Jeg vil have børn.. Han vil ikke endnu.

Jeg er i et fast forhold, og elsker min kæreste utroligt højt. Vi har været sammen i tre år og er hhv. 24 og 25 år, og har hele tiden snakkede om at vi gerne vil giftes og have børn en dag.
Fra start har jeg gjort det klart at jeg ikke ønskede at blive gammel mor, og heller ikke ønskede at blive gift sent.
Nu, selvom han hele tiden har kendt min holdning, har han informeret mig om at han ikke kan se sig selv blive gift eller få børn før om mindst 6-8 år.
Problemet er så at jeg sådan set er klar til børn nu, og har været det i et år. Jeg har bare ikke bragt det op før nu da jeg ville kunne nå at blive færdig med min uddannelse og til vi havde købt hus(hvilket vi har nu).
Det er et KÆMPE chok for mig, og 6-8 år. Ja, så er jeg jo 30-32 før jeg bliver mor og så gammel havde jeg aldrig i mine vildeste drømme troede jeg ville blive før jeg fik mit første barn. Det knuser simpelthen mit hjerte!
Hvad ville i gøre?

Du har to valg:
Enten acceptere du hans ønske, eller finder
en anden mand. Hvis du acceptere hans ønske, så
kan du ende som barnløs. Jeg ville forlade ham, men
det er i sidste ende dit valg.

... Det ender som regel med den person får sin vilje, med tiden. Hvis det ikke er dig, så er i ikke de første i verdenen, til at få en "upser", som nr. 1. ;-)

Jeg håber inderligt i finder en fælles løsning, måske et kompromis omkringde 27-28 år. Er det så slemt?
Held og lykke.

i luxusfælden.
Hvis I virkeligt har købt hus sammen i jeres unge alder, kan det kun betyde at I nu sidder i gæld til langt over ørene i de næste 30 år.
selvom du har påtalt over for kæresten fra begyndelsen af jeres forhold, at du ønskede at få børn og at blive gift hurtigt, så er virkligheden helt anderledes, man får ikke bare sine ønsker opfyldt fordi man fortæller om dem.
i dagens danmark bliver 55 % skilt inden for de første 4 år, så din kæreste kunne risikere at hænge på børnebidrag de næste 18 år, samt nu også de nye lån på huset.
hvis jeg var ham så ville jeg flygte langt væk, ingen af nutidens fyre er stabile nok til at blive fædre før de er mindst 30 år.

Du skal ikke plage om at få barn, vent og forhandel.
Bliver du gravid og han ikke er "med" bestemmende, han du risikere at han ikke er klar til at blive far.
Har selv oplevet det i min vennekreds, først da barnet var 3-4 år at "far" følelserne kom rigtig igennem.
Har selv fået børn tidligt ( har 4 skønne børn.) og kan godt forstå dig men hellere blive enig, i er 2 til at bestemme, du siger nu, han om 6-8 år så måske mødes på midtvejen om 3-4 år.
Nyd at i kun er 2, tag på rejser, ud og opleve noget.
Ikke at man ikke kan det når man får børn men på andre betingelser.
Håber i bliver enig og kan da kun håbe du har et godt snakketøj.
🙂

børn er jo ikke noget man går på kompromis med, og for ham virker 6-8 år MEGET tidligt.
Jeg har forsøgt at forhandle det ned på 4-5 år eller mindre. Men den er han IKKE med på.
6 år er absolut minimum for hvornår han vil begynde at OVERVEJE at forsøge!

hvis du vejer dine børn (som ikke engang eksisterer endnu) højere end din kærlighed til din mand, så forlad ham. Du elsker ham slet ikke, selv om du tror du gør.
Du har et mål, du vil have børn, han vil højst sandsynligvis ikke - fordi det ikke interesserer ham. Måske han ændrer sig med tiden? Jeg ved at jeg ikke ville have børn da jeg var 25, men nu er jeg en HEL del ældre, og vil meget gerne have børn. Men der er ingen garantier for den mand du finder...intet er garanteret her i livet (bortset fra den gamle cliche om at vi alle skal dø engang osv...)
Var jeg din mand, og du krævede at jeg skulle ha børn når jeg ikke er interesseret i det, ville jeg selv ikke løfte et øjenbryn over at du forlod mig, fordi så ved jeg - at du IKKE er så forelsket i mig som du selv går rundt og tror.
Kærlighed er altoverskyggende, og hvis du vil have en god fremtid for dine børn - skal din kærlighed til manden, være større end din kærlighed til dine kommende børn.

hvis jeg vægtede børn højere end min kærlighed til min mand så var jeg nok smuttede!
så lad være med at udtale dig om noget du umuligt kan vide.
jeg har desuden heller ikke på noget tidspunkt forlangt et barn eller forsøgt at tvinge ham. jeg har derimod forsøgt at finde en løsning der passede bedre til vores begges ønsker for fremtiden, og det var han ikke interesseret i.

der evner børn og det hele.

dit indlæg fortæller meget mere end hun vil indrømme, hun tror at børn og samliv bare foregår på hendes betingelser, og hvis hun er som "andre kvinder, så kan hun meget hutigt blive "gravid på egne betingelser, eller sagt på en mere kælen og falsk måde, elskede jeg æælsker dig så meget, at jeg ønsker mig af hele mit trofaste hjerte, en baby der ligner dig, så jeg altid kan føle dit savn når vi ikke lige er sammen altid.
den stakkels hulens knejt kommer til at knokle numsen ud af underbukserne, så spar på dem, damen er allerede begyndt på at ændre ham til den fyr hun ønsker at han bliver.
som erfaren klummermikkel, kunne jeg næsten fristes til at betale hans del af huset, og naturligvis bo der, så der kun var plads til den vordendre moder i køkken og badeværelse, naturligvis kun efter nøje planlagte tider og betingelser.
utallinge gange kan vi se at enlige mødre endelig møder deres drømmeprins, efter at en anden kvinde har smidt ham ud, og naturligvis ønsker hun omgående at få et barn med den nye kæreste, nu har hun jo oplevet det er at leve som enlig mor, med alle de fordele det giver, og hvis kæphesten skulle smutte, så har hun jo 18 år år med ekstra nye børnebidrag.
hvis fyren får god sex de første 3 måneder, og gerne afprøver noget som han altid har drømt om, ja så skulle vejen næsten være banet for sammenflytning, hvor fyren kommer til at betale de indtægter fra det offentlige, som kvinden mister.
kvinder vil aldrig indrømme klatgæld, samt muligheden for at mister vistgodtnok, skal betale gælden, og mænd vil aldrig indrømme at de kun går efter en ting, try to guess what they want.
fyre er skabt til at sprede sæd, og hvis de giver udtryk for at de elsker en kvinde mere end selve livet, så er det nok fordi de har visse perversiteter, såsom gummitøj og bleskift.

det var da utroligt som du tror at du kender mig og mit parforhold hva?
her er det måske en idé at smide den fodnote ind at det er mig der ejer huset?
så lad nu være med at gå med de fordomme at jeg er afhængig af ham og hans penge - det bliver jeg aldrig.
desuden har vi været sammen i 3 år, og så længe ville jeg da aldrig gide bruge på en fyr medmindre jeg forventede der var en fremtid i det.
så gider du lige styre dig.
jeg har da al mulig ret til at være knust over at jeg først har udsigter til at få børn om 8 år når nu jeg føler mig klar nu, og har gjort det i noget tid.
men det er da ikke ensbetydende med at jeg bare smider ham ud! så havde jeg da gjort det allerede.

Har både lyst til børn og hus og have...

hvis han mener 6-8 år er MEGET tidligt. Ville han gerne vente til han er 50?

jeg kender ikke dit forhold, men du skal nok sikre dig, at DU har bukserne på. Du siger, du ikke er og aldrig bliver afhængig af ham. Det er nok den vigtigste post at holde fast i. Lav det set-up, så det holder 110% og giv ham så et ultimatum, om en aftale om 3 år. Er han ikke overmåde forhandlingsvillig, så sæt ham på udskiftningsbænken, og se dig omkring efter en mand, og ikke en der vil holde fast i sin teenagetid. Jeg mener det her.
Hvis du giver dig og lader ham egenhændigt bestemme denne del, så vil din hengivenhed overfor ham forsvinde, som dug for solen, i ventetiden, og hvorfor begynde at få børn, når først forholdet HAR lidt skibbrud? Desuden skal du vel have mere end ét barn? Eller har han også dømt jer til enebarnsfamilie?
"Den Frie" synes jeg, du, høfligt, skal bede stikke sine teorier op i r... for det er dér, de er udtænkt.

Det er jo ærlig snak, både fra hans og din side... Og du kan jo ikke klantre ham at han har det sådan, og omvendt... Og kan i ikke leve med hvert jeres valg, må i jo gå fra hinanden... Det var hvad jeg selv ville gøre.

Jeg håber og tror da tingene ændre sig, måske ikke i år men alle forandre sig jo.
Kan jo være at når han bliver lidt ældre, at han ser tingene på en anden måde eller at han efterhåndende oplever venner blive forældre og han selv få lyst til det.
Håber og sende en tanke.