Kan et oprør retfærdiggøres?

Det politiske system i Danmark bygger på to principper, nemlig princippet om folkets suverænitet og princippet om en retsstat. Dette er hos os udformet som et repræsentativt demokrati kombineret med en grundlov, hvor borgernes grundrettigheder og reglerne for statsmagtens udøvelse er fastlagt.
I de senere år har vi imidlertid set, at demokratiet har udviklet sig til et pøbelvælde, hvor flertallet gang på gang bøjer paragrafferne i grundloven og konventionerne om menneskerettigheder. Vi har fået et flertalsdiktatur, hvor mindretallene ikke længere har sikrede rettigheder. Flertallet tøver fx ikke med at bruge sin magt til at trække Danmark ind i en ulovlig angrebskrig. Og flertallet forskelsbehandler skamløst mindretalsgrupper i det danske samfund. Kort sagt flertallet har afskaffet retsstaten.
Set ud fra en snæver demokratisk synsvinkel, så har flertallet og dets repræsentanter på tinge naturligvis ret til at bruge den magt, som er opnået gennem lovlige valg. Men set ud fra den synsvinkel, at alle mennesker har visse absolutte grundrettigheder, så har flertallet klart overtrådt spillereglerne flere gange. Desværre har Danmark ikke en stærk forfatningsdomstol, der kan sikre, at grundloven og menneskerettighederne bliver overholdt. I Danmark har demokratiet fået forrang for retsstaten. Flertallet har simpelthen magt, selv når det ikke har retten på sin side.
Spørgsmålet er nu om vi ikke har en situation, hvor mindretallet i Danmark har ret til at gøre oprør mod det herskende flertalstyrani? Den amerikanske uafhængighedserklæring formulerede allerede i 1776 nogle principper, hvorefter folk kan have både ret og pligt til at gøre oprør. Jeg tænker her på den berømte formulering: "Men når en lang række misbrug og overgreb, der alle sigter mod det samme mål, røber en plan om at bringe dem ind under et fuldstændig despotisk styre, er det deres ret og pligt at skaffe sig af med en sådan regering og sørge for nye vogtere af deres fremtidige sikkerhed.
Uafhænighedserklæringen er ganske vist ikke ganske klar med hensyn til om retten og pligten til at gøre oprør også omfatter minoriteter. Men det synes rimeligt at antage, at formuleringen også gælder minoriteter der er udsat for tyrani. Efter min mening har vi ret til gennem et oprør at sikre, at der er balance mellem folkeflertallets vilje og mindretallenes grundrettigheder.

Jeg medgiver dig, at rettighederne bliver trådt under fode, det kan ingen formodentlig modsige.:)
Modstand som sådan er afhængig af kultur, tradition og den slags vanskelige sager. Vi har jo for vane, at snakke om tingene i Danmark, hvilket jeg mener vi skal vedblive at gøre, men jeg erkender, at med en regering dser affærdiger samme snak, er det virkelig vanskeligt. Men demokratiet er jo eneste system, der giver plads til sine modstandere, hvilket jeg finder flot, og mener skal fastholdes. Det kræver en vis position af intellekt, hvilket for tiden er en mangelvare, hvorfor du formodentlig reagerer mod den snart ulidelige situation.:)
Jeg tror, at vi med forsigtighed kan sige, at et egentligt oprør er i gang, hvis vi ser på de sammenstød samfundet har været vidne til. Flere og flere bliver mere barske, og går nu ikke mere af vejen for at slås med politiet, der er sendt ud i regeringens ("normaliserings-proces").
Jeg mener det er en ulykkelig situation, endskønt jeg forstår det sker, man kan kun presse citronen til en vis grad, så er der bare ikke mere saft at tage.
Jeg personligt håber stadig, at fornuft vil ramme samfundet i en fart, før det går helt ad helvede til.
V.H. Modild

på din overskrift..:)
Svaret er indlysende et ja.
V.H. Modild

gu' kan det ej... Hvorledes vil du retfærdiggøre det ?? Med en amerikansk forfatning der snakker om despotisme?
Og hvad vil det oprør medføre ?? En hippie-regering der vil have ungdomshuse over det hele og folk der tjener mere end gennemsnittet skal i spjældet??
Beklager, oprør er noget romantiseret pjat, hører ikke hjemme i et moderne samfund som Danmark.
Men igen, det afhænger vel også lidt af hvilken slags oprør vi snakker om - fx jeg læste om væbnet (!!) oprør, og hvordan nogle snævertsynede hippier mente det var, hvad der måtte ske. Jeg kunne ikke andet end ryste på hovedet.

forholdne er ikke anderledes nu end de var under f.eks. Nyrupregeringen... dér var rollerne bare byttet om!

Du kan have ret i, at fx. fjendtligheden overfor indvandrere allerede var begyndt at slå igennem under Nyrupregeringen. Men forholdene er alligevel ændret drastisk.
Det er den nuværende regering, der sammen med sit støtteparti har kastet Danmark ud i en ulovlig angrebskrig i Irak. Det er den nuværende regering, der har indført regler, som er i klar modstrid med internationale konventioner om menneskerettigheder.

Jeg mener godt, at uafhængighedserklæringens principper kan retfærdiggøre oprør andre steder i verden. Disse principper er generelle og gældende for alle lande, der forsøger at være demokratiske retsstater.
En evt. regering af hippier ville vel være til at leve med. Og flere ungdomshuse er vel ikke det værste, der kunne ske. Men at fængsle folk for indkomster over det gennemsintlige ville stride mod retsstatens principper, hvis ellers indkomsterne er lovlige.

Jeg kan kun tilslutte mig håbet om, at fornuften og frisindet vil sejre.
Men jeg mener faktisk, at tiden siden 2001 har vist, at vi seriøst mangler en effektiv beskyttelse af borgerne grundrettigheder. Det er tankevækkende, at de borgere, der anlagde sag mod statsministeren for Danmarks deltagelse i Irakkrigen, blev afvist med den begrundelse, at de ikke havde tilstrækkelig interesse i sagen til at være sagsøgere. Hvis vi som borgere i landet ikke er søgsmålsberettigede, når vores regering begår eller er mistænkt for så alvorlige ulovligheder, så har vi simpelthen ingen retssikkerhed her i landet.
Et berettiget oprør burde efter min mening først og fremmest sikre borgerne de grundrettigheder, der for tiden udhules med forfærdende hast.

Og også enig med slesvigeren, men man må gøre sig klart at oprør hurtigt kan eskalere. bare se hvad der sker nu i mellemøsten hvor flere lande har borgerkrige. det er vel ikke ønskeligt?
Desuden er der træthedsfaktoren - en gang imellem vil folk stemme på noget andet bare for at se nye ansigter. Dette og en veltilrettelagt valgkampagne, kan måske få de udemonkratiske parti(er?) vippet af pinden.
Alternativet er blod i gaderne, hvis lavinen virkeligt begynder at rulle.
Det bliver faktisk spændende at se om fogh vil sætte politi - og militærmagt ind overfor christiania før et valg - men jeg tror det ville være politisk selvmord - for det ville betyde starten på en regulær borgerkrig. Husk på at politfolk også er mennesker og de kan også bløde, hvis man har de rigtige våben. Og tryk avler modtryk, som modild også nævner.
Lad os håbe at det aldrig sker i vort lille land.

Menneskerettighederne er ikke lov, men hensigtserklæringer og et brud på dem er derfor ikke lovbrud!
FN er ikke en lovgivende forsamling, dømmende magt eller politimyndighed, men et tilbud som man kan anvende eller lade være!
Noget andet er at krigen mod terror ikke bryder menneskerettighederne, den underbygger dem netop, da en hel befolkning bliver reddet fra en diktator som ikke overholdte menneskerettighederne!

Jeg finder det dybt bekymrende, at du blot betegner FN som "et tilbud man kan anvende eller lade være", og at du kalder menneskerettighederne hensigtserklæringer.

ér det nu engang...
Det er da meget bekymrende hvis du vil ophøje hensigtserklæringer til lov!!!
-Og tillægge FN mere betydning end de egentligt har!!!

Det bekymrende var nu, at du simpelthen ikke har ret i dine påstande.