Jeg bliver ikke 40

Ja... Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det her. Måske for bare at komme ud med det. Jeg har kun fortalt 2 mennesker det, og har erfaret at forholdet bliver lidt "stiv" af det.
Jeg er en pige på 16 år som har en blodsygdom. Jeg har altid affundet mig med det, da det eneste jeg vidste var at jeg ville leve normalt, hvis jeg passede mine behandlinger. mit gennemsnit i skolen ligger på 11,4 og jeg havde store drømme om at blive speciallæge i min egen sygdom, eller forsker i min sygdoms behandlingsmetoder.
Men så skete det. En dag så jeg i Tv et program om min sygdom. Mit hjerte begyndte at banke, som et varsel om at jeg vil få noget at vide jeg ikke vil bryde mig om. Og så kom det. "Patienter med sygdommen -biiib- bliver meget meget sjælden over 40.
Min verden styrtede sammen. Mine drømme, tanker, ønsker. Det hele styrtede sammen til en tyk tåge. Min fremtid var en uigennemtrængelig tåge. At blive læge er en lang uddannelse. Jeg vil knap nok være begyndt på mit job, før... ja... før tiden er inde.
Jeg gik fortvivlet rundt. Uden at sige det til nogen. Jeg elsker livet. Den små problemer og spændingen. Jeg elsker at møde mine venner. Gå en tur rundt om vores lille sø. At holde om hesten jeg rider på, og mærke den beroligende varme. Jeg holder af livet, hvor smertefuld min behandling så end er. Jeg holder af mennesker omkring mig, og elsker at sprede mit altid glade humør.
Men hvad nu? Jeg begyndte at tænke. Tænkte på at hvis ikke min skæbne vil tilpasse sig mine ønsker, så må jeg vel tilpasse mine ønsker efter mit skæbne? Jeg begyndte at tænke hvad jeg kunne lave om, sådan at jeg kunne å det inden jeg bliver 40.
Jeg begyndte at tænke på et andet job. Og tænkte på hvad jeg vil være hvis jeg ser bort fra lægelignede uddannelser. Så fik jeg en idé. En idé som har givet mig modet tilbage. Jeg kunne blive lære. Jeg elsker selv mine lærere og jeg kan meget bedre forestille mig i et klasseværelse med som regel glade børn, end et hospital men som regel triste mennesker.
Jeg ved det ikke... synes I jeg giver op for let? Er jeg en kujon hvis jeg prøver at rette mig efter mit skæbne? Jeg har også tænkt på at prøve at kæmpe, men... Hvad hvis det ikke lykkes? Og jeg vil blive glad for at være lære, det VED jeg. Hjælp mig please. Støt mig, eller vejled mig. Den eneste måde jeg kan få det på er anonymitet. Jeg har prøvet psykolog. Det går ikke da min forældre ikke ved jeg kender sandheden. Og jeg har ikke lyst til andre former for samtaler. Det tager hårdt på mig.
Hilsen pigen på 16 år.

Følg dine drømme, uanset hvor urealistiske de kan forekomme!
Nogle ved, hvor lang tid de kan forvente at leve. De fleste aner det ikke. Fælles for begge er, at en trafikulykke el. lign. kan stoppe livet for os alle, brat og uventet.
Derfor siger jeg dig: Følg din drøm. Du kan blive verdens bedste læge eller verdens bedste lærer. Du må ikke lade din sygdom kue dig, selv om jeg godt forstår, det er svært.
Hvem ved, hvad forskningen bringer? Måske findes der en dag en helbredelse?
Snak med dine forældre. Hvis de har holdt noget skjult for dig, vil det kun føles som en lettelse for dem at kunne snakke med dig om det. De har måske villet vente, indtil du var "stor" nok, og det er ikke altid forældre har sans for det. Lad dem vide, hvad du ved og snak om det, de er den bedste sparringspartner, du kan få. De elsker dig ubetinget.

Jeg kan godt forstå dine frustrationer. Men 25 år er mange år og videnskaben arbejder på højtryk for at finde hejbredelsesmetoder på diverse sygdomme. Så de skal nok finde noget på din også. Nyd livet og tag den uddannelse du har lyst til. Vi kan alle dø imorgen eller om et år. Lad være med at tænke på det.
Hilsen Flemming

..hvor man overvejer efter at have læst det, og så vender tilbage og læser det endnu en gang.
Du er IKKE en kujon fordi du omprioriterer! Kujon er et udtryk der ligger fjernt når man læser dit indlæg.
Og ja, jeg synes du skal blive lærer. Det er det dit hjerte slår for, og du vælger det af de helt rigtige årsager.
Jeg må udtrykke min respekt for din måde at tænke på. Et ungt menneske i din situation, eller en lignende, bliver meget tidligt (for tidligt) moden. Og du viser en moden indstilling.
Jeg ønsker dig alt alt godt, og at du må nå de mål du sætter dig for. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om du vil.
Mvh og et smil...Fandango

Der er meget og mange, der ikke fylder fyrre års jubilæum.
En velberynket repræsentant fra SOL, iført læderbukser og falsk Colgatesmil taler sandheden.
Men det du efterlyser du:
En simpel meningsmåling. Hvad er det bedste debatforum i universet?
Der er noget at vælge imellem: "www.borgerdebat.dk, Kafka.dk, jubii.dk.
Jeg personligt vil nok foretrække Jubii, der udmærker sig ved at have kun 2 - SKRIVER TO moderatorer.
Man skal være registreret bruger - redaktionen bekendt, for at beskrive sig.
Mange SOL-debattører har således fundet vejen, og vil seriøst skrive hjertelige indlæg - uden latex-dronningens og den pletskallede narrøvs utidige indblanding!
X-file.

Og du synes det er okay at bruge dette unge menneskes bekymringer, til at hyppe dine kartofler?
Fandango

uanset om det siger, at du skal blive læge eller lærer, for hvem ved måske passer statistikken ikke på lige netop dig! Forhåbentlig er du blandt de (måske få) mennesker med denne sygdom, som bliver over 40 år. Så ville det da være pokkers om du har levet dit liv som om du kun blev 40 og ikke har fulgt dine drømme og dit hjerte. Lev livet som om du skulle blive 100 år!
Min mand blev kun 29 år før han døde af en kræfsygdom, andre bliver slået ihjel i trafikken. Der er kun én garanti her i livet og det er at vi alle skal dø, før eller siden - helst siden, men de fleste ved heldigvis ikke hvornår og det gør du jo heller ikke med sikkerhed. Statistik er lavet over mange mennesker og kan ikke bruges på enkeltpersoner. Måske bliver du ikke 40, men kæmp for at nå det - og længere endnu. Jeg håber du er en af dem, der "ødelægger" statistikken og bliver 80! Pøj pøj til dig uanset hvad du vælger at uddanne dig til. Og som en anden skriver, tal med dine forældre om det, åbenhed gør det hele mere udholdeligt uanset hvor tungt det kan føles. Du må ikke gå alene med hverken denne viden eller alle dine tanker. Jeg tror det vil være en lettelse for både dig og dine forældre, hvis i kunne tale sammen om det.

....men det vigtiste er hvordan du lever det.
Som tidligere nævnt er der STORE chancer for at videnskaben vil finde en behandling af din sygdom indenfor 25 år. Forskningen i sygdomme er det vigtigste fokusområde og jeg vil gerne henvise dig til at HIV og AIDS var den visse død for 10 år siden, men at man med den rette behandling idag kan leve mange årtier med lidelserne. Der er endvidere en vaccine undervejs. Det samme vil nok gøre sig gældende i dit tilfælde.
Om du skal læse til læge er dit valg, men jeg ville spørge migselv om det virkeligt var det jeg ville. Mit råd til dig er at hvis du har økonomien til det så rejs rejs rejs.....og se hele den vidunderlige verden. Det er min plan.

Kære dig
Der er kun én som har valget,som kan vælge og som skal leve med valget. Din frihed består i at vælge selv.
Som de andre sikkert også skriver synes jeg ikke at du skal lade dig begrænse dig af sygdommen, og jegmener også, at du skal følge din drøm. Desuden tager uddannelsen til læge (så vidt jeg er orienteret) 6 år, hvilket blot er 2 år mere end læreruddannelsen. Hvis du stryger lige ind på gymnasiet nu her somm 16 årige, vil du være omkring de 20 når du er færdig der, og derfor vil der være rigelig tid til at påbegynde din uddannelse til læge. Dermed vil du være færdig, hvis alt går vel, omkring de 26 og du vil have masser af tid til at følge din drøm.
Desuden husk på du kun er 16 og har lang tid igen til de 40... og hvem siger at du følger statestikken og hvem siger om man ikke har fundet en kur imod din sygdom til den tid❓Derfor igen, lad ikke sygdommen magte dig men du skal magte sygdommen og livet frem for den!
Held og Lykke.
Med venlige hilsener, store forhåbninger og krydsede fingre
- Charlotte

Hejsa "søgeren"
Jeg kunne ikke lige se hvordan jeg kunne maile til dig, så jeg har lige oprettet en profil. Jeg kunne ikke vælge "Fandango", så jeg føjede et dk til i enden ;o)
Hilsen Fandango

fandango... du gør alt for meget. Jeg havde tænkt på en løsning, men du kom før mig. Hvor er det betænksomt af dig. Du hører fra mig.

kan ikke skrive til dig. Ved ikke hvordan man gør, når jeg trykker på din nickname står der "Denne profilside er i øjeblikket skjult"
Kan du skrive til denne email? Jeg lukker den igen efter et døgn.
kunmidlertidig@hotmail.com