0tilføjet af

IC4-kaos kan påvirke juletrafikken

Det kan tages månedsvis før de udskældte IC4-tog kommer på skinnerne igen. Det fastslår Havarikommissionen.
DSB tog sent i aftes de italienske tog ud af drift efter to episoder med bremseproblemer i november. Nu undersøger Havarikommissionen årsagen til problemerne - og DSB kan ikke afvise, at situationen kan påvirke juletrafikken.
"Vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at få juletrafikken til at forløbe så godt som overhovedet muligt," siger DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov til tv2.dk.
"Havarikommissionen er lige påbegyndt deres arbejde. Vi vil gerne komme med en løsning på det, når vi kommer lidt nærmere jul."
Den 11. december bliver der taget hul på en ny køreplan, oplyser trafikinformationschef.
"Der vil være nogle konsekvenser af, at vi ikke har IC4 til rådighed, hvis det er tilfældet. Men det er lidt for tidligt at begynde at spekulere i konsekvenserne," siger han om situationen.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45665579:ic4kaos-kan-p%C3%A5virke-juletrafik.html
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.