Krise i parforhold - normalt efter et par år?

jeg er i et forhold på 5. år. Min kæreste har aldrig gået meget i byen, og har aldrig prøvet at bo for sig selv. Hun er så kommet ind i en periode nu hvor hun savner at være sig selv og prøve at passe dagligdagsting uden min indvirken.
Bl.a. at handle, betale regninger, ikke være "ansvarlig" for hvornår hun kommer hjem hvis jeg skal planlægge madlavning.
Desuden mener hun at jeg er blevet for kedelig at være sammen med. Ment på den måde at hun er meget aktiv i hverdagen med sin idræt mens jeg ikke foretager mig noget. Samt at hun har kontakt med mange mennesker og har noget at fortælle når vi er sammen mens det har jeg ikke. Det syntes jeg også er rigtigt nok.
Vi har så talt om at flytte hver for sig men stadig være kærester så hun kan prøve at leve for sig selv.
Er det en god ide? Er der andre som har været i lignende situation - hvis ja hva gjorde i så?

Det lyder til at du er deprimerede over dette forslag,,, hun vil have det sådan, så du må evt. sætte dig ned med hende og høre om hun vil have du skal ændre på nogle ting... Hvis det er sådan at du altid er hjemme når hun også er hjemme, og hun ikke har lidt fred til at være sig selv nogen gange...
Tag ud til nogen venner evt. nogen gange eller begynd til noget sport eller anden aktivitet.
Sig til hende at De gange hun evt. er til idræt eller hvis du ikke er hjemme at man selv sørger for maden og bare er sig selv den dag......
Eller kom selv med nogle forslag til forbedringer eller lad hende komme med nogle forslag hvis du skal blive hos hende.

... så ja jeg er da bekymret over udviklingen
Jeg er også i gang med at forsøge at starte til nogle idrætaktiviteter men det er ikke lige til at finde nogle makkere.
Men det virker også som on hun har noget hun skal føre ud i livet. Så er det jo lige meget om jeg tager ud til venner eller dyrker idræt når hun stadig skal "stå til regnskab" over for mig. Men er det ikke også en del af en forhold at man ved hvor den anden person er hvornår hun kommer hjem så man kan lave mad osv.
Hun har jo lyst til at bo for sig selv men stadig være kærester - er det fordi hun føler sig indespærret?
.

Du lyder jo til at være meget ullykkelig over hendes beslutning eller forslag... Og det kan jeg godt forstå...
Og jo det er da ganske normalt efter 5 år at vide hvor den anden person befinder sig men ikke hvad tid man er hjemme... Selvfølgelig kan man godt give en besked om hvornår man er hjemme og hvad med maden osv....
Men hvor gammel er du ??? er du godt oppe i 20'erne eller 30'erne.... Diskuterer i tit ??? Hygger i jer tit såsom romantiske ting eller sex ?????
Er der noget hun savner som bare ikker er der eller er hun måske træt af det.... Nå ind til hende hvis du gerne vil blive hos hende, find ud af hvad hun vil have for at du kan blive hos hende....
Du bliver jo nød til at snakke med hende og fortælle hvad du vil, og hvad du skal gøre for at hun kan blive tilfreds og undgå flytningen......

Kære Anonym,
Der er noget der tyder på, at I er vokset fra hinanden. Gennmgående bør I kigge på hvad I har tilfælles, og hvad der evt. binder jer sammen.
For mig lyder det som om din veninde er vokset fra dig og har behov for at starte et nyt liv. Hvis hun reelt elsker dig stadig, så ville hun ikke ønske at flytte for sig selv og have et liv for sig selv. Det er bare et først skridt på vejen til adskillelse.
Mit råd - tag en god lang snak om dette. At flytte fra hinanden vil bare være en langsom død for dig. Baseret på min erfaring - lav en klar skillelinie nu, hvis det er det hun ønsker, så kan du også komme videre!
Held og lykke!

At flytte hver for sig er som regel en joke.
Det er ofte begyndelsen til enden på et par forhold.
Hvis jeg var dig ville jeg nok se at komme igang med nogle interesser. Smide fjernsynet ud i ½ år og lede efter en anden mening med livet end at se TV. Find dig en aktiv interesse, sport, modelfly, hjemmeværn, spejderleder, musiker what ever. Se dig omkring efter udfordringer i hverdagen. Jeg selv er meget aktiv og finder konstant udfordringer i min hobby som musiker og går også til roning for bare at holde mig igang.
Men hvis hun vil flytte så skal hun selvfølgelig have lov til det.
Mvh Jacob

(Off-topic)
"Det lyder til at du er deprimerede over dette forslag.."
At være deprimeret
Jeg er deprimeret
Hun er deprimeret
Du er deprimeret
De er deprimerede
Du kom til at bruge flertalsformen. ;-)

... men hun elsker også mig siger hun
Normalt diskuterer vi ikke tit. Men den sidste måned har vi diskuteret meget.
Vi er sidst i tyverne begge to.
Vi har et godt sexliv men hun siger at jeg ikke er den store romantiker og det er jeg heller ikke indrømmet men jeg forsøger at gøre noget ved det men det er svært at tage sig sammen når der er knas i forholdet syntes jeg så virker det så kunstigt lige pludselig at sætte stearinlysene frem.
Vi har snakket meget om tingene og tror hun vil prøve at vo for sig selv eller også skal jeg lade som om vi bor hver for sig mens vi rent faktisk stadig bor sammen for at hun kan få et pusterum.

Du kan jo også prøve at bo hos nogen (familie eller venner) i en uge's tid eller 14 dage og så se hvordan det er, både for dig selv og mest om det virkelig er det hun vil............!!???

at du gennemlæser alt og lærer folk hvordan de RIGTIGT skal stave...
Jeg er stolt over at være Dansker

min søsters veninde og hendes kæreste flyttede fra hinanden for en tid pga. lignende problemer. de er nu gift, bor sammen og har fået en lille søn.
det kræver dog at der er en stærk kærlighed.
jeg kan dog godt forstå din kæreste - hvis hun aldrig har boet for sig selv, og gjort ting for sig selv - det er helt klart et stadie man SKAL igennem!

Ok det kan jeg se kan være en fordel. Vi elsker hinanden så måske skulle vi prøve det.
Men hvad Jer?
Ville I flytte eller finde en anden løsning?

Hvis jeg virkelig elsker hende ville jeg ikke flytte men virkelig prøve og få det til at fungere og høre hende hvad jeg kunne gøre for at det skulle blive godt ..........
Tage en rigtig lang alvorlig snak med hende fortæl hende hvad du føler og vil og sprøg hende så om hun ikke godt tror at det kan gå hvis der sker lidt ændringer....
Nå ind til hende og fortæl hvad du virkelig føler-... Det er det vigtigste... Din mening tæller også.

Jeg har et lignende problem, jeg har været sammen med samme fyr i 12 år, og jeg har aldrig prøvet andet, endsige kysset en anden. Nu hvor vi snakker hus, er jeg kommet i tvivl om alting, jeg ved han elsker mig, men om jeg elsker ham? Jeg holder meget af ham, men savner spænding, er det normalt efter så lang tid i et parforhold, hvordan kommer man over det?