Hvorfor kan jeg ikke glemme

og lægge fortiden bag mig...
Hvis vi bare går 1,5 år tilbage gik det rigtigt godt, jeg var gift, og vi havde en god fælles ven, desværre var 2 ud af os 3 svage lidt for svage, så røg ægteskabet, og så røg venskabet med den anden.
Nu er 2 af os par igen, men vores ven har vi ikke, jeg savner den ven, og tror inderst inde også min partner gør, men vil ikke indrømme det, vennens navn blir bragt på bane en gang imellem ikke af mig men af min partner, som begynder snakke om nogle ting. Jeg ved at vennen ikke er interresseret i at komme til at snakke med min partner igen men er i tvivl om vennen vil snakke med mig igen, vennen har lavet en stor fejltagelse i forbindelse med mit tidligere ægteskab, jeg kan ikke glemme det der blev gjort, men heller ikke mit venskab til vennen, vennen er lige som jeg meget meget stædig, hvilket gør vi hver især ikke tager kontakt til hinanden.
Jeg elsker min partner meget højt, men vil til tider ønske min partner var lidt mere moden som vores tidligere fælles ven, og kommer til tider til at tænke på denne ven, jeg ville ønske jeg kunne lave nogle ting om, eller glemme fortiden og leve 100% i nuet, jeg ved bare ikke hvordan det skal kunne lade sig gøre.
Høre gerne om andre der har prøvet det sammen eller derhen af, og hvis i er kommet videre og har glemt, hvordan i så har gjort.
MVH
den tænkende

det lyder da spændende...sådan en trekant...men det holder ikke i længden,som du selv kan se.
men det er da meget sjovt så længe det forgår:O)

det er svært at fortælle om man har prøvet det samme når du ikke fortæller hvad det er der er sket...
:-)

på den sexuelle måde, vi (min ex ægtefælle og jeg) var gift og havde en fælles ven, der opstod noget mellem 2 af os 3 der ik sku opstå, altå en af os der var gift og vennen, ingen sex, men lidt følser fra den ene og mange fra den anden, og når det køre ad HT i et ægteskab og man savner kærlighed så er man svag, og tror på guld og grønne skove.

ikke sku ske, lidt små problemer i ægteskabet, hvor min ex ægtefælle virkede afvisende ( viste sig senere det var pga dårlig økonomi) i en længere periode, vores fælles ven viste sig ( troede vi ) som en sand ven, og tilbød den ene af os et luft rum i en weekend, vennen havde snakket med os begge om tingene, og jeg fik fortalt af denne ven at min ægtefælle var lige glad med om ægteskabet ikke holdt, og da man jo savner nærhed fra en afvisende partner, og ægteskabet næsten var dødt så blir man svag og det blev at en af os tog på en lille ferie betalt, med vennen, og der opstod lidt sød musik, og blev lovet guld og grønne skove, men først når ægteskabet var slut.
Det var en fejl der sku ikke have været opstået sød musik, det kostede både ægteskabet som kunne have været reddet samt venskabet til vennen, vennen var snu og vi var svage for svage til at kæmpe for ægteskabet, jeg kan ikke glemme hvad venne gjorde, eller hvad vi alle 3 var med til at lade ske, men alligevel savner jeg venskabet til vennen, til trods for mit ægteskab var ikke det første ægteskab vennen havde ødelagt, et andet ægtepar har været det samme igennem som vi har.