7tilføjet af

impotent kæreste

Jeg har et problem -eller rettere min kæreste har et problem med at han er impotent... vi er begge to i 20'erne og sunde og raske - skulle jeg da mene! Jeg har snart kendt ham i omtrent et halvt år og vi har stadig ikke været i seng sammen.
Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre - og han er svær at komme til at snakke med omkring emnet...
Når vi er sammen får han kun halv-fed på... ved ikke om han kan når han er alene...
Jeg ved at han er meget usikker på sig selv - og har en del "issues" fra sin barndom og ungdom, så rent psykisk er han nok ikke tiptop.
Er der nogen der har et råd til hvad jeg skal gøre?
Hvis det var mig selv, ville jeg jo nok gå til lægen -men det er jo et lidt ømtåleligt emne, så har ikke turdet foreslå det endnu...
i mit sidste forhold var jeg sammen med en fyr, der dårligt nok skulle kigge på mig for at få jern på - så jeg er lidt på bar bund i det her... vil jo heller ikke lægge mere pres på ham end der allerede er - men igen ville det jo være rart hvis vi kunne have et "rigtigt" sex-liv.
tilføjet af

tak for svaret...

ja, jeg ville måske også mene at han skulle gå til en psykolog for at få løst op for nogle af sine følelser - han virker meget indebrændt! og jeg har også følelsen tit når vi skændes at det egentlig slet ikke har noget med mig at gøre... altså forstået på den måde at han har en masse følelser der går langt tilbage til hans familieforhold osv.
Har skam prøvet at nusse ham og kæle for ham - men der sker ikke rigtig så meget. Hvis vi ligger og kysser og "faker" samleje - altså gnubber os mod hinanden bliver han nogenlunde tændt. Men prøver vi rigtigt går han helt død igen:-/
Tror generelt han er alt for anspændt og jeg har også en snigende mistanke om at han måske er lidt depressiv anlagt...
Men det er bare utroligt svært at snakke med ham om det - og jeg tror han vil blive meget såret og vred hvis jeg nævner ordet psykolog!
tilføjet af

baglås

hvis han går helt kold hvis du nævner terapi eller lignende så kan det jo blive lidt svært. Vil han heller ikke tale med dig om familieforholdene?
Du kan vel ikke gøre andet end at blive ved med at nusse og kæle for ham. Måske kropsmassage kunne løsne lidt op da hændelser har det med at lagre sig ikke kun i hukommelsen men også kroppen. en professionel ville være en god ide, men du kan jo også prøve.
tilføjet af

tak...

Æhm... jo han fortæller da lidt om sin familie - men tror måske også at jeg er lidt bange for at spørge ind til det... altså han mistede sin ene forælder da han var teenager. Men vi må helt klart prøve at snakke noget mere sammen i det hele taget tror jeg... altså om lidt dybereliggende ting...
og jo, kropsmassage giver vi også tit hinanden - så vi nusser og kysser i det hele taget meget... men det er vel "bare" at være lidt tålmodig og se tiden an - og se om han ikke kan åbne lidt op...
tilføjet af

depressiv

du skriver også noget om at han er lidt depressiv anlagt. Det kan helt sikkert også være en del af problemt.
Hvordan med hans job/studie situation? Beskæftiger han sig med noget han kan li? Dyrker han sport/motion? Det kan nemlig være med til at han får mere energi og får det bedre med sig selv.
Men det er jo ikke dig der skal ha' de råd🙂det burde jo egentligt være ham selv. Men jeg ved også hvor svært det kan være at tage imod råd når man har det skidt eller er lidt depressiv. Ja det kan blive lidt irriterende.
Jeg håber bare i finder ud af noget med tiden. det er jo ikke helt nemt for nogen af jer :)
tilføjet af

endnu engang tak:-)

Han er ret utilfreds med sit job - føler vist han er havnet et helt forkert sted... eller altså han tænkte ikke over det da han var yngre, og nu er han så ked af at han nok ikke har taget nogle mere bevidste valg eller tænkt lidt mere på hvad han egentlig ville dengang!
Så det er helt klart også med til at gøre ham nedtrykt!!
Ellers dyrker han en del sport - så rent fysisk burde han jo være sund og rask... han er i hvert fald i meget bedre form end mig:-)
men ja - som sagt må jeg jo prøve at få løst lidt op for hans følelser hvis jeg kan...
tilføjet af

Det er vigtigt at du spiller ud

Hej med dig
Jeg er ked af det på dine vegne for det er sgu ikke sjovt at have en kæreste som ikke fungerer seksuelt - især ikke hvis man selv har lyst. Jeg vil ikke gøre dig bekymret men der er et par ting som jeg ville tænke over hvis jeg var dig: har han haft kærester før som du kender til? Hvordan forholder han sig til piger generelt? Kigger han efter andre piger på gaden? Det jeg egentligt vil frem til med alt dette er at han måske ikke tænder på piger men blot undertrykker sine lyster til mænd og forsøger at leve et "normalt" liv med en pige. Det ville være frygteligt synd for dig hvis det er tilfældet for hvis det fortsætter som nu vil du på et tidspunkt begynde at tvivle på din egen værdi som kvinde da du åbenbart ikke formår at tænde ham.
Det er ihvertfald ikke naturligt at en ung fyr ikke har et sexliv - de fleste unge mænd bliver tændt bare det trækker gennem et åbent vindue.
Tag snakken med ham - du må ikke undlade at gøre det pga. angst for at han synes det er et pinligt emne. Han ved udemærket godt at den er gal så du kan lige så godt smide kortene på bordet og få renset luften.
tilføjet af

...

Ja, jeg ved godt at jeg må tage emnet op med ham selv... må bare lige tænkte mig lidt om først tror jeg!
Det er nu ikke fordi jeg begynder at føle mig mindre værd eller tvivle på mig selv som kvinde - han udtrykker stor glæde for mig osv. Og jeg synes selv jeg har en ret god fornemmelse for når folk undertrykker deres naturlige seksualitet - så jeg tvivler stærkt på at han skulle tænde på mænd! Det er nu heller ikke fordi han ikke tænder på mig - men "humøret" daler hver gang vi prøver på mere seriøse ting...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.