Jeg har fået en søn......

Han hedder Kevin og er 6år………..hans mor hedder Susanne og er 36 år….hun er gift på 6. år med Leon. Kevin har en storesøster og en storebror, en sund og harmonisk familie, som bor i et hyggeligt rækkehus i et roligt kvartér i en forstad til København.
For nogle år siden, mødte jeg Susanne til en fest, en sød pige, vi snakkede godt og kunne begge bruge lidt kærlig ømhed….vi var begge alene på det tidspunkt, så det ville ikke være et problem.
Vi var sammen en lille månedstid vil jeg tro….Prævention skulle jeg ikke tænke på, sagde hun. Vi gled fra hinanden og skiltes som gode venner og har ikke haft kontakt siden.
For et stykke tid siden fik jeg en mail fra hende, hvori hun fortalte mig at vores søn nu fylder 6 år….. ….en del skriven frem og tilbage…. undersøgelser og et resultat kom så nu. Kevin er min søn.
Jeg vil lige sige, at hun kræver ikke noget af mig og jeg vil ikke løbe fra mit ansvar, det er slet ikke problemet her.
Det hun vil er, at jeg ved det er min søn og følger med i hans liv….Leon er indeforstået og er bekendt med at Kevin ikke er hans, dog står han som faderen og de er som far og søn, da Leon jo var der fra starten, Jeg har besøgt dem i dag, set min søn…………..
Men hvad skal jeg……………………., skal jeg blive en del af Kevins liv? Ville det ikke skade Leon og Kevins forhold? Skal jeg skubbe hele situationen i glemmebogen? Hvad mon Kevin ville mene om sin far… den dag han får sandheden? Ville han mon synes det var helt i orden, at jeg holdt mig væk?
Skal jeg være weekend far??
Skal det til evig tid holdes hemmeligt for Kevin??
Sikke noget pis…..klart man ikke kan sove. Hjælp mig lige.
Lars.

Tag det roligt - er det ikke dejligt alligevel at have fået en søn?
Susanne ønsker, du skal blive en del af drengens liv, og Kevin som fungerende far er indforstået. Det lyder godt i mine ører. Jeg tror ikke, det på nogen måde vil skade drengens forhold til sin sociale far, at han ved, at han også har en biologisk far, nemlig dig.
Selv har jeg adopteret mine 2 børn. De ved, at de ud over os har et biologisk forældrepar, som godt nok er fra et andet land, men vi taler frit om det. Det tror jeg også vil være muligt med en biologisk far, der kommer på besøg - regelmæssigt. Når drengen efterhånden kender dig bedre, kan han selv være med til at beslutte, hvordan du skal indgå i hans liv.
Selv om du ikke lige havde regnet med denne søn, så synes jeg, du er heldig. Når du nu har været på besøg, så er det vel også fordi, du på 'en eller anden måde, ønsker at være en del af drengens liv?
Gå nu i seng - så kan du checke SOl, når du vågner igen.
Gode tanker, Inga

Kære Lars
I sandhed, er det jo altid dejligt med et barn.......men, allerbedst er det jo, hvis man selv har været medbestemmende i "processen".
Der er jo mange forhold i sådan en sag som skal tænkes over - og selvom at det kan være dejligt at pludseligt at få at vide, at man har en søn, kan det sikkert også være en noget ubelejlig besked at få......og her kan jeg forestille mig, at hvis det er dét man føler - så kan det også være fyldt af følelser af dårlig samvittighed, når man nu ikke lige har ventet at få denne "gave"????
Mit råd vil være: udbed dig betænkningstid - det har du nok allerede gjort, og lad tingene ske af sig selv. Eller, fortæl barnets mor, at når din søn er gammel nok til selv at søge kontakt med dig, så vil du være der med det samme.....alt afhængigt af, hvad du selv føler omkring sagen.
Jeg føler virkelig med dig, for det er sikkert utroligt svært, at sådan få "revet tæppet væk" under sig.
Håber at du finder ro i sagen 🙂
Rigtig god påske!

Hej
Jeg syntes at du - alt efter hvordan dine følelser er for drengen- enten skal blive væk ELLER blive hans onkel. Som "onkel" er det jo tilladt at i er meget sammen, gå i zoo, tage på weekend, gå i biffen o.s.v.
Han er glad for den far han nu er vokset op med, han kender ikke til andet.
Og det lader jo til at du godt kan med din søns "far" og mor, så kan det jo ikke være et problem at være sammen alle sammen.
Og nu ved jeg det måske lyder skørt i dine ører - men skriv dagbog til din søn. Fortæl om det du netop har skrevet her og forsæt. Skriv når i har været sammen, skriv om dine følelser o.s.v.
Hvis han en dag får sandheden af vide, så er det nemt at give ham denne bog og lade ham læse om det hele. Om 15, 20, 30 år, ja så har du glemt en masse detaljer.
Håber det hele flasker sig og at du får en masse tanker sat i gang ved at høre vores andres mening.
jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke.

takket være en par hygelige måneder.
Det er slet ingen tvivl, du skal være far, papfar eller hvad det nu hedder, og du tilpasser dig nok Susannes ønsker, det er du nødt til.
Og være endeligt ikke skånsomt, der er der alt for mange af, livet skal leves med de kort vi tildeler os selv.
Du er heldigt, liver forstætter, også når du stiller træsko, så gør du bare hvad du er bedst til, filosofisk humor, Keven vil elske dig.🙂
[l]
Nick

...tillykke kære sjover m din søn,,,jeg er chokeret - du må trods det at du har haft lidt tid - være blown away!!!
Kan du lade være m at ville være en del af hans liv???? Og nej du vil ikke kunne "ødelægge" Kevin og Leons forhold. Og ja, han vil synes at du er en skvatnavle hvis du bare holder dig væk - en dag kommer sandheden frem og så vil han da først have rigtig mange spørgsmål og uforløste følelser ift. jer alle tre....hvad er bedst for Kevin tænker du??? Susanne må jo også have tænkt "noget" eftersom hun nu har sat det hele i gang....så I kunne mødes....hold det ikke hemmeligt,,,har du lysten til at være "weekendfar"??? Ell hvad ser du af muligheder???
Find ud af hvordan og bliv ved med at se din søn......
Mvh Kh og mange knus
D

For jeres bidrag til mine tanker....!
Selv finder jeg det nu ikke dejligt, ikke som en gave. Jeg finder det rent faktisk upassende at en kvinde pludselig skal bestemme at NU skal jeg være "far". Efter 6 år synes jeg det er underligt og jeg føler ikke nogen speciel samhørighed med Kevin...en sød dreng, som så mange andre bevares.
Kevin har ikke brug for mig, jeg har ikke brug for ham....jeg vil ikke være onkel eller tante...eller noget andet familie relateret. Jeg vil ikke trækkes rundt af en pludselig opstået ide fra en kvinde som for længe siden har taget den beslutning.
Så i respekt for Susannes tidligere valg, i respekt for Leons store og kærlige engagement, så trækker jeg mig.
Selvfølgelig vil jeg tage godt imod Kevin,,,, når og hvis den dag kommer, men det bliver på hans anmodning og ikke på hans mors.
Dagbog er en fantastisk ide, det vil jeg gøre 😉
-------------------------------------------------------------
Nu vil jeg først og fremmest gå i haven, tage livet af nogle påskekyller, imens jeg vælter min brændestabel og stabler den igen. Senere vil jeg forsøge at gå på toppen af hækken uden at skvatte ned... mon DET kan lykkes for mig.🙂
Rigtig god og rar påske til jer alle [l]

Det var da lidt af et påskeæg, du fik dig der.
men som Sipa skriver, så lav en dagbog, som han måske siden kan få glæde af.
Du er jo helt uden skyld i dette, da du ikke har været underrettet. Det er med lidt undren jeg tænker på moderen...hvorofor netop nu?
Men du kan, om nogen mærke din mavefornemmelse og skal nok handle allerbedst.
Tillykke Lars.
Knus fra Drude

en dum avls ko der kun tænkte og tænker på sig selv..hvad ind i hede hule skulle du vide det for når der er gået de år..??

Kunne du så lide drengen? Jeg tror ikke, at du hverken vil eller KAN lade det gå i
glemmebogen nu!

Helt uden skyld..😮 Nok ikke, men i det mindste uvidende.
Ja, hvorfor netop nu...??
Jeg har snakket med hende om det,, hun giver udtryk for, at det er et spørgsmål om samvittighed fra hendes side,,,, hun mente engang at det ikke var nødvendigt at informere mig,,,det mente hun så pludselig nu.... men i al fordragelighed er min beslutning om ikke at have samvær godtaget...
Tak for din tillid.
[l]

Og det er det jeg gør.. !

Ja undskyld, men jeg kom til at tænke på Erik Clausens "slip hestene fri". Bent A Pedersen er en ud af en søskendeflok på mange, med hver deres mor og samme far, som ingen af dem har kendt.
De har hver et bogstav som mellemnavn, A, B, C osv. - jeg mener, at da faderen dør er der ca. 12 mødt op hos advokaten, hvor arveandelen hos Bent "A" består af et citat "slip hestene løs, og lad vognen stå".
Bent møder en enlig mor med et barn, der hedder Kevin, som føler sig forrådt og forladt af sin rigtige far.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til din historie andet end at din Kevins papfar nok aldrig vil føle sig som en rigtig far, da han aldrig helt vil kunne forstå de særheder, som måtte udspringe af at 50% af generne er dine. Men det er selvfølgelig dit valg om ungen skal sidde og glo på 12 andre hos advokaten, der ligner hinanden, uden nogensinde at have kendt hverken søskende eller faren.
http://www.youtube.com/watch?v=WyoxwZNQK3Q

Men det ville nu ikke undre mig, hvis det blev til en film engang. 😉 En ting er sikkert, det bliver ikke en kedelig film 😃😃
Med din sædvanlige hang til overdrivelse vil jeg dog ikke anbefale dig at se den.😉
Spradebasse [l]

rigtig sympatisk Sjover 🙂
Det må være en underlig fornemmelse at blive konfronteret med udkommet af ens adspredelser 😉
Nu er jeg jo kvinde, men jeg tror nok jeg havde gjort det samme. Altså ventet eller resigneret, om du vil. Vent til drengen selv er moden til at lære dig at kende, hvis ellers mor forstår knægten så langt?
Egentlig synes jeg at moderen er noget selvisk her, hvis drengen ikke ved det og elsker den far han nu har, hvorfor så sætte himmel og jord i bevægelse?
Men det siger du jo også selv 🙂
Så fortsat god Påske til dig Sjover, du har min dybeste respekt for din beslutning [l]
Løvemor

Det var nu pænt sagt,,, og så fra dig....jamen det sku da vist stort 😖
Tak for din opbakning.
[s][f][s]
[l]

narj, det tror jeg heller ikke, jeg kan tåle at se😖

Jeg var faktisk lidt bekymret for dig, men lidt forår har ramt dig 😮
Er du scoreklar?
"gg"

Synes, det er lidt underligt, at barnemoderen venter til nu.
Jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvad hendes motiver kunne være for at komme på banen nu. Hvorfor vil hun nu have, at du kender din søn, når det åbenbart ikke har været vigtigt for hende tidligere?
Som adoptivbarn er min personlige erfaring, at "blodets bånd" ikke er så vigtigt (faktisk slet ikke vigtig) for mig. Jeg ville godt nok synes, det var underligt, hvis jeg pludselig skulle forholde mig til min biologiske "mor". Det har jeg personligt hverken behov for eller lyst til.
Så jeg forstår godt, at du ikke er ved at besvime af lykke over pludselig at have fået et barn.
Hvad du skal gøre, tør jeg slet ikke begynde at udtale mig om. Det synes jeg, der er alt for mange løse ender til at kunne.
Men jeg er sikker på, du nok skal klare den 🙂
[f][s]
dr100

Nej... også mit dilemma, det var ikke fra hjertet det ønske kom,,men som jeg tidligere har skrevet, så var det vist mest for at lette hendes egen samvittighed,, at give valget/fravalget vidré,,, det er bare som jeg ser det, et valg hun selv tog for længe siden, at jeg pludslig skal puttes ind som en slags sorteper og give hende en eller anden form for undskyldning for hendes valg,, et sted i fremtiden.
Jeg ved det ikke, men et ved jeg og det er at det så ud til at være et godt hjem, trygt og harmonisk, så han har det godt der, uden en som mig til at lave uorden i det.
Så jeg putter mig bare i kulissen, til en skønne dag, han selv ønsker kontakt, måske!
Er tilværelsen tryg er der ingen grund til at rode i det,,, Vel??
Tak for dit input 😉
Lars

don´t fix it.