Kæmpe for det forkerte?

Fik et lille tip fra en god veninde, om at jeg skulle skrive herind.. det har i hvertfald hjulpet hende i mange situationer.
Jeg er 22 år og er i dyb krise. Det jeg var 17, mødte jeg min første kæreste som jeg var sammen med 3 år, han var afhængig af hash og var mig utro adskillige gange.. Jeg fik mig selv ud af det forhold efter en lang sej kamp.. Jeg fik nok den dag jeg fandt ud af han havde fundet en anden kæreste på sjælland, samtidig med han havde mig! På trods af det selvf var udelukket jeg nogensinde skulle være sammen med ham igen, var det en lang og hård proces og rejse sig op.. Jeg havde givet den mand alt, min kærlighed, betroet ham alt og det brugte han også i mod mig! Det jeg begyndte at få det godt igen, havde jeg tabt mig 23 kg.. begyndte at få ekstremt meget opmærksomhed.. og det var jo skønt. Og på en helt almindelig lørdag med pigerne i byen, stod han der.. "prinsen på den hvide hest" mega flot og vi snakkede meget af aftenen.. vi gik ud og spiste et par gange og så var vi et par.. han havde desværre også et lig i lasten.. en total jaæoux x-kæreste..hun begyndte at sige ude i byen at de stadig gik i seng sammen osv.. men jeg valgte at stole på ham.. for aldrig har jeg prøvet og føle mig som en prinsesse som jeg gjorde med ham i starten..vi havde 6 dejlige måneder sammen, og på til min eksamen kunne jeg mærke der var noget galt, han havde haft utrolig meget kontakt til en pige over sms, og hvis jeg spurgte til det blev der svaret at det bare var en god veninde.. så jeg kunne jo sådan set ikke blande mig..Til sidst blev det for meget for mig og jeg kiggede i hans tlf (hvilket selvf er dybt forkert) jeg fandt nogle smsér som absolut ikke var ok, når man er i et forhold.. jeg konfronterede ham med det og han sagde det kune havde været skriveri, og aldrig var blevet til andet.. jeg ville selvfølgelig have en grund hvorfor.. og det var så han mente der manglede noget i forholdet.. men han ville først gå fra mig når jeg havde overstået min eksamen. jeg pakkede selvfølgelig mine ting og forlod ham.. der gik et par uger og så begyndte vo at se lidt til hinanden igen.. og det har vi gjort i 4 mdr nu. Jeg elsker ham utrolig højt.. og han siger han elsker mig.. men at han stadig leder efter det perfekte.. han er meget speciel og åbner sig ikke overhovedet.. alting afhænger af hans humør.. hvis han er glad har vi det godt, hvis han har nogle dårlige dage fungere det slet ikke. han siger også han er dum, for jeg er så smukl og dejlig og slle andre ville mene jeg var den perfekte.. jeg gør alt for at gøre ham glad.. og kigger mig i spejlet hver dag og tænker hvad jeg kan ændre for han ser på mig og ser det perfekte.. han vil stadig gerne gå i sneg med mg, tage mig ud og spise, hjælpe mig med en masse ting.. men han vil ikke binde sig.. han er den første person der nogensinde har været der for mig i mit liv.. jeg kan være fortrolig med ham.. og han er blevet så stor en betydning for mig at jeg ikke ved hvordan jeg skal undvære ham. Men det der fik mig til at tænke gevaldigt var efter i lørdags.. Jeg skrev til ham hvad han lavede og det svar jeg fik var "at det skulle jeg ikke blande mig i" jeg blev vildt nervøs og spurgte om det var en pige, det var det og de sad lige og talte.. jeg blev paranoid og han skrev til sidst at det var hans søster o jeg bare skulle lade ham være.. Hvorfor kunne han så ikke bare sige det fra starten? Så jeg ikke skulle ende på med den jaloux følelse, har jo i forvejen svært ved at stole på nogen... Mit spørgsmål er så nu om jeg bare skal glemme alt om ham, når han kun vil have mig "lidt" og ikke 100 %.. Jeg elsker ham af hele mit hjerte.. men det gør ondt og give sig selv 100 % og ikke få det samme igen.. Trænger til at føle mig som dn smukke og søde som alle siger jeg er.. Men bebrejder mig selv konstant. skal jeg kæmpe mere for ham? og hvad kunne evt gøre at han måske kunne få øjnene op for hvem jeg er og hvad jeg står for?
Indishesma.

jeg sidder her og bliver fysisk utilpas... hvis du havde skrevet nogle andre aldre på , så ville jeg have sagt at det var min eks kærest du skrev om, og at du måtte have være "hende den anden i Jylland"..
Manden er PSYKOPAT (altså min ex...) og det mønster du tegner der bringer uhyggelige ting frem.... Du fortjenre en sød reel kæreste, han får ALDRIG øjhnene op for hvad du indeholder eller sår for - for i hans verden er der kun ham.
Løb min pige løb....!

Det er bare så svært og åbne sine øjne, men du har evigt ret.. min fornuftig siger alt men mne handlinger noget andet..
Der fik du tårene frem..
Tak :).
(han er 28)

faktisk noget af det sværeste i denne verden at forlade et menneske man er meget forelsket i, men han bliver aldrig din. Den risiko du løber er at du "taber dig selv" denne gang og ikke bare nogle kilo.
Der er ikke noget du kan gøre for at han "får øje på dig som den perfekte". Skulle du lave dig om, ville du lave et helved for dig selv.
Men som sagt ved jeg hvor svært det er. Prøv i stedet så småt - med et skridt ad gangen - at løsrive dig fra ham. Det kan godt tage noget tid, men hvis tiden bliver brugt til at I hygger Jer sammen osv, så er det vigtigt at du med det samme skruer forventninger ned til ham. Opsøg/sms/ring ikke når han er sammen med andre. Lad være med at stille ham spørgsmål i det hele taget og brug så dine kræfter på at passe på dig selv.
Jeg tror ikke du er i stand til - på nuværende tidspunkt - at lave en hurtigt og endelig brud, så derfor mit forslag. Væk fra ham skal du og bedre du gør det selv (for dit selvværd) end han gør det forbi.

Egentlig handler hele dit indlæg om, hvordan andre ser dig, behandler dig og taler om dig. Det handler om dit udseende og din uselvstændighed.
Søde pige (for du lyder faktisk rigtig sød), det dur ikke. Bær lige over med mig, hvis jeg lyder som en ufølsom nar, men:
Hvem fanden vil være sammen med en pige som tydeligvis ikke bryder sig om sig selv og konstant forsøger at blive bekræftet og behandlet som en prinsesse?
Lær at være single. Drop nu alle de der playere. De snyder dig. De sårer dig. De beholder dig, fordi det er nemt. Hør den her sang og så tænk lidt mere over det bagefter :D
http://www.youtube.com/watch?v=LYrT4cxvlq4

jeg kom først ud af det, da min søn gennembankede manden i et desperat forsøg på at rede mig fra flere tæsk, flere ydmygelser, flere løgne... alt det, og alligevel blev jeg. HVor dum tror du ikke jeg har følt mig???? MEn nu, kan jeg sagtens se at jeg skulle ALDRIG have været så længe i det forhold, men om det stadig gør ondt? Ja, det gør... men min selvrespekt er tilbage,
Jeg siger ikke at din kæreste er Psykopat, jeg siger bare at han udviser ikke den respekt for dig som person som alle har krav på, og derfor syntes jeg du skal løbe langt væk - jo længere tid du er sammen med ham, jo sværrer bliver det - om ikke andet så vanens magt, og finder du dig i at han har gang i andre, så ryger din selvtillid, og det ender med at du tror at du fortjener den behandling. Og det gør ingen - gentager INGEN.

Hej Indishesma.
I dit første indlæg, skriver du at han leder efter noget mere perfekt end dig. Ligemeget hvor højt du elsker ham, så må du tage de tunge skridt væk, når situationen er sådan.
Han har åbentbart ikke moral til at gøre det.
Du skriver også at fyrene begyndte at ligge mærke til dig. Hvorfor tror du ikke de vil gøre det igen, når du træder ud som single. Selvfølgelig vil de det.
Der findes altså mere end end sød fyr her i verden. En gang i mellem skulle man tro, at folk kun sidder foran pcen og læser sol og den eneste anden de snakke med er den de ikke vil, men heller ikke kan undvære, fordi de ikke vil føle sig ensomme.

Vil sige det er første gang jeg bruger sol. Jeg har haft brug for råd fra folk der ikke har relationer til mig på nogen måde...!
Tak for dit indlæg..

Hej Indishesma.
Sikke en rørende historie. Selvom jeg ikke har været der, har jeg flere veninder der har haft sådan nogle kærester til røvhuller, og de er ikke andet at gøre end at pakke dine ting, selvom det er svært.
Som alle de andre siger, hvis ikke han synes du er den perfekte nu vil du aldrig nogensinde blive det. Det er jo netop nu, hvor forholdet er så relativt nyt, at han skal synes du er det dejligste, smukkeste, mest intelligente menneske. Og med hensyn til episoden i lørdags, så tror jeg ikke at det var hans søster. Once a cheater allways a cheater, og det lyder til at han ikke har helt rent mel i posen. og helt ærligt, hvis kærligheden allerede forsvandt kort tid efter, ja så er der ikke mere at sige. sådan burde du jo ikke være.Det bliver sværere og sværere at komme ud af det.Men hvis han allerede har den alder og ikke er blevet klogere og kan tage beslutningen, bliver du nødt til at gøre det for ham.
Du må ALDRIG ændre dig selv for at være sammen med en anden. Hvis ikke han kan elsker dig 100 procent for den du er, er det ikke kræfterne værd, det bliver hverken du eller han lykkeligere af, at du prøver at tilfredsstille ham. som det sagde i et andet indslag. Du mister ikke kun dine kilo du mister dig selv ved at du prøver at gøre alt for at være den perfekte. Og det er du meget bedre værd.
Du fortjener en som virkelig værdsætter dig for den person du er og som elsker dig med dine små fejl (som vi nu alle har). Du fortjener en hvor du ikke behøver at bekymre dig om at ringe og tjekke, for du ved bare at han er din og ingen andres. Kan godt se med din kærlighedshistorie at du ikke lige har den største selvtillid pt for så ville du ikke tjekke dig selv i spejlet og prøve og ændre noget hele tiden, med de kilo du har smidt må du være så smuk og alle drengene sukker over dig, du har bare glemt at lægge mærke til dem. Du skal ikke lede efter en fyr i byen eller noget, du skal møde prinsen helt tilfældigt og ÆDRU! Din selvtillid skal nok komme igen, lige nu kan du bare ikke se en udvej. og det bliver meget hårdt, specielt fordi du elsker ham så højt, men du skal tænke på dig selv. er du virkelig tilfreds med dit liv?? selvfølgelig er du ikke det, det ville ingen være, men den eneste der kan ændre det er DIG selv. Du er den eneste der ved hvad du rigtig føler og du er den eneste der kan handle. Du er ikke så gammel og livet er for kort til at være sammen med den forkerte. ved det er en plat ting, og du ikke kan se det lige nu, men der flere fisk i vandet, og du skal nok finde din, lige nu har du bare ikke ledt i den rigtige stime:)
Held og lykke med din valg.
mvh los anonymos

Kære søde skat..
Jeg har ikke tænkt mig at skrive et indlæg om hvor stupid din kæreste er, fordi det ved du udemærket godt selv, og du ved godt hvad den rigtige bslutning er. Spørgsmålet er, hvad holder dig tilbage?
Du står i en situation som er dig meget velkendt, hvad laver du der? Hvor har du gemt din fornuft hen? kærlighed gør i den grad blind! Hvor er din selvrespekt, hvor er din selvtillid, hvor er glæden ved at dele sin dagligdag med din elskede? Kærlighed forsvinder hvis den ikke veligeholdes.
Mennesker har det med at leve i fortiden og hvis de ikke lever i fortiden, så lever de i fremtiden. Men hvad med nuet?. Tiden er inde til at du mærker efter, for jeg tror du har glemt dine følelser. Elsker du virkelig denne person? Eller er du hængt fast i din fortid om følelsen af din føste kærlighed, og hvor dejligt det var? Forstår du hvad jeg mener når jeg siger, at din kæreste hører til fortiden, og det er helt forkert af dig slæbe rundt på ham nu. Det har hverken du eller han gavn af. Gør dig selv den tjeneste at tage dig selv og dine følelser seriøse. Det her handler i bund og grund ikke om ham, det handler om DIG. Kender du sangen; hvor længe vil du ydmyge dig? Du skal videre, det skylder du dig selv.
Tag ansvar for dig selv, råb vagt i gevær. Hertil og ikke længere.Der er ingen grund til at gå med til følsesmæssig voldtængt! Jeg synes du skal videre, livet har ligeså mange muligheder og chancer som du tør tage, afsted med dig og det kan kun gå for langsomt. Opbyg dit selværd igen, få gejsten tilbage, der findes intet mere dræbende end et forhold til et mennesker som man virkelig holder af, men som intet giver tilbage.
lad vær med at se det som et tab, se det som en sejre. Du er kommet det skridt længere og et skridt tættere på succesen som ligger lige om hjørnet og venter på dig :)
Tænk på alle de dejlige mennesker som venter på at blive en del af dit liv men som ikke kan kommer dig nærd fordi denne person fylder så meget af dig.Er det virkelig det værd Jeg synes ikke du skal flygte, men det er helt okay at sige stop.Hvorfor bruge kræfter på noget som ikke vil reddes? Se dig selv i spejlet i dag og sig til dig selv, Jeg er smuk, jeg er klog, jeg er lækker, jeg er et godt mennesker og sig det med følelser. om ik andet så råb det højt til du knækker sammen af grin og hav den tiltro til dig selv at du kan sagtens leve uden din kæreste.
Stil dig selv det spørgsmål er jeg ikke mere værd? Du er langt mere værdigfuld end du selv går og tror.
Jeg håber du kan bruge det jeg har skrevet, jeg mener det kun i en positiv forstand :)
Knus