I hver sit verdenshjørne

Hejsa!
Jeg kunne godt tænke mig at høre om du har et konstruktivt forslag til hvad man gør hvis man elsker hinanden, men befinder sig i hver sit verdenshjørne i parforholdet.
Min kæreste gennem 4 år var til et foredrag med dig for et par år siden og var i sit rette element i lang tid efter. Hold da op manden kunne lige pludselig argumentere anderledes end han kunne før... og skal jeg være helt ærlig, så nød jeg at se hans selvtilfredshed over at kunne gøre det.
Han er gået på pension pga. handicap - jeg har fuldtidsarbejde + meget lang transport hver dag.
Med et gammelt hus at passe, mener han at jeg skal stå for alt det daglige... og for at du ikke skal tro jeg opfatter dig som ægteskabsrådgiver, vil jeg forklare det så kort jeg kan.
Det er enormt svært for mig at få hverdagen til at køre, fordi han ligesom ikke har nogen rolle mere, andet end "husmoderen" men nu hvor jeg er løbet sur i at ordne alt det huslige og falde død om hver aften og ikke have overskud til sex eller anden form for kærligt samvær med ham er hans stolthed ved at være nået bunden sammen med hans selvværd og troen på at jeg holder af ham. Jeg har forsøgt på mange måder at forklare at han er nødt til at klare det væsentligste... men jeg kan da også godt se at det ikke er fedt for hans stolthed som mand at rende rundt med forklæde og støvsuger.
Vores forhold er simpelthen gået i stykker nu - Så jeg vil gerne vide hvad du ville sige til en mand som ikke af egen vilje er stået af arbejdsmarkedet, for at han vil kunne finde livsglæden igen.... og ikke lade sine frustrationer gå ud over både kone og børn.
(Jeg HAR foreslået ham en masse "mande-ting" som ølsmage-klub, madlavning for mænd, har sagt OK for køb af båd, drengelegetøj i form af køretøjer, brokker mig ALDRIG hvis han tager en tur i byen med kammeraterne....)
Jeg forstår ham...tror jeg ..... men aner ikke hvad pokker jeg skal stille op med ham...
mvh
Vægten

Din mand har en depression efter at han har fået et handicap og holdt op med at arbejde.
Der er lige begyndt en mand hos mig i gruppe terapi der fået et handicap og han har fået
førtidspension. Han mødte op som en sombi og nu stråler han igen.
Han kommer en aften om ugen og er sammen med os, der går 10 i hver gruppe.
Han deltager i de 6 årlige fester her på skolen og har fået nye venner som invitere
ham til fødselsdags fester m.m.
Han kan prøve at komme en enkelt aften eller på et weekend kursus.
10 % af alle deltager er på førtidspension.
Du kan købe min nye bog Mænd og give til ham i gave
hilsen
www.carl-mar.dk

Hmm.. jeg kender andre som har haft depression, og jeg synes ikke at han virker sådan, men det kan jo godt være at det er det der lurer under overfladen. Jeg har før bedt ham gå til læge og få snakket med ham om hvad der kan være galt... men det vil han ikke... "han fejler ikke noget"
Tror jeg vil foreslå ham at tage på kursus hos dig - men lov mig at jeg ikke får en vildmand tilbage;o)
Tsuind tak fordi du tog dig tid til at læse mit brev - dit svar giver lidt mere håb for en god weekend!
Knus

du er villig til at bruge på terapi, køretøjer, båd osv. skulle du ta' og bruge på en rengøringshjælp. Du synes ikke det er værdigt og mandigt, at din mand skal være 'husmoder' og du har måttet erkende at du ikke selv kan overkomme det, ergo: Betal Jer fra det og brug friheden og den gode 'huslige' samvittighed til at dyrke hinanden.
- Derfor kan du da godt 'give ham lov til' lidt drengestreger hos Carl-Mar:)

Det er ikke noget tosset ide!
... Tror jeg vil prøve at foreslå ham det. Carl Mar... Jeg nævnet for ham det forslag om at tage på kursus, og at han muligvis led af en depression. Niks, jeg måtte være skør i hovedet.
Ved ikke hvad jeg lige skal stille op - men tak for jeres svar!