhjælperne om at lave mit arbejde så jeg kunne komme op i hangaren.
stille og roligt sagde jeg til ham at der vist var noget vi skulle tale om, og han indrømmede også at han havde været hos hende i de 28 dage, han skulle tage nogle videobånd med hjem til hende da hun var engelsktalende, og jeg havde tv og videooptager der kunne køre med det amerikanske ntsc system.
i 3 uger sov jeg kontant over mig, og til sidst var der kun en fyreseddel tilbage, for jeg fortalte ingen at jeg var en _hanreje____i forget the word____så en aften kom chefen ned på mit kammer og sagde du skal ikke på arbejde i aften, vi skal tale sammen om dine problemer.
vi fik talt det hele igennem, og jeg sad med tårer i øjnene, og mine briller duggede så jeg intet kunne se, men enden blev at chefen ville sende mig på ferie i 2 uger, naturligvis med gratis fly billet.
inden jeg skulle rejse hjem havde jeg skrevet et brev til fyren, som kom ud med den næste onsdagsmaskine, og jeg forklarede ham at hun ville blive sendt tilbage til hendes hjemland da jeg var ansvarlig for hende de første 2 år, og jeg havde lavet en kontrakt med staten om at jeg deponerede omkring 58.000 kr til dækning af hendes hjemtransport.
da det fly jeg skulle hjem med endelig kom var der noget galt med haleroret, så vi måtte vente en uge mere inden de kunne få reservedele.
endelig kom jeg hjem, og det første jeg gjorde var at opsøge min læge, jeg kan huske at jeg stod uden for hans dør kl 06, og han åbnede først kl 9.
jeg rystede af frustretioner, og manglende søævn samt depresion, men hurtigt fik jeg en recept på stesolid så jeg lige kunne tænke klart igen.
da jeg kom hgjem i min lejlighed var min kones tøj og personlige ejendele væk trods det at hun skulle bo på den adresse hvor hun var registreret.
der var kun hendes pas tilbage og mærekeligt nok havde hun fået visa til paris, så jeg afleverede passet til politiet, og de søgte efter billetter til brasilien, hun skulle rejse næste morgen over london.
pludselig kom hun hjem og naturligvis blev hun overrasket da hun så mig, men jeg var kold i røven, hun skulle bare hjem i slummen igen, dog fik jeg dårlig samvitighed, så lægen måtte rådgive mig igen.
pludselig ringede fyren og jeg tog telefonen, jo han ville tale med min kone omgående, fint sagde jeg så kommer du bare herover.
konen blev helt hysterisk fordi hun ikke måtte tale med ham i telefonen, men kort tid efter bankede det på døren det var politiet, flinke fyre som spurgte om der var noget med hustruvold, nej det kendte vi ikke noget til, så den ene betjent tog konen med ud i køkkenet og den anden talte lidt med mig, de havde fået en anmeldelse om hustruvold, konen fortalte det som det var at gun havde fået et hysterisk anfald, og så gik betjentene igen.
kort tid efter kom fyren så, jeg bad ham om at vente uden for døren for jeg skulle jo lige udføre min ægteskabelige pligt, og vi skulle også tale om hvorfor hun havde ændret mening.
det tog ca. 2 timer og imedens stod han udenfor og røg mindst 12 smøger.
konen og jeg blev så enige om at hun kunne rejse til paris med fyren, og bagefter skulle hun rejse til brasilien.
jeg hentede hendes pas hos politiet, og fik faT I en advokat, og da de kom hjem kærte vi på amtet og underskrev skilsmisse papirerne, vi kørte sammen med bus til århus, og tog toget og den lokale bus her i byen, men jeg måtte stå af langt fra mit hjem, det var meget pinefuldt.
fyren overtog mine økonomiske forpligtelser angående de penge jeg havde deponeret i tilfælde af at forholdet skulle ophøre inden for 2 år, og advokaten fik gennemført at de omgående skulle gifte sig, ellers røg hun ud alligevel.
jeg var sønderknust, men jeg kunne heller ikke leve med at hun skulle tilbage til slummen og tigge mad og måske sælge sin krop for et måltid mad.
det hele endre lykkeligt for dem, men jeg er aldrig kommet over det, i 12 år var jeg fuldstændig menneske sky, jeg talte aldrig med nogen kun min læge, når jeg skulle bestille medicin.
fyren skulle have fjernet forhuden, så i 4 måneder var han ikke til rådighed med skuffejernet, men heldigvis fik jeg en ekstra ferie, så jeg kunne give hende det hun savnede.

hold da op hvor i kan.
men ej som det3thule siger. sende ikke det brev til hende. eller for den sags skyld et andet brev i den stil
du for ingen ting ud af det. tvært imod. det er super fint at gøre det herinde.
hvem har snart ikke oplevet noget i den stil. mere eller mindre.
nej der er kun en ting at gøre. væk med hende.🙂
men ellers, nitte nok historie det3thule😕
//Rom

- rigtig godt skriv og dejligt for dig at du formår at skrive det ud!
Du er blevet trukket godt rundt af denne unge kvinde, øv for folks uendeligt dårlige stil!
Du må/skal selvfølgelig følge din mavefornemmelse, men tror ikke du skal begynde at se anden kvinde just nu...
- giv dig selv lidt tid, så du reelt får bearbejdet dine oplevelser og dit selvværd ikke bliver skadet. Begynder du at kæreste lige nu gør du det til en selvtillids og trygheds ting, tro mig, det vil du ikke på sigt. Du har absolut intet at være usikker på!
Du skal have lov til at tage dig lidt tid og lade dine smil komme tilbage dybt indefra i stedet for at forcere noget.
Er det sex du savner, kan du jo sagtens få det uden at skulle til at være kærester, bare du er så dejlig omkring det, at du er ærlig.
Sig tingene som de er, et såret hjerte kan give foruroligende meget god seX😉😉😉😉....
Og ved du hvad, kommer hun igen; så gå...gå væk fra hende, hun lyder alt for usikker på sig selv til at være klar til en rigtig kærlighed med en dejlig kæreste indeni. Nu har du lært lidt mere om kvinder og deres "indpakning" og ikke mindst hvad der kan være totalt spild af tid....husk det, husk det nu og giv kun det bedste til dig.
Knus
A

Du er da et rigtigt præmieprojektbarn.
Den pige er ikke interesseret i dig. Prøv at hive fingeren ud af navlen og se dig omkring. Uanset hvor lækker du selv synes du er, deler hun åbenbart ikke ikke din selvcentrerede interesse.

Det kunne godt være en beskrivelse af mig - lige bort set fra, at jeg ikke er til one nights og sidde og kysse på fremmede til fester, heller ikke da jeg var yngre (meget kedelig kvinde).
Jeg er absolut flirte blind, jeg opfatter ikke, at mænd vil i kontakt med mig. Før de i en eller anden lettere beruset tilstand føler et behov for, at fortælle mig det direkte og så har jeg oplevet, at det kan blive for direkte. Jeg har været voldsomt forelsket i en mand, men netop fordi jeg ikke kan flirte og ikke forstår mig på kunsten, så gik det ikke vældigt godt. faktisk kunne jeg ikke lide at være forelsket, min krop opførte sig underligt og min hjerne gik i baglås og jeg havde bare lyst til at flygte hver gang han var i nærheden, samtidig med at jeg ønsked at være tæt på ham, så det var noget rod og det blev aldrig til noget. Hvis vi kunne have været venner, kunne jeg vel med tiden have kommet over det akavet og underlige, men jeg ved ikke om jeg overhoved kunne have været venner med ham, for jeg kunne ikke føre en samtale med ham om det så havde kostet mig livet.
Jeg er ikke grim, nogle ville kalde mig en flot pige (kvinde), men jeg lever i et parallel-univers og det der med kærster er bare ikke en succes oplevelse for mig, men nu er det jo heller ikke os alle sammen der er velsignet med held i kærlighed - og sådan en som mig der er socialt handicappet 😉 tja -jeg er født alene og skal dø alene.
Venligst
Helene som faktisk er glad og alene

Så vi kan dø sammen .. alene 🙂

Jeg giver lige en heads up når jeg er ved at tage billetten 😃, så må du jo lige afgøre om du er klar.
Helene

😃 ...