Jeg er sgu stolt af mig selv

I juni måned begyndte jeg at trække mig selv lidt op.
Tror jeg havde fået lidt mild tungsind efter min afsluttede BA. Alle andre vidste hvad de skulle og i dagens Danmark skal man jo helst vide hvad man skal resten af livet når du er 16. Men jeg i en alder af 25 vidste det ikke.
Jeg var ked af det og modløs og følte mig helt kørt af sporet og overhalet af alle andre.
Indtil en bekendt jeg tilfældigt mødte på en bytur sagde, at hun lige var startet på en BA i en alder af 26. Hun glædede sig til hun skulle igang og virkede fuldstændig bekymret og tilfreds. Desuden talte hun meget optaget om alle de gode tenniskampe hende og hendes venner skulle nyde i løbet af sommeren, samt at hun ENDELIG havde fået taget sig sammen til at løbetræne.
Af en eller anden grund fik hendes selskab mig til at blive vildt optimistisk. Og det sjove var jo, at hun ikke kendte til min situation på daværende tidspunkt, hun talte bare fra hjertet og var så glad og åbenbart ligeglad al eliteræset.
Efterfølgende dag begyndte jeg at lave en sund og energiholdig kostplan, et motionsprogram (har kopieret hende lidt, så jeg løbetræner også og så styrketræner jeg).
Jeg har skiftet job og har fundet ud af hvilken overbygnig jeg vil ind på næste år.
Jeg har holdt mit motionsprogram og mit kostprogram rimelig godt og jeg er glad, optimitisk og fuld af energi.
Hvor er det herligt. Er det ikke sjovt hvad et tlfældigt møde og et "tilfældigt" menneske pludselig kan gøre ved det hele?

Det er bare nogle høje herrer som har besluttet det. Selvsamme herrer som var temmelig mange år om selv at gennemføre en uddannelse. Enkelte gennemførte vidst slet ikke en.

Godt gået :-) Motion giver nemlig god energi. For mit vedkommende gik der nogen tid inden jeg egentlig kunne mærke det.
Jeg startede altid med at have lidt ondt i maven og hovedpine, men som min krop fik vænnet sig til det, blev jeg meget mere frisk og nu er jeg afhængig af at dyrke motion :-)
Go for it :-)

Det er da dejligt at høre. Mange sætter sig disse mål, men bliver ofte trætte af at holde dem og derfor ender de tilbage hvor de startede og med lidt míndre selvværd

Jeg kender godt til din situation ..
jeg er 20 år, 2. HF, og ved ikke hva jeg skal efter..
Jeg vil leve livet, men der skal også være noget at falde tilbage på.
Medie og samfundet vil have at det hele skal bare køre fra 16 års alderen..
Så har jeg fundet ud af at jeg skal bare gøre som jeg vil ..🙂det haster ik ..
Men selv din indlæg inspirer mig endnu mere ..
Held og lykke ..

Og husk at rose dig selv hver gang du fuldføre noget. En lille regndans på stedet mens du griner over hele fjæset. Eller andet der bare sætter gang i lattermusklerne helt ind i blindtarmen og ned i sokkerne.[s][s][s][s][s][s][s][s][s][s][s][s][s][s][s]
Så du programere dig selv med mentale beløninger hver gang du fuldføre nogt du har bestemt.
God fornøjelse. Læs eventuelt bogen "Slug frøen". Den er ret god. Om planlægning i det simple, ikke noget timemaneger-højtravnde.[s]