Hvorfor tør hjemmehjælpere ikke strejke? vi bør gøre noget ved vores arbejdsmiljø!

Hvordan kan det være at jeg ofte ser at andre strejker, men i hjemmeplejen kan folk ikke få sig selv til det, fordi det er mennesker det handler om, fordi det er gamle fru olsen der så lægger alene i sengen osv. Men det er jo vores liv det handler om. Vi stresset, vi får extra arbejde altid fordi der er såå meget personale sygt, vi må ikke få ansat mere personale for kommunen siger stop for det, prøvet vi af få vikare er de sjældent til at få da de alle ofte er booket op:(
Skal vi som hjemmehjælpere ikke måtte tænke på os selv og passe på os selv?
Hvordan kan vi passe på de gamle hvis vi ikke passer på os selv?
Jeg tror vi skræmmer fremtidige social og sundheds hjælpere væk fordi , at det ikke er til at holde ud hverken fysisk eller psykisk når arbejdet er sådan.
Vi kan ikke altid give borgerne den visiterede tid, for det er der ikke tid til når vi skal arbejde dobbelt så hurtigt som ellers, når der er sygdom som så og sige er hver eller hver anden dag.
Burde hjememhjælpere ikke råbe op og sige stop? Vise at de også tænker på deres eget liv, de har mange år endnu og kan måske ik arbejde mere om 10år fordi de er ødelagt af alt det stress og arbejdspress.
Hvad mener du??

Godt spørgsmål, for samme situation gælder for sosu-assistenter og sygeplejersker.
Som jeg ser det, skyldes manglende strejkeaktivitet lige præcist det, du beskriver - altså den med, at det er synd for fru Olsen eller patienterne.
Ingen tvivl om det det ER synd - men de fleste glemmer at den næste fru Olsen er måske hende, der ud fra "synd" kriteriet ikke vil være med til at strejke.
Sygeplejersker har flere gange forsøgt at strejke, men så blev vi pålagt arbejde alligevel fordi vi udførte livsvigtigt arbejde. Hvis arbejdet er så livsvigtigt, hvorfor kan vi så ikke få ordentlige arbejdsbetingelser?
Min opfattelse er, at lederne, og jeg mener ikke dem på gruppeleder/afdelingsniveau, men dem aller højest oppe er ude af trit med virkeligheden. Det er så længe side de "har været på gulvet", at de ser kun på tal og statistikker og glemmer de ansatte.
En anden ting er, at siden aktinsigt er kommet ind i billedet, skal enhver handling dokumenteres i en grad, at det råber til himlen.
Stod det til mig, ville jeg ønske at visitationen i hjemmeplejen tog tid på f.eks. hvor lang tid er fru Olsen om at komme med diverse hjælpemidler fra seng til badeværelset, hvor længe hun er om at drikke en kop kaffe, osv. Derved vil visitationstiderne blive mere realistiske i forhold til hvad de er nu.
M.h.t. mere personale - uanset om der er stop eller ej, er det i Hovedstadsregionen sådan, at der er ganske enkelt ikke mere personale at tage af. Der mangler alle - fra sosuhjælpere til sygeplejersker; og de mangler alle vegne.
Men skulle du kunne få nogle med på en aktion, er vi flere der gerne vil støtte op om denne.
Jeg forstår godt din frustration og afmagt, men hvis vi alle indenfor sundhedssektoren ikke snart tager os sammen og forlanger bedre arbejdsvilkår, ender det med at der end ikke vil være nødberedskabet tilbage.

Enig vi burde strejke, men eftersom at der skal køre et nødberedskab til de livsnødvendige opgaver, hvordan skal man så gøre det, de ældre er vandt til at få rengøringen sprunget over, så det er der ikke meget strejke i, skal vi lade skraldespanden stå, droppe at frisere, bade, børste tænder etc. mange steder køre vi jo nærmest med nødberedskab i hverdagen, der er nærmest kun tid til de livsnødvendige opgaver. Grunden til at der ikke blir strejket, tror jeg, er at vi rammer de ældre og svage, og det var jo netop det at hjælpe dem til en bedre hverdag der gjorde at vi blev hjemmehjæpere til at begynde med.
Jeg er rigtig træt af vores arbejdsvilkår, men hvordan strejker vi så det rammer politikerne mest og de ældre mindst.

for politikere, når de indfører vanvittige målesystemer i sundhedssektoren. Målesystemer som vel at mærke tager tiden fra det egentlige indhold i arbejdet: at yde omsorg, støtte og pleje. Samtidig kan de samme politikere gå på fjernsynet med bestyrtelse i blikket, når det afsløres, at plejepersonale på plejehjem og institutioner for mentalt handicappede ikke yder omsorg, men p.g.a. stress og urimelige arbejdsvilkår lader deres frustrationer gå ud over de mennesker, de skal passe på. Og igen ser vi hvordan problemet bliver til den enkeltes problem: de ansatte bliver hængt ud til offentlig skue og derefter fyret, ledelsen går i første omgang fri for "de vidste selvfølgelig intet om forholdene!" (hvad er det lige man har en ledelse til???) og de folkevalgte som jo er ANSVARLIGE for de urimelige arbejdsvilkår går fri! Men hos politikerne er der til gengæld ingen ansvarlighedsfølelse at se: med andægtig mine går de på tv og udtrykker deres indignation over at man kan behandle mennesker på den måde. Vel vidende at de systemer som de indfører er med at skabe vilkårene for lige præcis den form for adfærd. Så JO, det er vist på tide at ansatte i sundhedssektoren (og andre steder i den offentlige sektor) siger STOP - for deres egen skyld og for deres patienter/klienter/brugeres skyld. Det er på tide, at dem som indfører systemerne også tager ansvaret. De har for længe haft held med at skubbe det nedad... til den enkelte som føler et ansvar for sit arbejde... Så på gaderne og kast med bleer, vattamponer og gummihandsker med vand!!!! Jeg tror, at det er en sag som vil have mange menneskers sympati!
Laxmi