Kære mor.....

Jeg er ked af alle de tanker,jeg alt for tidligt var nød til at tænke,som hører en voksen verden til.Jeg er ked af at du ikke tog mig i din favn og trøstede mig og hjalp mig ud af min ensomme verden.ked af at du gav mig ansvaret,at du ikke tog min angst,og tog ansvaret og strøg mig over håret og sagde at du nok skulle passe på mig ,så ingen i hele verden kunne gøre mig ondt.ked af at jeg ikke kunne ligge i dit skød og føle at du kunne beskytte mig ligegyldigt hvad der skete.ked af at jeg selv måtte finde en vej som var farbar.
Jeg er ked af den jeg er blevet fordi du ve fra dit ansvar og lod min vej blive knuende ensom,og mest af alt fortvivlende.
Ked af at du trods min uophørlige bøn aldrig hørte min stemme,som i starten var høj men langsomt blev svag.Ked af alle de tåer du aldrig tørte væk fra mine kinder,men som jeg måtte græde i min ensomme verden, hvor du ikke var,hvor kun intetheden selv eksisteret.
Ked af alle de gange hvor jeg trykede min næse mod ruden, jeg ventede på dig ,og troede hver eneste øjeblik at det var dig som nu kom, at det var din lygte som lyste i mørket,men jeg ventede forgæves, for du kom aldrig...du hvade glemt mig - du hvade efterladt mig alene , alene på turen på hjem fra fritten.Ked af at du lod mig opsluges af alt det farlige i mørket,som i en skov , hvor alt om natten bliver levende og farlig utilregnligt.
Jeg er ked af alle de smil og grin som forstummede,for hvem skulle så tage ansvaret og være alvorlig for mig.
Ked af at blive anset for kedelig,sur og ikke særlig spontant fordi jeg var nød til at holde fast i kontrolen,kunne ikke gi´ slip for der var kun mig,og ingen andre til at samle mig op,hvis noget gik galt,kun mig.
Ked af min endeløse længsel efter kærligheden,som jeg alligevel ikke forstår mig på,fordi du aldrig har givet mig grund til at forstå.
Ked af alle de kys,kram og kærtegn du ikke har givet mig,og alle de kærtegn,kys og kram du har stjålet fra mig,fordi jeg aldrig har følt mig værdigfuld nok til at modtage dem,det var altid,alting min skyld,mit ansvar,hvordan kunne det være det ,jeg var jo så lille.
Ked af min mistillid overfor andre mennesker,fordi mistillid var hvad jeg altid kunne vente mig fra dig.
Ked af alle de ting jeg er gået glip af i hele mit voksen og børneliv,fordi du har brandemærket mig i hjertet,det er som ikke en eneste dag går bort,hvor jeg ikke kan lugte røgen fra det varme jern som er brandt igennem huden og ind i mit hjerte.
Jeg er så ked af alle de løgne og undskyldninger jeg har fortalt,ked af alle de mennesker jeg har gjort ondt,fordi du aldrig har passet på mig,fordi jeg selv har måtte finder måder hvorpå jeg har kunne passe på mig selv,ved at lave min egen logik.
Ked af at jeg bliver helt svimmel så ondt det gør,ked af det ,gør ondt,ked af det ,gør ondt.Mor hvis du bare kunne forstå hvor ondt det gør - jeg er bare så ked af det.

| |

Det ville være en uendelig synd at lade dette smukke indlæg af en, åbenbart seriøs person, grises til på denne side. Det er dog det du risikerer. Håber det bedste for dig.

Selvfølgelig er det svært - det lille barn indeni vil altid være ked af det - også når du er 50 osv.
Men der er en der kan hjælpe dit lille barn - nu skal du hjælpe det lille barn.
Du og kun du, er i stand til at passe barnet nu. Så når du er ked af det - så visker du til dig selv:
- jamen nu er jeg her og jeg skal nok passe på dig, for jeg ved hvordan du havde det og jeg er voksen nu og kan derfor passe på dig.
Håber det kan hjælpe dig lidt hen af vejen med den sorgfuldt barndom du har haft. Men ting tar tid, som du ved. Du behøver ikke lyve overfor andre, du er godt nok som du er, ligemange hvor mange lig du har i lasten.
Kærlig hilsen og pas på dig selv.

Jeg forstår på en måde, hvad Du siger, og hvorfor Du er bitter. Det er både barskt og smukt. Måske jeg er dum, fordi min barndom var ganske anderledes, og mit kendskab til "den barske virkelighed", var ganske fremmed da jeg var barn.
Men smukt og barskt vil jeg alligevel kalde Dit indlæg.
Forstå det dog kun som positivt, idet jeg føler med dig.
PS: STÆRKT INDLÆG!!!

Ja bare mange flere havde haft en god barndom, sådan er det bare ikke for alle!
Vi andre må så selv huske at passe på det lille barn inden i os, da andre ikke gjorde det.
Man kan nu godt have et lykkeligt liv alligevel, hårdt ja, man må skabe det selv.
Sødt indlæg du kom med
mvh. bedstemor

Det gjorde helt ondt indeni at læse dette. Håber du trods alt kan lære engang at slippe kontrollen. Lære at have det sjovt. Lære at lade det forsømte barn lege.
Du, der har været så svigtet, kan gøre meget godt for andre, der af forskellige grunde har det svært. Du kan være så meget godt for dig selv. Husk, at du kan vælge selv at elske én, hvor din kærlighed bliver gengældt.
Stort varmt cyberknus

bor I sammen?

Jeg vil gerne lige sige tak til,Kajsa,Bedstemor,Kokkefar,Lotte.C og Fru olsen.Det er altid rart med konstruktiv feedback - TAK !
Til dig fru olsen,nej vi bor ikke sammen.

Kære du
Det kunne lyde som noget jeg skrev for nogen år siden........Desværre. Men jeg valgte at sige til mig selv, at det var mest synd for min mor, for hun gik glip af mig. I dag er jeg voksen, har en dejlig datter på 10, en uddannelse og et godt job. Alt det min mor ikke gjorde for mig - det sørger jeg for at gøre for min datter. Nemlig at elske hende med hud og hår - og vise hende det. Jeg hader ikke min mor i dag, syntes bare det er synd for hende at hun har været (er stadig) sådan lidt dum og følelseskold.
Jeg har lært at smile, være glad for mit liv og nyde det jeg har - nemlig hjertet på rette sted. Jeg ved med mig selv at jeg er et godt menneske.
Og det er du også. For var du ikke et godt menneske, kunne du ikke skrive sådan et indlæg der kunne bringe tårer frem. Tårer fordi jeg hader tanken om børn der ikke få kærlighed og omsorg.
Du får et rigt liv, fordi du har en masse kærlighed i dig. Så pas godt på dig selv, jeg ønsker det bedste for dig. Glædelig jul.