Kedsomhed Og Skræmmende Tanker

Sidder her i natten, føles som om man er helt alene, når der er mørkt udenfor.
Jeg kan ikke sove, og ligger jeg mig alligevel, begynder jeg bare at tænke på alt muligt, og det er ikk så sjovt...
Keder mig, og har snart hørt samtlige sange jeg har på min computer, og der er dælme mange...
Lige nu er det Linkin Park men deres : In The End, der spiller i mine ører...
Den passer nu meget godt, til hvordan det hele føles lige nu...
Egentlig, så føler jeg mig eXtrem ensom, og det er ikke kun her om natten jeg føler det.
Nej følelsen er der hele tiden, og uanset hvad jeg gør, så er den der bare alligevel.
Jeg er bange for at sove, jeg tør ikke falde i søvn, men jeg er os bange for alle de tanker der suser gennem mit indre, når jeg bare sidder her, og føler mig såå alene, ingen, slet ingen at snakke med, holde om, eller ligge mig ind til...
Men det væreste ved det hele, er at disse følelser, er begyndt at komme om dagen, når der er lyst udenfor...
Og her gik jeg og troede at det kun var mørket jeg var bange for, men nu er det os lyset...
Så det må vel egentlig bare være "livet" jeg er bange for, eller er træt af...
Føles som om jeg ikke orker mere, bare det at trække vejret, kan gøre ondt somme tider...
Men hvad andet kan jeg gøre, end bare sidde og finde mig i disse følelser ?
De sidste tanker der kommer frem i mit indre, til lyden af, Saybia : The second You Sleep...
No One Is Gonna Miss Me Anyway !

Jeg ved ikke rigtig hva jeg skal sige, da der sikkert ikke er meget jeg kan goere men hvad er det der goer at du har det saan?? hvor lang tid har du haft det saan??
Jeg haaber du svarer mig da jeg virkelig gerne vil hjaelpe snakke og forstaa dig?
Hvor gammel er du??

Hej.
Det er da nogle trælse tanker du render rundt med, og det er umiddelbart lidt svært at skrive noget som kan hjælpe uden at vide nogle ting om dig! F.eks din alder og hvornår begyndte du at have disse tanker?
Det virker som om at du er glad for musik og du lytter meget til teksterne, så et umiddelbart råd er at finde en sang der giver mening for dig og som på en måde forklarer de ting du føler eller find en sang der giver dig en god fornemmelse indeni. Det har hjulpet mig igennem nogle svære perioder i tidens løb.

Har haft det såen her længe. men grunden dertil, er ikk noget jeg vil bryde mig om at fortælle for åben skærm for alle andre...
Men er da glad for at du vil hjælpe, snakke, og forstå mig.
Jeg er 23, måske det tal overrasker dig, måske ikk, men det er nu engang snadheden...
Ved ikk lige hvad jeg mere skal skrive...
Men tak igen.
N-E-P

Hei.
Det er meget trist og svært, at have det sådan, men såen føler jeg nu engang, og det kan jeg ligesom ikke skjule længere.
Har ikke mod til at fortælle hvorfor det hele er så svært for mig, på åben skærm for alle andre.
Men er da glad for du vil hjælpe mig.
Men min alder er 23...
Jeg er meget glad for musik, jeg hører det hver gang den mindste chance er der, og gerne så højt som muligt, for netop ikke at tænke på mine andre tanker, og forhindre tårerne i at trille. Netop teksterne er meget vigtige for mig, kan den udena, og de betyder en del for mig, da de netop beskriver hvordan jeg har det. Har prøvet at finde en sang, der får mig til at føle noget der er bedre end dette her, men det kan ikk lade sig gøre...
På en måde drages jeg nærmest til alle de "triste" sange...
Men endnu engang tak...
N-E-P

Hej igen.
jeg kender godt det med at blive draget af de sørgelige sange, men det er nu ikke bare dårligt, synes jeg, for det får de dårlige tanker ud i det "åbne", godt nok ikke for andre, men ihvertfald for dig og det er positivt.
En sang der måske kunne give dig en lidt positiv stemning kunne måske være The Warmth med Incubus
den har ihvertfald nogle strofer der er værd at tænke over!
Hvis du har lyst kan du skrive til mig på imnotwellinthehead@hotmail.com. Det er en åndsvag adresse jeg ved det men den er der da trods alt

Er glad for du vil prøve at "hjælpe" mig...
Men er skam i tvivl om, hvor meget man skal sidde og fortælle om en selv, til en helt fremmed...
Måske man kunne få din alder ?
Ville da være noget rart man ved hvor gammel den anden er i det mindste...
N-E-P

Ja det er jo selvfølgeligt rart at vide. Jeg er 23.

Er for mange utålelig, og svær at greje. Alle føler den, de færreste indrømmer det. Har selv for ca. 1 år siden, været helt ude at skide, for nu at sige det som det var. Jeg har alt hvad man ønske kan, og dog var det som om alting ikke var nok. Ikke fordi jeg ønskede mere, men jeg kunne ikke finde mening med mit liv. Har en masse venner, familie osv. der holder af mig, men alligevel hjalp det mig ikke. Jeg havde det på samme måde som du. What if I were gone? Who would miss me? Tanker i den retning....
Problemet for mig er/var at jeg udadtil er meget åben. Men når det kommer til personlige problemer, er jeg lukket som en østers.
Mine problemer gav sig udtryk i at, jeg blevet meget hurtigt aggresiv. Jeg blev følelseskold. Alting ragede mig en skid. Skubbede alle fra mig. Og følte denne kolde ensomhed snige sig ind på mig. Så jeg ved om nogen, at ensomheden kommer for alle! Nu ved jeg jo ikke, om du har familie og venner omkring dig i din hverdag. Hvis du har så gør brug af dem. De holder af dig, og vil for alt i verden beholde dig. So people would miss you! Dine venner kan hjælpe dig, men først skal du være modtagelig for hjælpen. Du er kun 23(er selv 28) og har hele livet foran dig. Ensomhed er en bitch, men kan overkommes. Om ikke andet så har du da fået nogle herinde, der vil lytte og hjælpe dig på vej. Nu kan jeg se at det er 4 mdr. siden at dine indlæg blev skrevet, så det kunne da være rart at høre, hvor langt du er kommet i dit liv.
God Jul
Mvh.
D@M@ST3R

Overrasket over, ”nogen” ”stadig”, læser de gamle indlæg!
Du skriver, det kunne være rart at høre hvor langt jeg er kommet i mit liv?!?! Men skal da i så fald, prøve på at gøre det så let læselig og overskueligt og kort som muligt!!!
Hmm hvad er det? Cirka 3 en halv måned siden jeg skrev dette indlæg:
Jeg har skrevet et par stykker til, efter dette, bare med et andet navn, så måske du vil ”læse” det ?!!?!?
Tjaaa, skriver her, hmm ”adressen” på de to indlæg:
11.sep.2003, kl.14:43 http://debat.sol.dk/show.cgi?category=12&conference=24&posting=4587
2.okt.2003, kl.01:31 http://debat.sol.dk/show.cgi?category=12&conference=24&posting=5549
Og hvis du så læser dem, kan jeg kun sige, at det hele stort set er det samme! MEN:
Jeg har ”taget” mig sammen, og har fået hjælp!
Kunne ikke holde/orke til alle de mange tanker der gik/går omkring i mit hoved, det tog alle mine kræfter fra mig, og jeg kunne godt selv se, at den var helt gal til sidst!
Har gået til psykolog, i nogen måneder, MEN det føles ikke til og hjælpe, men det kun fordi, man hos en psykolog, starter samtalen, helt tilbage fra ens barndom!!!
Psykologen, sagde pludselig en dag, efter de måske første 3-4 møder, at jeg har en depression!
Han ville give mig piller, og jeg var med på den, KUN for at få det bedre, men det er nu ikke fordi jeg tror på piller virker på den måde!!!
Og desværre, har de endnu ikke virket, ikke som de burde have gjort det, på nuværende tidspunkt!
Jeg kan selv, mærke jeg ikke har det en mikro lille smule bedre end for 4 måneder siden!!!
Det hele gør ondt, meget ondt! Jeg spiser stort set intet! Har ingen appetit!
Men alligevel lykkedes det, at tage på! Lidt, men underligt!
Jeg sover næsten Aldrig! Kan være vågen, i flere døgn, med kun måske en times lur, på sofaen, i flere dage!!! Jeg har prøvet selv at gøre det om, gøre det hele anderledes, MEN jeg KAN ikke!!!
Jeg tør ikke mere, gå uden for min egen dør, min psykolog siger, jeg er Angst!
Ja det er ganske rigtigt! Jeg bruger overhovedet intet offentlig transportmiddel, og har ikke gjort det i årevis!!! Det hele gør sååååå utroligt ondt! TIT, har jeg taget mig sammen, og fået andet tøj på, fået sko og jakke på, og står ved min dør, i gangen, og i det sekund, jeg tager fat i håndtaget for at åbne, går jeg helt i sort, og bryder sammen foran min dør, og ka så sidde der, og græde, og måske til sidst falde i søvn, TOTAL væk, væk i en hel anden verden!!!
Ryster overalt på min krop, og er jeg endelig ude, render der koldsved ned af mig, og hjertebanken begynder straks, og tankerne om, at Alle står og peger finger af alle de 118 forkerte ting ved mig, dukker op! Prøver Inderligt, at holde dem væk! MEN KAN IKKE!!!
Når jeg sidder her, foran min BEDSTE VEN, COMPUTEREN, er det somme tider som om, jeg hører nogen komme ind af min dør, og nogen gange kan jeg tage mig selv i, og ha siddet og stirret mod min stuedør, i massevis af minutter!!! Igen helt væk, i en anden verden!!!
Jeg har kun, en lille familie, og de, har først for mindre end to måneder siden, fået afvide hvordan jeg har det!!! Min Socialrådgiver, havde endelig overbevidst mig om, at det ville være bedst hvis de vidste hvordan det gik hos mig, og først ville jeg ikke have dem til og vide det, men gik til sidst med på det, EFTER hun havde fået mig overbevidst om, at de, (min familie) IKKE ville tro jeg er SKØR! Og at de ville være der for mig!!!
MEN, desværre, er jeg skuffet over dem! Jeg har i hele mit liv, savnet at få et kram af min mor, men den dag socialrådgiveren, fortalte hende hvordan jeg har det, kom hun ikke engang op til mig! (ja bor i min egen lejlighed!)
Og kun lidt snakkede min far med mig! Min søster, prøvede at forstå, men med hende, er det ikke nemt at forklare, hvordan min Verden, er gået i sort! Min bror, VIL gerne hjælpe, men ved ikke hvordan, og jeg selv KAN IKKE fortælle folk, hvordan de skal ta hånd om mig!!!
MEN, jeg kan, hvilket jeg gjorde, højest 14 dage efter ”nyheden” om ****** (ß mit navn!) Liv, forklare, i et kæmpe skænderi, mellem mig, og min mor, far, søster og bror, forklare dem, at jeg tit sidder og tænker på at ta mit eget liv!!! Alle sammen græd mere eller mindre, og ja måske prøvede de på at sige, at jeg BARE SKAL SIGE til, når jeg har brug for hjælp, MEN jeg har ALDRIG kunne spørge efter hjælp, og slet ikke i denne periode!!!
Jeg har ondt, indvendig!!! Jeg har ingen venner! Jeg er alene! Og jeg VED godt, jeg har kæmpe problemer, MEN jeg kan ikke selv gøre noget!!! Regningerne, stiger kun mere og mere, og problemerne med så meget andet, bliver kun større og større, men jeg kan kun sidde og kigge på!!! Jeg græder, har ondt, og vil KUN væk herfra!!!
Jeg har indset, jeg har problemer, og er så langt nede, som man kan komme, i min verden!!!
Jeg tog selv skridtet, og bad om hjælp da jeg ikke længere kunne klare mine tanker!!!
Problemet er så kun, at kommunen er lang tid undervejs, med og komme med den hjælp jeg Mangler!!!
Jeg venter stadig, på et brev! Har ventet i to måneder, og min tålmodighed er ved og være ovre!!! Jeg selv, havde ikke troet jeg skulle holde jul, hjemme, (hvis Du forstår), men det skulle jeg, og bestemt ikke den bedste jul jeg har holdt!!! Har altid været ekspert i, og ”ta’masken på hjemmefra”, og være den pige Alle kender, ka li, og holder af, men dybest inde, er jeg en anden! Er hende, der ikke kan klare livet længere!!!
Jeg har råbt om hjælp, og jeg venter stadig, og i mens ventetiden bliver længere og længere, vokser tankerne også i mit hoved, i min verden, om så jeg vil det eller ej!!!
Jeg prøver, Inderligt på at undgå mine tanker, og hoppe alt det svære over, men inderst inde, kan jeg mærke det ikke hjælper!!!
Har ganske enkelt brug for hjælp udefra! Og hjælpen er på vej, bare sååååå trist det går såå langsomt!!!
Så jeg venter, og venter, og er nu endeligt, blevet ligeglad med, om folk, hvem som helst, tror jeg er Skør!!!
Er oveni alt det der gør så ondt, ”stolt”, af, jeg har turde be om hjælp!!!
Jeg har givet mig selv, lov til og ha det som jeg har det, og tager stille og roligt Én dag af gangen, for jeg ved hjælpen er på vej!!!
Og så lige til slut, der er Èn ting, der har gjort, at jeg har holdt mig tilbage for at be om hjælp!!!
Tankerne om, at miste, noget man måske aldrig igen ville få tilbage, har gjort mig bange!
Men for at være en hel person, er jeg blevet nød til og forstå og gi mig selv lov!!!
Det blev længere og skrevet på en anderledes måde, end meningen var! Men jeg svarede dig, på det du spurte om, så godt jeg kan på dette tidspunkt, så jeg håber det er godt nok!!! Og ikke alt for indviklet!!!
Men alt i alt: så græder jeg, og venter!!! Venter er blevet en del af mig!!!
Vil da gerne, takke for Interessen, over at du ville vide hvordan det er gået i mit liv/med mit liv!!! Det er nyt for mig!!! Så Tak!!!
Håber Du har haft en go’ jul, og et bragende godt nytår til dig!!!
Stadig-Nattens-Ensomme-Pige!!!

Hej!
Jeg har læst de to andre indlæg(det ene har jeg set før). Jeg blev ikke meget klogere omkring, hvorfor du har det så forbandet dårligt.
Du skrev i et af de andre indlæg, at du selv var skyld i dine pinsler, og at du mente at de var fortjent. Jeg ville meget gerne sætte mig dybere ind i din situation, men ved at man skal passe på med at spørge for meget. Jeg er jo, som jeg skrev, selv umulig at få noget ud af. Men jeg har lært at det er nemmere for mig, at fortælle om mine problemer til en fremmed, der er totalt uden forudindtagethed omkring mig, og tager mig som den person de ser og hører på. Julen må især være hård for én som dig. Jeg føler med dig. Du siger at du næsten ikke går udenfor en dør. Men du har alligevel taget dig så meget sammen, at du nu får en smule hjælp. FLOT! At bede andre om hjælp, var og er umuligt for mig. Gjorde det den ene gang for omkring 1 år siden, og for fanden hvor gjorde det godt! Jeg fik den tunge byrde smidt af skuldrene, fik hjælp, kom videre i mit liv. Noget som jeg aldrig rigtig troede på ville ske. For når man går ned med flaget, ja så går man sgu for alvor helt ned. Alene det at du nu har fået fortalt dit problem til dine nærmeste, er et stort skridt i den rigtige retning. Du skal være stolt af dig selv, for at have taget mod til dig. At systemet går pisse langsomt er hårdt kan jeg forstå. Jeg havde heldigvis ikke brug for systemet. At du har fået nogle piller, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige til....
Jeg er modstander af disse medikamenter, men hvis du føler dig slightly better, så kan det jo være at det er en god idé for dig, at fortsætte med dem. Du har en lang og meget sej kamp foran dig. Jeg er sikker på at du kommer sejrrig ud af den. :)
Jeg er totalt ny på dette forum, men kan se at der er mange der savner "nogle/noget" i deres liv, præcis som jeg gjorde. Jeg er kommet over min depression, og vil så gerne hjælpe andre i samme situation. Så hvis du orker det en dag, så skriv et par linier. Jeg skal nok få dem læst og besvaret. Husk(og du har sikkert hørt det før) at du er ung, og har livet foran dig. Og tro mig, livet er sgu værd at slås for, også selv om det er shitty times right now. U WILL SMILE AGAIN!
Godt nytår til dig også:)
D@M@ST3R

Det er Meget meget nemmere og "snakke" med en man ikke kender! Har længe, i månedes vis, skrever feks her... Og det, bare og få det Ud af min krop, og tanker for en tid hjælper mig!
Er overrasket over, en (som dig) gider bruge tid, på at svare igen, men kan ikke ligge skujl på at det jo er rart!
Men hvad mit problem lige er: Det eller der er meget, i mine egne øjne!
Og må så sige, at det meget af det, er svært og snakke om, og ikke fordi jeg ikke vil, tværtimod, men ingen kan jo garentere at det kun lige er dig, der læser hvad jeg skriver her!
Og jeg ved, hvis jeg skal til og forklare, en masse, vil få en masse på nakken, og få negativ respons fra så mange, og det er ikke lige helt hvad jeg har lyst til!!!
Men kan sige, at intet for mig, vil blive godt, før "brevet" fra kommunen kommer!!! Jeg venter og venter!!! og ved, at der også er andre i mit liv, der venter med tålmodighed!!!
Men igen! Tak for hmm ørene der gider lytte, og øjnene der gider læse, og tankerne der gider svare!!! Sjældent det sker i my life!!!
Godt nytår igen!
N-E-P!!!InPain!

Hvis du har lyst, kan du skrive til mig på iceball_04@yahoo.dk
Jeg kan sagtens forstå hvis det ikke lige er det du har mest lyst til, men jeg kan også sagtens følge dig i, at det ikke er sikkert at det kun er de få, det er tiltænkt, der læser dine indlæg. Og dette med at lægge mailadr. ud er altså ikke noget jeg normalt gør, men føler at du kunne have brug for en "fremmed" at tale med. Så derfor gør jeg det sgu. Skulle du have brug for det en dag, så skriv. Hvis ikke, ja så kan vi jo stadig skrives ved herinde på Sol. Uanset så håber jeg at høre fra dig. Hvis jeg kan gøre en forskel mht. din situation, ved at lytte. Ja, så gør jeg det med største selvfølgelighed, for jeg har været der hvor du er, og det stinker....
Jeg er glad for at du tydeligvis sætter en smule pris på, at jeg engagerer mig. Håber bare ikke at du føler det en smule anmasende. Hvis du gør må du endelig sige fra.
Mvh.
D@M@ST3R

Vil bare sige, jeg har sende en mail til Dig! Så er man vel lidt mere sikker på det kommer fra mig!
*har før prøvet andre tager ens navn, og det ikk sjovt!!!*
N-E-P