kapitalnarkomani og folkestyre

http://www.youtube.com/watch?v=IYi5Rn-T-s4

. . .velfærd og trivsel, det er det demokratisk politik handler om,
velfærd og trivsel i et demokratisk samfund.
Fordi samfundet er demokratisk ændres love og regler, og fordi demokratiet har dysfunktionelle præmisser, vedtages der love og regler som ikke er gode for socialpolitiske agendaer som velfærd og trivsel.
Har demokratiet haft en nepotistisk forudsætning, der tvinger politikere til at stemme ikke i overensstemmelse med forudsætningerne for velfærd og trivsel, men at stemme med andre forudsætninger der ikke nødvendigvis er gode for almenvellet❓
. . Indirekte og partielt er demokratiet korruperet af en liberal ukritisk tradition for leflen for erhversvirksomhederne og financielle interessenter, og demokratiet understøtter derfor en irrelevant socialpolitisk orden og realitet, en socialpolitisk metodik der på længere sigt sjældent har gavnet samfundet alment❓
. . Hvis noget sådan er aktuelt, reelt, faktisk forekommende, og institutioner som fx også efterretningstjenester og forsvarsinstitutioner understøtter sådan noget, vil det demokratiske samfund så skride længere og længere ud i en pseudorelevant ideologisk fabuleren, mens fx etik, naturen og miljøet skades af den hævdede dysfunktionelle demokratiske præmis og dens konsekvenser❓
virusscan & opgrader demokratiet

http://www.youtube.com/watch?v=IYi5Rn-T-s4

. . .velfærd og trivsel, det er det demokratisk politik handler om,
velfærd og trivsel i et demokratisk samfund.
Fordi samfundet er demokratisk ændres love og regler, og fordi demokratiet har dysfunktionelle præmisser, vedtages der love og regler som ikke er gode for socialpolitiske agendaer som velfærd og trivsel.
Har demokratiet haft en nepotistisk forudsætning, der tvinger politikere til at stemme ikke i overensstemmelse med forudsætningerne for velfærd og trivsel, men at stemme med andre forudsætninger der ikke nødvendigvis er gode for almenvellet❓
. . Indirekte og partielt er demokratiet korruperet af en liberal ukritisk tradition for leflen for erhversvirksomhederne og financielle interessenter, og demokratiet understøtter derfor en irrelevant socialpolitisk orden og realitet, en socialpolitisk metodik der på længere sigt sjældent har gavnet samfundet alment❓
. . Hvis noget sådan er aktuelt, reelt, faktisk forekommende, og institutioner som fx også efterretningstjenester og forsvarsinstitutioner understøtter sådan noget, vil det demokratiske samfund så skride længere og længere ud i en pseudorelevant ideologisk fabuleren, mens fx etik, naturen og miljøet skades af den hævdede dysfunktionelle demokratiske præmis og dens konsekvenser❓
virusscan & opgrader demokratiet

Jeg tror ikke jeg forstår en klap af dit oplæg. I den forbindelse vil jeg så tillade mig, at slå på tromme for "filosofien", at less is more. Med andre ord tror jeg der er store fordele i at tilstræbe en simpel og letlæselig fremstilling, af sine synspunkter, spørgsmål og øvrige udmeldinger.
Det er rent faktisk filosofiens og amatørfilosoffernes største problem, at mange sætter lighedstegn mellem snørklethed og intellekt(ualitet). Hvilket naturligvis er fuldstændigt misforstået. Den store kunst er altså ikke, at formulere sig fuldstændigt uforståeligt, med så mange fremmedord som muligt. Eventuelle tvivlere kan prøve at kigge lidt i nogle af samtidsfilosoffernes værker - bare for at nævne et par få danske eksempler er Erich Klawonn, Vincent Hendricks og Klemens Kappel ikke alene lynende skarpe og begavet med en dyb intellektualitet, der er også fremragende formidlere og de kalder en spade for en spade. Hvis man ikke lige har i sinde, at drøne på biblioteket og slæbe bøger hjem, kan man nøjes med at kigge forbi Klemens Kappels blog eller finde et klip med Vincent Hendricks på nettet - her får man hurtigt stof til eftertanke, hvis man tror filosofi kun kan formidles og diskuteres allerhelvedes snørklet ;)

Det minder mig om nioget jeg engang hørte på hjemstedet for det anvendte sprog: DR P1 om den københavnske feriedreng, der holdt sommerferie hos en jysk indremissionsk landmandsfamilie, der havde den skik at bede bordbøn, noget drengen aldrig havde oplevet før, og hvor han ganske naturligt spurgte: "Hvad Fanden i Helvede er det du siger?"

Det minder mig om nioget jeg engang hørte på hjemstedet for det anvendte sprog: DR P1 om den københavnske feriedreng, der holdt sommerferie hos en jysk indremissionsk landmandsfamilie, der havde den skik at bede bordbøn, noget drengen aldrig havde oplevet før, og hvor han ganske naturligt spurgte: "Hvad Fanden i Helvede er det du siger?"

Jeg reagerede sådan set bare på den ekstremt knudrede og til tider direkte uforståelige måde at formulere sig på.
Som eksempel siger følgende citat det vel meget godt:
"Indirekte og partielt er demokratiet korruperet af en liberal ukritisk tradition for leflen for erhversvirksomhederne og financielle interessenter, og demokratiet understøtter derfor en irrelevant socialpolitisk orden og realitet, en socialpolitisk metodik der på længere sigt sjældent har gavnet samfundet alment ?"
I den forbindelse synes jeg egentligt det en ganske rimelig reaktion, at sige "hvad fanden i helvede er det du skriver?".
En ting er jo at selve budskabet fortaber sig et eller andet sted i tågerne. Noget andet og i øvrigt langt mere væsentligt er at det oprindelige indlæg er fuldstændigt ubrugeligt, i en bare nogenlunde saglig diskussion. For hvor i hede hule helvede er argumenterne? Det eneste vi præsenteres for er jo bare en omgang studentikost ævl, ingen (næppe heller afsenderen) umiddelbart er i stand til at dechifrere.
Jeg mener... Man får fyret en påstand af om at demokratiet lefler for erhvervslivet - det må mildt sagt siges at være en kontroversiel påstand, der som sådan fordrer en eller anden form for uddybning. Derefter fortsætter man så med at ævle om en eller anden "socialpolitisk metodik" - var det ikke på sin plads, at oplyse de måbende læsere om hvad pokker det er for en metodik?
I øvrigt studser jeg en del over de forskellige ordvalg, oplæggets forfatter har foretaget. I den forbindelse skal jeg igen understrege, at jeg ikke har forstået indlægget. Men jeg synes alligevel at et ordvalg som "metodik" virker lidt mystisk. Nu har jeg ikke min ordbog ved hånden, men benytter man ikke primært metodik til at beskrive specifikke "læringsstile" eller rent praktiske forhold i forbindelse med hvordan man opnår et eller andet givent mål. Med andre ord, beskriver "metodik" ikke mere MÅDEN, hvorved man opnår dette eller hint på, end det beskriver HVAD man opnår? Hvilket leder mig til spørgsmålet: Ville det ikke give mere mening, at benytte begrebet "socialpolitik" istedet for det uigennemsigtige begreb "socialpolitisk metodik". I den forbindelse må man naturligvis sluge en kamel og acceptere, at man må skære lidt ned på antallet af ord og snørklerier - men er den kamel ikke besværet værd, hvis folk rent faktisk så vil kunne forstå hvad helvede det er man skriver?
Ja, jeg spørger bare :)

Helt enig. Men det er da altid en afveksling fra det hårde sprog, der undertiden dominerer herinde, og hvor der også af og til er røget finker af panden fra mig.
Det skulle handle om filosofi, men jeg kan da "filosofere" så meget, at jeg læser det som en kritik af politikernes uhæmmede lovmageri og lidt om både markedsøkonomiske og (ganske modsat) velfærds-og livskvalitetsmæssige og også lidt strafferetslige emneområder.
Helt tilbage i enevælden, faktisk i middellderen, har myndighedsinstanser brugt mærkeligt sprog i offentlige skrivelser for at vise deres magt (kancellisprog), hvor fidusen var (fik jeg at vide af min far, der var præst) at samle så meget som muligt i én meget lang vanskeligt læselig sætning, hvor man siden, ifølge min egen erfaring, er gået over til ultrakorte sætninger og punktopstillinger og en slags kodesprog med utallige forkortelser og enkelt-ord, der træder i stedet for hele sætninger, som f. eks. ikkearbejdsmarkedsplacerbar.
eller de koder og krypteringer, der bruges i sygejournaler, hvor BT ikke er en avis, men blodtrykmålinger og PT er patienten.

pudsigt, kommunal social service synes at være eller have været omgærdet med en grad af intern/ekstern terminologisk kodeanvendelse og forudsætningerne for at få det man kommer efter, og som man har ret, synes at afhænge af om ens "sociale kodningsreferencer" anerkendes som betingende ens rettigheder, uagtet man som naiv borger forventer at loven generelt, gælder for alle, så synes det ikke at være tilfældet. Men det kan jo bero på en misforståelse(eller skuffecirkulærer).

Der er ikke blot alt dette med fortolkninger og skuffecirkulærer, men at der lige skal være en eller anden myndighed, der skal bseslutte på borgens vegne, det kunne være i en socialsag, og her er der ingen lov der siger noget om resultatet, som man er nødt til at afvente. Nu har jeg lige nået folkepensionsalderen, men ellers har jeg, efter jeg blev handicappet, gennem de sidste 5 år været: Helbredsrelateret utjenstdygtig arbejdsevnekriteriebedømt progressionsrapporteret
ressourceprofileret ikkearbejdsmarkedsplacerbar førtids-og kvalificeret svagelighedspensionist, og ved en lovændring i 2003 blev erhvervsdevetabskriteriet udskiftet med arbejdsevnekriteriet, og noget der ikke er, eller må ikke hedde en sygdom, men sygdommen er opkaldt efter Xxxxxx.

Det hedder dog ikke erhvervsdevetabskriteriet, men erhvervsevnetabskriteriet.
Undskyld fra
.

I betragtning af, at kommunalreformen tilsigtede decentralisering og kommernes øgede selvbestemmelse, er resultatet snarere at kommunerne som ledede institutioner også bruger eller har brugt selvbestemmelsen til skuffecirkulærer og at springe over hvor gærdet er lavest !
(Men det skyldes måske mere de kommunale byråds politiske koalitioner, samt de folketings krav om besparelser der har været, angående fx. kommunernes økonomi, end faktisk optimal kommunal forvaltning, som man kan ønske sig den, i forhold til og indenfor de socialpolitiske rammer lovgivningen anviser.) [sun]