Kan en ateist, være blandt de udvalgte?

og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. 1 Krøn 9
_________________________________________________________________
Jah lig lige mærke til ordet ALLE!!!
Lidt synd for alle dem der har spilt hele deres liv på at være religiøse ;)
HA HA HA HA :)

nu synes jeg ikke at der er spild at være religiøs.
Det er først spild, hvis man går i stå som menneske og lever i frygt hele livet.
mvh multani

Man skal leve sit eget liv. efter sine egne mål :)
Hvis man lever efter andres mål for livet, er det jo heller ikke sit eget liv man lever.

eller fanatikere

Hvadenten man er ateist eller troende er det synd at spilde sit liv. Jeg er forøvrigt ret glad for mit liv som troende...
Hvorfor mener du religøse spilder deres liv?

Men jeg vil godt give dig ret i at det er dumt at spilde sit liv.
Jeg mente dem der dyrker bibelen fanatisk :)
Sorry :)

...man opererede med ateisme dengang? Måske antog man kun, at der fandtes "afgudsdyrkere" og "rettroende" og altså slet ikke ateister.
Kan ellers godt se din pointe: hvis man er religiøs for at blive belønnet på den yderste dag, så må det være noget surt:-) - Men jeg tror nu egentligt ikke, det er den eneste årsag til religiøsitet

Og nej jeg tror ikke at der var mange ateister dengang.
Da mentaliteten slet ikke var til det. man viste bare ikke bedre dengang.
selv føgeligt var vi skabt af gud, ville de sige, hvis man spurte dem ad.

Men så må du finde dig i lidt røg....

Faktisk opererede man også med de "gudløse" (atheos). Men her var ikke tale om folk der havde forladt troen på guderne, men derimod folk som guderne havde forladt, så de eksempelvis blev udsat for alverdens onde hændelser.
Pudsigt, egentligt, at atheos og ateisme ligner hinanden så meget, men har så forskellige betydninger. Men ateisme begrebet har du helt ret i ikke findes i antikken.
Men hos jøderne gjorde man grin med folk der troede på menneskeskabte guder - det var jo ikke den rigtige Gud. Så i jødedom/kristendom svarede "afgudsdyrkerne" vel nærmest til det vi i dag forstår ved ateister (bortset fra, at ateister jo ikke "dyrker" en erstatning for den sande Gud).

Men jeg syndes nu at jeg dummer mig mere end andre :)
he he :)
hav det rart :)

...egentligt en ret interessant information. Kan godt erindre den berømte fortælling om dansen om guldkalven, men har ellers mest læst passager i GT, hvor Israelitterne dyrkede guder, der rent faktisk var almindelige at dyrke i området: Baal bl.a. Og det kan man vel egentligt ikke sammenligne med vore dages ateisme.
Men hvad angår ex. dyrkelsen af en guldkalv, der skinner fint men ikke har nogen metafysiske kvaliteter (er det ikke sådan, det var?), så begynder det jo at blive sværere....for så kan man jo nærmest tænke på Marx og "varefetichisme" og påstå at ex. visse mænds forhold til deres biler og visse kvinders forhold til deres sko...er det samme.

"Mest udbredte var dog Glanerne. Deres Højmesse flyttedes fra Søndag Kl. 10 til Lørdag Aften Kl. 19.30 til Messens Ophør - ofte lidt ud på Natten. Men alle Ugens dage dyrkede de deres Religion i en Blanding af utilfreds Tilfredshed. Men i deres Helligdom vare de dybt optagne" Mateôs Evangelium 1:14; Bibelen III af Jesper Klein
I rest my case.....

ja det er et åndsvagt spørgsmål, men i hvad forbindelse har jesper klein sagt dette.
mvh multani

"Bibelen III"
"For Folkehjem og Folkeskole"
Opfattet og gengivet af Jesper Klein
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1987

´
.......for at blive befriet på den yderste dag - er man så religiøs?

M.v.h.
jalmar

Jeg må sige at jeg faktisk aldrig har hørt om dem, har måske sovet i timen.
Kan den anbefales?
mvh multani

på den stille måde. Bogen er JK's manifest om, hvorfor religion er af det onde....

Jesper Klein slår mig ikke umiddelbart som den store religiøse tænker, så det lyder da interessant.
mvh multani

...men vildt svært at definere, hvornår der er tale om religiøsitet. Jeg har nu heller ikke mødt nogen troende, som angav det som sin eneste årsag til at dyrke sin religion - selvom nogle religioner da synes at være mere optaget af det der med enden på det hele end andre.