9tilføjet af

Kan troskab kræve cølibat

I ægteskab og parforhold forventes troskab mod hinanden.
Min hustru blev syg for to år siden og har ikke haft lyst til sex siden.
Det vil sandsynligvis aldrig ændre sig.
Jeg afgav et troskabsløfte i kirken for 24 år siden, men forudså ikke en situation med cølibat i mange år (jeg har statistisk ca 20 år tilbage).
Hvad ville en præst (prostestantisk) sige til det ?
Kolde afvaskninger ?
Bordelbesøg ?
Skilsmisse❓
Eller er jeg stillet frit til at finde en kæreste/elskerinde ?
tilføjet af

cølibat

Præsten ville måske sige cølibat, men jeg ville sige en elskerinde dog med det forbehold, at det ikke går ud over din kone
tilføjet af

Glem præsten

Har du prøvet at tale med din kone om problemet?
Hvis du bor i Charlottenlund, så har du ganske givet
en intelligent, fornuftig og forstående kone. Hun må kunne
forstå din situation, og give dig lov til et bordelbesøg,
elskerinde mv.
I kunne også have besøg at en luder, imens konen ser på.
En I min familie har faktisk haft sex med en anden kvinde,
imens hendes impotente mand så på. Så der er også
andre muligheder for at få trykket lettet.
Hvis du stadigvæk kysse, knuser og krammer hende, så
ved hun at du elsker hende. På den måde vil hun jo
ikke føle sig truet.
Glem præsten, for vi har allesammen behov for at få trykket
lettet på den ene eller anden måde. Desuden er det sundt
for kroppen, når det bliver lettet.
tilføjet af

HELBREDELSE ER MULIG

Jeg kan godt forstå at det er en mildest talt udfordrende situation du står i.
Jeg er præst i en frikirke og skriver egentlig bare fordi jeg har set utallige mennesker blive overnaturligt helbredt for alt ligefra kræft, blindhed, til svære depressioner og endda pædofili og sex med dyr gennem bøn i Jesu navn. For nogen virker det måske en anelse fanatisk, men det er svært at blive ved med at være skeptisk efter at have bedt for en blind person der 30 minutter efter kunne se på det øje der før var blindt, eller en anden gang hvor jeg bad for en kvinde med en kræftsvulst og kræftsvulsten forsvandt øjeblikkeligt. Eller en anden gang hvor en person bliver helbredt for panikangst og går tilbage til sin ikke-religiøse behandler som slet ikke kan forstå hvad der er sket med, for han er jo rask. Er du interesseret vil jeg gerne bede for din kone, enten over tlf eller ved personligt at kigge forbi. Min email er jesuserherre@sol.dk
Det er selvfølgelig gratis..
GOD BLESS
Peter H
tilføjet af

Måske en hjælp

Hej!
Jeg er ikke præst men er dog meget troende kristen.
Det lyder ikke rart, med din kone, og gør mig ondt at høre.
Hvad en præst ville sige til det, ved jeg ikke. Men jeg ved at kristne ikke må begå ægteskabsbrud medmindre ægtefællen er utro, og omvendt, må man ikke være sin ægtefælle utro.
(Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 32:
Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.)
Så det er lidt svært. Jesus tilgiver, og vil altid gøre det. Men kan din samvittighed klare det, hvis du er troende kristen?
Det er en meget svær situation, du står i, og meget svært at hjælpe, da jeg aldrig har været i dit sted.
Find ud af med dig selv hvor du står. Vil du være din kone utro pga. hendes sygdom, eller leve i cølibat?
-Jeg ved hvad jeg havde valgt, men det er irrelevant.

-Gud være med dig!
tilføjet af

du er ikke alene

det kunne jeg også godt tænke mig at vide. Min kæreste igennem 10 år har aldrig lyst til sex og vi har ikke været i seng med hinanden i mere end et halvt år nu.
tilføjet af

jeg ved...

at efter at have levet med min x i 24 år...(skilt) og med vores alder...vi er evt. på alder med hinanden, ja så er cølibat...udelukket... For det jo også nu at sex er dejligt, for vi har lært det og ved hvad vi vil med det...Vi har jo stadig vores sex-drift...og måske stærkere end da vi var "rigtig unge" Efter så mange år må din kone jo også være velvidende om, at hendes sygdom går ud over dig... En elskerinde var jo muligheden, men selvf. uden din kone blir den det går ud over, og det er en skide svær situation... Skal det være tys tys, eller ska du tage en snak med hende om det...??? Det er lidt som valget mellem pest eller kolera... Blir hin såret og ked hvis du fortæller det...?? Men værre blir det måske, hvis hun på nogen måde finder ud af det selv... Hun ville kunne mærke det måske.... Meget svær og dette her hjalp nok en hujende fis...??? Men held og lykkke med det....
tilføjet af

Krav på et liv...

Jeg syntes du skal søge den løsning som passer bedst til dig, - om det er bordelbesøg eller en elskerinde må være op til dig selv.
Det må være svært at være noget for din kone, hvis du går rundt med et konstant overtryk, - et lille evntyr vil sikkert være til gavn for jer begge, - jo bedre du har det, jo mere overskud har du til din kone.
Jeg er godt nok ikke præst, men du får alligevel min tilladelse...
Vh..
tilføjet af

Vend det om

Prøv at vende det hele om.
Hvis din mand/kone var syg, ville du så ikke blive ked af at han/hun var sammen med en anden? Som om du ikke kan håndtere at han/hun er blevet syg? Det hedder i medgang OG MODgang.
Jeg forstår at det må være meget svært. Men i sidste ende, hvad ville du så vælge? Kærlighed eller sex?
Jeg skal ikke give nogle dårlig samvittighed eller lære dem om hvad de skal, siger bare min mening. Kan være forkert for jer andre, selvfølgelig. Men ikke for mig!
Følg dit hjerte. -Det er mit råd!
tilføjet af

ja, du er sandelig frit stillet

til måske at ødelægge livet for både din kone og dig selv. Elsker I hinanden? Er du blevet sammen med din kone kun fordi hun er blevet syg? Havde du ønsker om sex med andre før hun blev syg? Hvor syg er hun? Jeg har, ud fra egne erfaringer, funderet over om hun måske har mistet lysten pga at hun med sin sygdom ikke fysisk kan, hvad hun har kunnet før og derfor har mistet selvtillid og ikke føler hun kan leve op til dine krav. Føler sig måske ikke værd at elske. Man bliver i hvert fald ikke mindre syg af at at føle sig kasseret, - tværtimod! Der er jo så mange måder at vise sin kærlighed på og at blive tilfredsstillet på, selv med svære fysiske handicaps, og lige meget om sygdommen er psykisk eller fysisk er det en god medicin at blive elsket og begæret. Tænk på hvor svært det er at være syg og giv din kone en chance.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.