I er Guds tempel

"Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« v20 Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« v21 Men det tempel, han talte om, var hans legeme. v22 Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt." Joh 2:19-22
Nu ville jeg stille det op ligeså naivt som JV gør i deres blade. Udfra teksten:
1) Hvad var det jøderne ville rive ned?
2) Hvilket tempel opstod efter tre dage?
Er vi også Guds tempel? Bibelen svarer:
"Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?" 1 kor 3:16
Vi er altså Guds tempel. Det er vi fordi Helligånden bor i vores legeme:
"ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv,
v20 for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!" 1 Kor 6:19-20
Hvordan skal det gå med dette tempel i opstandelsen? Først Jesu opstandelse:
"Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« v37 De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. v38 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? v39 Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« v40 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. v41 Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« v42 De gav ham et stykke stegt fisk, v43 og det tog han og spiste, mens de så det." Luk 24:36-42
Jesus opstod altså ikke som en ånd, men med kød og knogler. Han kunne spise på helt almindelig vis. Sådan vil vi også opstå:
"Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. v5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans." Rom 6:4-5
Vores opstandelse bliver altså som Jesu opstandelse, dvs med kød og knogler. Men uden død - det forgængelige legeme er erstattet af et åndeligt uforgængeligt legeme:
"For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. v54 Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
Døden er opslugt og besejret.
v55 Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?" 1 Kor 15:53-55
"Vi tror på ... kødets opstandelse ..." - den apostolske trosbekendelse (folkekirkens)
Som teolog og ph.d. Jonas Jørgensen skriver:
"Der er fra et kristent teologisk synspunkt ikke nogen forskel på bekendelsen af kødets eller de dødes opstandelse. For i modsætning til den almindelige græske (hellenistiske) tænkning, som kun kunne forestille sig et liv hinsides døden som et fortsat liv for sjælen efter at kroppen var død og forgået, så ser kristendommen ikke krop og sjæl som adskilte enheder men som sammenhængende i en grad så den eneste mulighed for liv efter døden er en kødets opstandelse. Uden kroppen ville mennesket ikke være sig selv." http://www.kristendom.dk/artikel/315697:Spoerg-om-troslaere--Hvad-betyder--koedets-opstandelse
Masser af mennesker forestiller sig en opstandelse uden en krop, men det er og bliver noget vrøvl ifølge den kristne forståelse - det er græsk filosofi (hvorfra gnosticismen stammer) der mener ånden er "finere" end kroppen. I kristendommen er Helligånden hos os i vores krop - uden krop, ingen ånd. Kroppen er templet der vil opstå for aldrig igen at blive ødelagt - man kan ikke ødelægge Guds tempel i opstandelsen.

Så kom ud og dyrk motion, Gud vil gerne have et godt tempel.

Hej again,
Det er en interessant religion du a la Jehovas Vidner finder på. Charles again Russell. Jeg glæder mig til at diskutere dette indlæg med dig.
”Jeg har længtes efter at diskutere dette indlæg med dig”.
---------------------------------------
Jeg citere again:
Som teolog og ph.d. Jonas Jørgensen skriver:
"Der er fra et kristent teologisk synspunkt ikke nogen forskel på bekendelsen af kødets eller de dødes opstandelse. For i modsætning til den almindelige græske (hellenistiske) tænkning, som kun kunne forestille sig et liv hinsides døden som et fortsat liv for sjælen efter at kroppen var død og forgået, så ser kristendommen ikke krop og sjæl som adskilte enheder men som sammenhængende i en grad så den eneste mulighed for liv efter døden er en kødets opstandelse. Uden kroppen ville mennesket ikke være sig selv."
Citat slut.
----------------------------------
Og hvem er så Hr. Jonas Jørgensen❓( bortset fra, at han er teolog og ph.d og yderligere, Hr. Jonas Jørgensen)
Han er en banebrydende teolog (om han er Kristen ved jeg ikke lige), men han er teolog og han mener, at ”de andre” religioner ”kan være lige så gode (godt) som Kristendommen”. Ja, det mener han for det siger han:
” I takt med den historiske viden om andre religioner gennem oversættelser af bøger fra andre himmelstrøg - og i takt med den filosofiske kritik af kristendommen - er det blevet aktuelt med en kristen teologisk tolkning af andre religioners gyldighed”.
Citat af Hr. Jonas Jørgensen slut. http://www.sondagmorgen.dk/database/religion/44606/
Kommentar:
Fik du fat i det? ” …. de andre religioners gyldighed”? Ja, ja, ja, man skal høre meget. ”de andre religioners gyldighed”?
Så fik vi det at vide. Det kan muslimerne så glæde sig over, for de er snart ved at præge det Danske kulturelle (Kristne) samfund i en sådan grad, at det Danmark jeg kender er ved at ”passere bort”. Hvad så med Kristendommen? Hvad med de 6 millioner muslimer der omvender sig til Kristendommen hvert år i det store udland (Afrika f.eks.)?
Nå, ja Bibelen taler jo om ”en ny verden” hvor retfærdighed bor. (oversat til ”den nye religions jargon”; hvor flere religioner bor side om side. Hvor ”ulven græsser sammen med lammene”; ja, man kan jo fortolke som det passer én).
----------------------------
again skriver (Charles again Russell; undskyld, men jeg kunne ikke lade være):

”Vores opstandelse bliver altså som Jesu opstandelse, dvs med kød og knogler. Men uden død - det forgængelige legeme er erstattet af et åndeligt uforgængeligt legeme”.
Citat af again slut.
Kommentar: (eller skulle jeg skriver Advarsel?)
again mener så lige ikke, at det der med ”et åndeliget legeme” er som du måske tror. ”et åndeligt legeme” i again terminologi er ”et legeme af kød og blod og knogler og ja, alt hvad der følger med så som indvolde, hjertet, mavesækken (der skal ha` mad) og negle der skal klippes og husk at vaske håret”.
Store guldbelagte gader i shoppingcentrene samt avancerede 16 cyl. Cadillacs og store huse i Sandiego; Bet Sarim m.m.
Nå, men jeg har ikke så meget tid lige nu, men jeg glæder mig til denne diskussion.
God morgen til dig again.
Venlig hilsen
Kosmos

Derfor taler han som en kristen, hvilket blandt andet indebærer, at han ikke fordømmer alle andre religioner. Du og JV, derimod, hader alle der ikke tror på jeres specielle sekteriske tro.
"en kristen teologisk tolkning af andre religioners gyldighed" betyder ikke, at andre religioner kan være lige så gode som kristendommen, men at der også er gode ting i andre religioner, som vi som kristne bør identificere og anerkende. Det ved jeg godt du umuligt kan gå med til, men det er altså den kristne måde at tænke på.

Vi bør både tænke over, hvad vi spiser og hvad vi gør med kroppen.

Som sagt tror jeg, at Bibelen er den eneste bog givet til mennesker af Gud. Jeg tror også, at Jesus fremholdt den og i det budskab findes den eneste frelse som bl.a. går på, at der ikke findes nogen tro der giver frelse overhovedet, end troen på Jesus Kristus.
Ikke som profet eller en fin fyr (et godt menneske, gode gerninger). Nej, kun troen på Jesus Kristus og Evangeliet giver frelse, ja det tror jeg.
Så mener jeg ikke at det kan gradbøjes.
Jeg tror der finder en åndelig kamp sted hvor Djævelen forsøger at bilde mennesker ind, at ”der er noget godt i alle religioner” og derfor kan det være hipper som happer eller de andre kan jo også ha` så meget godt i sig, at det kan befordre frelsen (som du selv siger).
Det tror jeg så ikke.
Ved at undlade at gøre opmærksom på det skaber man desværre en forhindring for disse mennesker at modtage Jesus som frelser i deres lig (for de har jo også noget godt).
Møder man derimod andre mennesker med respekt for det de tror på, taler vi om noget helt andet.
Venlig hilsen
Kosmos
   

En fejlagtig troslære af Jonas Adelin Jørgensen Cand.theol. og ph.d.

For mit vedkommende er dette nærmest ment som en advarsel. Naturligvis skal jeg ikke bestemme hvad folk skal tro, men at kalde disse informationer for Kristendom grænser til blasfemi.
På et givent spørgsmål i al sin uskyldighed bevæger vi os fra Jesus af Nazaret til Islam anerkendelse af Jesus (ja, altså som profet); og det er så her jeg mener, at Jonas Adelin Jørgensen Cand.theol. og ph.d. gør Kristendommen til et begreb ligesom jeg mener, at again treenigheden her på debatten er et udtryk for samme, altså et begreb.
Den Gud af kød og blod og ben og indvolde og tænder og slim og slam er altså ikke en Gud jeg kender fra Bibelen overhovedet, men den docere både Jonas Adelin Jørgensen Cand.theol. og ph.d. og altså again.
----------------------------------------------
det uskyldige spørgsmål er:
”I den apostolske trosbekendelse lyder det til sidst: "Vi tror på ... kødets opstandelse ...", mens der i den nikænske trosbekendelse er ”de dødes opstandelse”.
Citat slut, (jeg skal lige gøre opmærksom på, at again er medlem af Apostolsk Kirke samt går ind for ægteskab mellem homoseksuelle mænd og lesbiske kvinder.
Her er så Jonas Adelin Jørgensen Cand.theol. og ph.d. mening (jeg vil så lige lægge et gevaldigt eftertryk på ”mening”):
-----------
han fortsætter:
For i modsætning til den almindelige græske (hellenistiske) tænkning, som kun kunne forestille sig et liv hinsides døden som et fortsat liv for sjælen efter at kroppen var død og forgået, så ser kristendommen ikke krop og sjæl som adskilte enheder men som sammenhængende i en grad så den eneste mulighed for liv efter døden er en kødets opstandelse. Uden kroppen ville mennesket ikke være sig selv.
(mener Jonas Adelin JørgensenCand.theol. og ph.d.)
--------------
han fortsætter:
Grunden til dette syn er, at kristendommen har overtaget sin forståelse af mennesket fra jødedommen, som anser mennesket for at være en enhed af krop og sjæl.
(mener Jonas Adelin JørgensenCand.theol. og ph.d.)
det kan man så ha` en anden mening om og jøderne kan så ha` en anden tro på end den Hr. Jonas Adelin JørgensenCand.theol. og ph.d. påstår).
http://cryptotheology.wordpress.com/2009/05/20/did-early-judaism-believe-in-the-bodily-resurrection-of-the-dead/
-------------------------
han fortsætter:
For kristendommen er der derfor ikke tale om to forskellige dele af mennesket når der tales om ’krop’ og ’sjæl’, men der er tale om to perspektiver på den samme enhed: det hele menneske. Mennesket er menneskeligt ved at være denne enhed af krop og sjæl, dvs. enheden af kropsligt, følelsesmæssigt, åndeligt og bevidst liv.
Betoningen af kødets opstandelse (f.eks. 1. Korinterbrev 15,53) vender sig derfor mod en forestilling om at sjælen efter døden fortsætter sin eksistens uafhængigt af legemet eller i et andet legeme (reinkarnation).
mener Jonas Adelin JørgensenCand.theol. og ph.d.
Ak ja, ak ja, ”i eet eller andet legeme❓(reinkarnation)? Altså helt ærligt;
Jeg vil så lige citere et ”modskriftsted” d.v.s. at hans fortolkning er direkte i modstrid med dette:
1. Korinterbrev kal. 15: vers 47
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen. Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske;
og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske. Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Citat fra Bibelen uden sekterisk fortolkning.
--------------
han fortsætter:
Er denne forståelse så overhovedet mulig for nutidens kristne? Identiteten mellem det kød, vi har nu og den kommende opstandelsesvirkelighed, er vanskelig - for ikke at sige umulig - at forestille sig, så længe vi tænker om forholdet mellem tid og evighed som et lineært forløb.
Spørgsmålet er derfor, om der ligger en anden tidsforståelse end vores lineære tidsforståelse bag den kristne bekendelse af kødets opstandelse: er det muligt at de dødes kødelige opstandelse i fremtiden vil vise, hvad der allerede nu udgør vores konkrete virkelighed, nemlig at det evige allerede er til stede i vores timelige og kropslige verden, og at tiden er en sammenfletning af evighed og timelighed (f.eks. Johannesevangeliet 5,24)?
Jonas Adelin Jørgensen
Cand.theol. og ph.d.
Kommentar:
Om det ”overhovedt er muligt for ”nutidens” Kristne? Det kan sgu da være flinterende ligegyldigt for ”de Kristne” som Hr. Jonas Adelin JørgensenCand.theol. og ph.d. taler om eksistere ikke andet i hans fantasi.
Kristendommen er ikke omfattet af hans fantasier.
------------------------
han Jonas Adelin Jørgensen Cand.theol. og ph.d. skriver:
Opstandelse?
Jesu liv, død og opstandelse ”genindsætter mennesket i pagten med den evige skaber”. At være kristen vil sige, at lade sig fastholde i, at vores liv aldrig leves forgæves, for vi er favnet og båret af Guds evighed. Vi er Guds, ikke tidens,
Slut.
Kommentar:
Ja, så kan I ellers selv vælge hvad det skal betyde i ”lyset” af ovennævnte phd. af handling jeg citerede.
--------------------------------------------------
Imidlertid slutter der ikke, men meningen er nok, at der skal skabes en ny ”religion” en ny form for Kristendom der mere og mere tangere ja, undskyld, men Jehovas Vidners sekteriske lære og derfor har vi efter min mening en ny Charles again Russell og en ny Joseph A. Jørgensen Rutherford in spe.
----------------
jeg citere:
En ny ph.d.-afhandling af cand.theol. Jonas P. Adelin Jørgensen, som forsvares på mandag på Københavns Universitet, giver ”nyt perspektiv” på det at tro på Jesus som Guds søn.
Han hævder, at man sagtens kan leve efter en muslimsk eller hinduistisk religiøs praksis i det ydre og benægte, at man er kristen, samtidig med, at man i sit hjerte tror på Jesus Kristus og dermed er en ligeså god kristen som alle andre.
Jonas Jørgensen har som baggrund for denne påstand interviewet over 70 personer i henholdsvis Chennai, Tamil Nadu i Sydindien (hinduer) og i Dhaka i Bangladesh (muslimer).
Den første gruppe kalder sig Imandar, den som er trofast mod Jesus, mens den anden gruppe kalder sig for Bhaktar, den som tilbeder Kristus. Kendetegnende for begge befolkningsgrupper er, at de lever deres dagligdag efter traditionelle hinduistiske eller muslimske ritualer og sædvaner, men siger, at de tror på Jesus eller på Kristus. De mener, at de kan leve et ydre liv som hindu eller muslim og samtidig tro på Jesus som Guds søn, uden derfor at kalde sig for kristne på traditionel vis.
Jonas Jørgensen er på baggrund af sin forskning ikke i tvivl: De er lige så kristne som en dansk folkekirkekristen.
– I takt med, at kristendommen ikke længere kun er en vestlig religion, men i stigende grad er blevet global, så forandrer den sig, når den kommer andre steder hen, siger Jonas Jørgensen.
– De to befolkningsgrupper, jeg har undersøgt, har en anden religiøs baggrund end den normale vestlige, og det indvirker på den måde, de forstår kristen teologi på, og hvad det vil sige at være kristen. De kalder sig ikke kristne, men min afhandling viser, at det teologisk set er en rigtig måde at være kristen på.
–
– De har en relation og tro på Jesus som Kristus, som går ud over Islams opfattelse af Jesus som en profet og hinduismens opfattelse af Jesus som inkarnation af det guddommelige, siger Jonas Jørgensen.
Men kan man blande religionerne, som de to befolkningsgrupper gør, og skal vi i Vesten oven i købet vænne os til, at det er sådan, vi skal se kristendommen udvikle og forandre sig på i fremtiden, spørger Jonas Jørgensen.
– I løbet af de sidste 100 år har kristendommen ændret sig, så den typiske kristne ikke længere er en hvid, veluddannet mand fra Vesteuropa, men en sort kvinde fra en landsby i Nigeria. Det får indflydelse på, hvad den typiske kristendoms identitet vil blive i en globaliseret og multireligiøs verden. De to grupper, jeg har undersøgt, er et udtryk for, hvad en ny kristen identitet kan være, siger Jonas Jørgensen.
Man kan spørge, om personernes kristendom er en overfladisk bekendelse, eller om den stikker så dybt, at de faktisk er blevet personligt forandret af kristentroen.
– Det giver de stærkt udtryk for mange steder i mine interview. Min afhandling slutter netop med at diskutere, hvilke rødder deres forandrede forståelse af sig selv og deres forandrede teologiske forståelse har. Mange vil hævde, at deres bekendelse til Jesus er et udtryk for vestlig kultur og ikke en kristen tro. Men jeg mener bestemt, at der er tale om en reel kristen tro, og at de mennesker, jeg har interviewet, faktisk er mere kristne end så mange danske folkekirkekristne. Selvom de benægter at være kristne, så viser min undersøgelse, at man ikke behøver at være kristen og hvid for at have en relation til Jesus Kristus, der hvor man bor, siger Jonas Jørgensen.
Begge grupper bruger Bibelen og holder gudstjenester. Men Bibelen kan for eksempel også bruges til at recitere fra, som man normalt gør fra Koranen, og gudstjenesterne ligner ikke dem i vesten.
– Spørgsmålet er, hvordan vi kan forvente, at kristendommen forandrer sig, når den kommer andre steder hen. Vi kender befolkningsgrupper, som er blevet marginaliseret på grund af deres tilslutning til kristendommen. Her ser vi nu en gruppe, som forsøger at fastholde en priviligeret position i et samfunds hierarki, samtidig med at man tilvælger en anden tro, siger Jonas Jørgensen, som fik kendskab til de to kristne grupper, da han i 2000 læste på United Theological College i Bangalore.
– Det kunne se ud, som om kristendommen i sig selv udvider sig. Nogen forestiller sig, at pluralitet betyder, at der er en ting, der er rigtig, og mange, som er forkerte. Det kunne også være, at der er forskellige perspektiver, og at de tilsammen giver en helhed, som hver af perspektiverne ikke har. Derfor kunne fremtiden være mennesker med forskellige erfaringer og kulturel og religiøs baggrund, men med en fælles tro på Jesus Kristus i den store kristne tradition. For 100 år siden ville det ikke være muligt at være buddhist, hvis man var svensker. Nu er den religiøse globalisering blevet almindelig og vil blive det i stigende grad fremover, siger Jonas Jørgensen.
vincents@kristeligt-dagblad.dkFakta
--------------------------
Jonas Petter Adelin Jørgensen
http://www.kristendom.dk/artikel/315697:Spoerg-om-troslaere--Hvad-betyder--koedets-opstandelse
---------------------
Den sidste artikel i denne antologi er Jonas Adelin Jørgensen:
”Ophævelsen af al religion”. Teologisk religionskritik i dialektisk teologi” (ibid.:173-195). Forfatterens hensigt er at fremhæve, at den dialektiske teologi, frem for alle andre Karl Barth, med sin sondring mellem (al anden) ”religion” og (det kristne) ”evangelium” har ydet et bidrag til religionskritikken.
Barth betonede, at i kristendommen kendes gud kun gennem ”åbenbaringen”, som proklamerer ”ham” som ”den anden” (”det, der er helt anderledes”; ibid.:176-182). Udtrykt på en lidt anden måde opfatter Barth al ”religion” som ”vantro”, dvs. menneskers forsøg på at ”sikre sig”. I forhold til denne ”religion” giver Barth Feuerbach og al anden religionskritik ret, men han undtager vel at mærke kristendommen, som han forsøger at placere i en anden kategori end ”religion”, nemlig ”åbenbaring” (ibid.:182-185).
Dette bidrag er antologiens klarest udtalte teologiske tekst (jf. Kraus 1982; Dalferth und Grosshans 2006). For en religionsforsker er det dog ikke muligt ikke at regne begreberne ”åbenbaring” og ”evangelium” med til alle andre former for ”religion”. ”Ophævelsen af al religion” må derfor nødvendigvis inkludere kristendommen i denne såvel som i dens andre ”moderne”, ”sofistikerede” og ”metaforiske” former.
----------------
Jeg bedømmer denne antologi som et kristent teologisk nødskrig i en verden, hvor religionskritik i mange former trænger frem, hvor Folkekirken svigtes af stadigt flere (jf. Zuckerman 2008), og hvor teologien selv har svært ved at redegøre for, hvad kristendommen egentlig går ud på.
------------------
Kommentar:
Til det sidste kan jeg kun svare Amen.
-----------------------
Hvis ”gud er død”, er der så overhovedet fortsat behov for religionskritik? Desuden er det slet ikke bogens formål at bedrive gedigen religionskritik, men derimod dels at angribe og latterliggøre den nye ateismes religionskritik, dels, som påvist, at udvande selve begrebet ”religionskritik”, så det mister sin klassiske klarhed og skarphed.
http://www.perbilde.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=21:nyere-dansk-litteratur-til-qrelgionskritikq-og-qareismeq&catid=4:articles-about-subject-b&Itemid=6
------------------------
PDF of Entire Issue - LausanneWorldPulse.com s. 15.
Global Christianity, Contextual Religious Identity and Local Theologies: Īsā Imandars and Khrist Bhaktas in South Asia
By Jonas Adelin Jørgensen
---------------------
Det er lige før jeg skriver: det gider jeg sgu ikke, (men det skriver jeg jo selvfølgelig ikke).
Kosmos

Det er som sagt dig der er på kollisionskurs med kristendommen, så jeg kan finde stakkevis at teologer der siger det samme som jeg - mens du ærlig talt står noget alene med dine tolkninger.
"Spørgsmålet er så, hvordan vi konkret skal forestille os kødets opstandelse. Her er kroppen ifølge Johanne Stubbe Teglbjærg en nøgle❓og et problem. Vi er nemlig langt hen ad vejen vant til at tænke dualistisk i en adskillelse mellem krop og bevidsthed, hvor den sidste behersker og kontrollerer den første. Religiøst går denne antagelse i svang med forestillingen om reinkarnation. Men kristendommens menneskesyn er anderledes, her følges krop og ånd - også hinsides døden." http://www.religion.dk/artikel/248450:Undervisning--Der-er-ikke-noget-mystisk-ved-koedets-opstandelse
Her en tredie teolog:
"I Jesu opstandelse ser vi vores håb. Opstanden fra de døde var Jesus stadig det sande menneske, men hans nye legeme, opstandelseslegemet, er ikke præget af alt det, som nedbryder livet; det er ikke begrænset af tid og rum, men dog et legeme." http://www.domino-online.dk/?p=1528
Her en tredie teolog:
"Sognepræst Leif G. Christensen svarer: Når det var vigtigt for kristendommens fædre at bruge udtrykket »kødets opstandelse«, var det, fordi de ønskede at lægge afstand til den græske tankeverden. Her forestillede man sig, at sjælen ved døden frigjorde sig fra legemet og levede evigt. En tanke, som endnu er aktuel i skikkelse af den udbredte tro på reinkarnation, det vil sige tanken om, at sjælen lever videre efter døden og tager bolig i et nyt legeme.
I udtrykket »kødets opstandelse« fastholdes en forståelse af mennesket som en uadskillelig enhed af sjæl og legeme. Dette er vigtigt i kristendommen for at fastholde mennesket som unikt skabt af Gud og som engang kommer til at leve sammen med Kristus i evigheden hos Gud. Kødets opstandelse er vel at forstå som personens opstandelse som det samme gudskabte menneske - blot i en ny krop?" http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/150367:Kirke---tro--Faellessang-ukendt-ved-muslimske-gudstjenester?page=3
»Af jord er du kommet, til jord skal du blive og af jord skal du igen opstå«

Pyh ha,
1) Johanne Stubbe Teglbjærg
http://www.religion.dk/artikel/248450:Undervisning--Der-er-ikke-noget-mystisk-ved-koedets-opstandelse
Jeg vil sige det på denne måde: Skal man dyrke sport, eller ej. Det er et spørgsmål om ”kødets opstandelse”, altså hvad vægter du? Vil du lade din kødelige krop få fokus i dit liv?
Ha, ha, den er virkelig morsom. Det er den nyeste version af Kødets opstandelse, en opvågen til erkendelse af, at du har en krop. Ha, ha, den var sjov.
-------
”Set i lyset af den kristne forestilling om kødets opstandelse handler det om; at ”se alt det positive ved kroppen” og lade den udtrykke sig i stedet for at forsøge at dominere den endnu mere”.
-----------------
Her er hendes filosofiske mening:
? Jeg opfatter det som en dybt rationel ting at tale om kødets opstandelse, selv om opstandelse selvfølgelig også påvirker mit syn på, hvad rationalitet er.
Der er i en vis forstand ikke noget mystisk ved det.
Det er et spørgsmål om erfaring, men ikke kun et spørgsmål om ens egen erfaring.
Man må også læse om andres erfaringer både i den almindelige videnskab og i tekster fra traditionen, Bibelen og bekendelsesskrifterne.
Trygheden er at vide, at mennesker har levet og døet på den tro i 2000 år. Man læser sig ind i en historie og en tradition, man har tillid til.
Kropslige erfaringer fortæller os altså noget om kødets opstandelse.
Men den kristne forestilling om kødets opstandelse lærer os også noget om kroppen. Johanne Stubbe Teglbjærg er således kritisk over for den forståelse af kroppen, som man genfinder i for eksempel den stærke fokusering på alder og vægt.
? Nok er kroppen i fokus, men det handler om at holde kroppen nede, at gøre den til noget andet end den er, for eksempel ung eller slank.
I stedet må vi finde en levemåde, der faktisk er et alternativ til synet på kroppen som noget, der skal beherskes.
? Vi skal komme til rette med kroppen som det, den er. Det betyder ikke, at man skal lade være med at dyrke sport eller ikke interessere sig for sin krop.
Der er intet i vejen med fitness-centre, det handler om, hvordan det er til stede i ens liv, om det er destruktivt eller konstruktivt.
Set i lyset af den kristne forestilling om kødets opstandelse handler det om at se alt det positive ved kroppen og lade den udtrykke sig i stedet for at forsøge at dominere den endnu mere.
Citat slut.
-------------------------------------------
2) Af missionspræst Ole Skjerbæk Madsen, Areopagos

For mange mennesker har oplevelser af at have levet før været livsforvandlende. Alligevel er en vis forsigtighed påkrævet i tolkningen af disse oplevelser.

Derfor deler mennesker sjæl med alle besjælede, levende væsener. Og derfor er mennesket et åndeligt væsen ligesom englene.
Citat slut.
----------------------------------
3) Sognepræst Leif G. Christensen svarer:
Når det var vigtigt for kristendommens fædre at bruge udtrykket »kødets opstandelse«, var det, fordi de ønskede at lægge afstand til den græske tankeverden. Her forestillede man sig, at sjælen ved døden frigjorde sig fra legemet og levede evigt. En tanke, som endnu er aktuel i skikkelse af den udbredte tro på reinkarnation, det vil sige tanken om, at sjælen lever videre efter døden og tager bolig i et nyt legeme.
Kødets opstandelse er vel at forstå som personens opstandelse som det samme gudskabte menneske - blot i en ny krop?
Om opstandelsen kan man sige, at vi ingenting ved, og at der derfor er mange muligheder for fortolkning
Venlig hilsen Sognepræst Leif G. Christensen svarer.
---------------------------
4) Min kommentar:
Jeg kan godt lide ham der Sognepræst Leif G. Christensen. Han er da i det mindste ærlig om den Kristne tro. ”..vi ved ingenting”.
Ha, ha, again.
Det er fed underholdning her sent søndag aften.
Venlig hilsen
Kosmos

Du er god til at finde fejl ved andre kristne. Min tro er, at hvis man finder fejl ved alle andre, er fejlen hos en selv.

måske ikke, bortset fra disse:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=2101088#2101088
Venlig hilsen
Kosmos